Indlæg

, , ,

Diverse

Minder: Facebook har en funktion, hvor folk kan dele deres minder fra fx et år siden, herefter kan man kigge efter egne minder. Jeg trykkede på knappen og kom til denne post. Den er præcis et år gammel. Jeg er lidt chokeret over at se, at jeg har været så “chockdement”, at jeg har givet Dankort og kode væk til en medpatient, der viste sig ikke at være ærlig, og personalet måtte hjælpe med at spærre kortet. Det var lidt af en øjenåbner at læse den post, for jeg husker intet – men der er bloggen jo god at have: jeg kan bruge den til at afhjælpe problemerne med hukommelsen og dokumentere fortiden. Det er også positivt at læse posten, for der er løbet meget vand i stranden – til den positive side – på det år.

Generation DF: DR3 har haft en serie, de kaldte Generation DF, der handlede om Dansk Folkepartis Ungdom. Der var i alt fem små afsnit af 28 minutter. Serien kan findes her. Der var tale om unge mennesker på maksimalt 21 år, og alle havde de angst for en dag ikke at måtte pynte op til jul, holde jul eller spise leverpostej. Det var angsten, der bandt dem sammen, og det, syntes jeg, var uhyggeligt. Efter at have set alle fem afsnit forstår jeg bedre de DF’er, der færdes på Christiansborg. Det med leverpostejen ligger sikkert på rygraden hos dem alle. Det var ikke den høje IQ eller det store verdensudsyn, der belastede dem, men se og bedøm selv.

En (ny) ven: I starten af mit sygdomsforløb henvendte jeg mig til SIND for at få en bisidder, og jeg fik en fantastisk bisidder. Hun var bare så utrolig dygtig og en stor støtte. Desværre måtte hun opgive sin bisidderfunktion, da hun selv blev alvorligt syg. Vi har holdt kontakten, og jeg har besøgt hende på Rigshospitalet. Hun følger min blog, og en dag, hvor jeg havde skrevet om ensomhed og om det manglende netværk i form af venner, bekendte og familie, skrev hun tilbage til mig, at hun håbede, jeg betragtede hende som en ven. For søren hvor blev jeg glad for den mail. Jeg havde selv haft samme tanke, men havde ikke turdet buse ud med det situationen taget i betragtning. Ca. en måned før havde jeg vovet at erstatte “Bedste hilsner”, “Mange hilsner” mv. i en mail med “Kh.” Det var lidt af et vovestykke set fra min side: Overtrådte jeg mon en usynlig grænse? Var det slet ikke der, vi var. Jeg blev glad og lettet, da hendes næste mail sluttede med “Kærlig hilsen”.

Jeg bliver altid glad, når der er en mail i indbakken fra hende. Vi skriver lange eksistentielle mails, hvor ingen emner er for store (eller små) til at blive vendt. Hun er tidligere præst og ængstes ikke ved emner som liv og død. Det er lige vand på min mølle. Forleden inviterede hun på eftermiddagskaffe og hjemmebagt kage, der blev udvidet til også at omfatte aftensmad. Det var utrolig hyggeligt, og vi kunne have fortsat hele natten med vores snak. Jeg er så glad for at have lukket hende ind i mit liv, og jeg har sagt det lige ud: “Du er et dejligt menneske”.

Sund mad: I lang tid har jeg levet af rugbrødsmadder, fordi jeg ikke orker at lave mad til mig selv, og fordi jeg i øvrigt finder det ret trist at spise alene. Tiden til at købe ind, tilberede og vaske op står slet ikke mål med de 13 minutter, det tager at spise.

For så vidt angår morgenmaden har jeg nu taget skeen i den anden hånd – den skal være lækker fra nu af! Det lækre består af mange forskellige slags frugt og bær (lige p.t. er der blåbær, jordbær, hindbær og nektariner) overhældt med såkaldt frugtyoghurt (der aldrig har set en frugt) og så et læs af den gode mysli. Jordbærrene smager ganske vist ikke rigtig af noget, men de har en god konsistens og er behagelige at tygge på 🙂

Hav en rigtig god tirsdag.

 

,

Juletanker

Jeg er meget alene, og jeg elsker det. Jeg nyder at have tid til min projekter, og at kunne planlægge dagen, som det nu falder mig for godt. Jeg har altid en plan, så tiden ikke bare løber fra mig. Der skal ikke forventningsafstemmes med andre end mig selv, og jeg bliver let enig.

Jeg føler mig yderst sjældent ensom, og det er jeg glad for, for det er slemt; men jeg har problemer med juleaften.

Jeg har et stort netværk via kirken, via slægtsforskning, via de helt nære venner, via bekendte. Jeg kender i det hele taget rigtig mange mennesker, er det gået op for mig, mens jeg i nat lå søvnløs og skrev de mentale kladder til dette indlæg. Juleaften er bare svær, for hvordan man end vender og drejer det, er det familiernes fest, og hvad gør man så, når man ikke har en familie? Jeg har to kusiner og en fætter, og det er så det, men jeg har ingen kontakt med nogen af dem. Jeg har således ingen automatik m.h.t. juleaften; jeg skal altid i gang med at finde på selv. Jeg kunne selvfølgelig spørge nogen, om jeg måtte hægte mig på deres jul, og jeg ville formentlig få ja, men jeg synes det er så svært at spørge, for så udstiller jeg jo mit problem med ikke at vide, hvad jeg skal juleaften, og jeg ville føle, at jeg trængte mig på. Jeg har simpelthen ‘juleproblemer’.

Jeg har prøvet at være alene to juleaftner, og det var lige forfærdeligt begge gange. Det er som om, verden går i stå kl. 16:00 og først vågner op igen kl. 23:00, når linie 132 atter kører nede på Hvidovrevej. Det er lige de kritiske timer, jeg ikke kan klare alene. Det hjælper ikke, at jeg siger til mig selv, at det jo bare er en ganske almindelig aften, for det er det ikke! Det er en aften, hvor man er sammen med familien eller nogen man rigtig godt kan lide. Det er en aften, hvor man hygger sig, og hvor man har forberedt sig, og købt gaver, som man regner med, at modtageren bliver rigtig glad for.

I år skulle jeg ikke selv finde på noget. Peter og Susanne, som jeg kender fra slægtsforskning, sendte i god tid en invitation via Facebook til at komme og fejre juleaften med dem, og overnatte til i dag. Det har været så skønt hele december at gå og vide, at jeg skulle noget, at jeg ikke skulle være ensom på denne aften. Det har gjort, at jeg har kunnet nyde de forskellige aktiviteter, der har været i julemåneden, og når jeg blev spurgt, kunne jeg sige, at der var styr på julen. Der kom med et moderne udtryk ‘ro på’.

Vi har haft det så hyggeligt med rigtig traditionel jul med and og flæskesteg og masser af ris alamande (jeg fik sørme mandlen og en fin mandelgave), gaver, sang omkring træet og en tur i kirke. Så er der alt, hvad der hører til min jul. Vi har sovet længe i dag og spist et stort dejligt morgenbord og gået en tur. Så var det tid at finde mod København igen, og nu ligger juledagene så dejligt ubrugte hen, og de skal bare nydes.

Glædelig jul til dig og dine!