Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

• Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
• Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
  • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
  • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.