Indlæg

/13 Kommentarer/i /af

Aktivitetsudvalget

Vi arrangerer sogneaftner

Jeg har her til aften været til møde i aktivitetsudvalget ved Hvidovre Kirke. Det er et effektivt udvalg med otte medlemmer, der arrangerer sogneaftner. “Sogneaftner” dækker over aftner med foredrag om et eller andet, der har med kirke og tro at gøre. Det er vores erklærede målsætning, at alle vores arrangementer skal handle om kristendom i en eller anden form. Hvis folk bare vil høre en eller anden hyped forfatter, kan de gå ned på biblioteket. Vi skal skille os ud, og vi skal ikke fornægte, at vi er en kirke.

Vi har let ved at få fat i de gode foredragsholdere på de dage, vi gerne vil, for vi er altid ude i god tid, hvilket vil sige 1 – 1½ år i forvejen. Vi entrerer kun med de dygtige – det vi laver skal have kvalitet. Vores årlige budget er på ca. 25.000 kr., der skal dække alle omkostningerne – transportomkostningerne vejer tungt. Hver sæson er bygget op over et tema, fx vil alle 4 foredrag i 2015/16 handle om “håb” i en eller anden afskygning, for vi er i gang med “Tro, håb og kærlighed”, så temaet er fastlagt for tre sæsoner.

De sidste par gange har vi dog ikke haft så mange gæster, som vi gerne ville. 16 – 20 deltagere er ikke nok, og står slet ikke mål med det forarbejde, vi lægger for dagen. Så i dag havde vi en længere snak om, hvad vi kan gøre.

Vi kan fx tage navneforandring. Forslag kunne være: “Dilemma”, “Hvad skal man tro?”, “Tænkepause” eller “Helle”. Jeg synes, at alle disse forslag er bedre end det støvede “Sogneaften”. Alle er velkomne, uanset om de kommer meget eller lidt i kirken, om de kan trosbekendelsen eller ej. Hvis vi tager navneforandring, er der mulighed for, at vi får fat i andre end medlemmerne af kernemenigheden.

Vi kan flytte arrangementerne over i kirken igen, hvor de var i et par sæsoner. Kirkerummet kan noget særligt, og Hvidovre Kirke er meget smuk med en senmiddelalderlig altertavle med langfredagsscenen og en middelalderlige døbefont. Væggene emmer af historie. Selv synes jeg, at jeg finder fred i kirkerummet; der er reelt tid til tænkepauser. Lige nu ligger arrangementerne i menighedshuset, men det minder for meget om at “være til møde”. Jeg er en varm fortaler for at flytte tilbage i kirken.

Vi kan arbejde med vores folder. Den nuværende er rigtig flot, stillig og pæn, men den inviterer ikke nye deltagere til at tage et kig ind i den. Vores kirke- og kulturmedarbejder havde lavet et par forslag til ny folder, og det var rigtig flot, og der kom liv vha. et stort billede på forsiden af en af foredragsholderne. Det er så skønt at arbejde sammen med dygtige mennesker.

Endelig kan vi lukke ned i et par sæsoner, og så måske se på det med helt friske øjne om et par år. Mulighederne er legio.

Det giver mig noget at komme i kirken og at være med i de forskellige udvalg. Selve menighedsrådsmøderne er i og for sig uinteressante, men udvalgsarbejdet er det, der driver værket for mig. Jeg synes, det er i udvalgene jeg mærker engagement og gejst. Rådet er mere en kampplads for forskellige politiske retninger.

Hvad kunne du tænke dig at høre om til en sogneaften eller hvad vi nu skal kalde det?

/4 Kommentarer/i /af

Guds lille klovn

Sogneaften

I Hvidovre Kirke har vi et aktivitetsudvalg, der arrangerer sogneaftener, nærmere bestemt 4-5 arrangementer pr. sæson sammensat over et tema og som har det fællestræk, at de skal handle om kristendom. I denne og næste sæson har vi temaet ‘Middelalderen’, og som led i dette tema har vi i aften set og hørt stykket ‘Guds lille klovn’, en familieforestilling med fortælling og musik. Vi skrev sådan i programmet:

Glem alle myter om den mørke middelalder og tag med GIÒIA på en rejse tilbage til 1300-tallets Italien. Tomei de Paolo’s børnebog ”Guds lille klovn” bliver fortalt på rim og vers i en gendigtning af Johannes Møllehave, vekslende med den tids iørefaldende musik arrangeret for blokfløjte, percussion og portativ (bærbart middelalderorgel). Historien handler om den lille middelalderdreng Alfredo, der blev Italiens bedste jonglør. De tre musikere træder ind og ud af historien på skift, og musikken gør det hele til en fængslende totaloplevelse.

GIÒIA var en helt fantastisk oplevelse. Jeg satte mig tilbage og åbnede alle sanser og lyttede til den dejlige musik, der blev spillet på middelalderinstumenter – bla. et ‘portativ’ – et lille transportabelt orgel med blæsebælg som en sækkepibe – og skønne fløjter og percussion. Det var musik og fortælling, der var til at blive glad af. Hvis du ser at GIÒIA spiller i nærheden af dig, kan jeg kun anbefale dig at gå ind og lade dig føre med af musik og fortælling. Lige inden pausen fik de os endda til at danse i kirken, hvem skulle nu tro det – danse i en kirke, men alt kan lade sig gøre i Hvidovre Kirke.

Desværre var vi ikke ret mange. Sneen, kulden og håndbolden har sikkert holdt folk hjemme, for sogneaftenerne plejer at være velbesøgte, men sådan er det i kirken, man kan aldrig vide, hvor mange, der vil dukke op.