Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

Mange registreringer af erhverv

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

I snart lang tid har jeg registreret mænds erhverv, hver gang de havde børn til dåb (eller blev fædre til et dødfødt barn). Det kunne også være, når de var forlovere eller stod fadder. I ældre tid er det desværre ikke muligt for kvindernes vedkommende.

Det kan man få noget ganske nyttigt ud af – blandt andet et stort spørgsmålstegn.

I min biologiske familie har jeg en tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917) på min farmors fars side, og når man ser på, hvad han lavede, tegner der sig et noget forvirrende billede, men måske også et billede på social opstigning?

Er det mon sandt, at han arbejdede sig op fra at være indsidder til at være husmand? Er det mon sandt, at han indimellem var arbejdsmand? Det var hans første kone, der frygtede så meget for udkommet, at hun i juni 1879 hængte sig.

Han aftjente sin værnepligt Jun. 1864.
Tjenestekarl Okt. 1864 i Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1867 i Hunseby, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Sep. 1869 - do
Arbejdsmand Feb. 1870 - do (folketælling)
Indsidder Maj 1874 - do
Indsidder Dec. 1876 - do
Indsidder Jun. 1879 - do
Indsidder Maj 1881 i Maglemer, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1882 - do
Indsidder Mar. 1886 - do
Husmand Jul. 1888 - do
Husmand Maj 1889 - do
Arbejdsmand Feb. 1890 - do (folketælling)
Husmand Dec. 1891 - do
Alderdomsunderstøttet Feb. 1916 - do (folketælling)
Arbejdsmand Jan. 1917 - do

Sådanne registreringer er meget nyttige til både at udfylde det irriterende hul mellem 1801 og 1834 og selvfølgelig også alle de andre huller mellem folketællingerne.

Hvis jeg kun registrerede et enkelt erhverv, skulle jeg foretage et valg mellem alle de forskellige muligheder. Jeg havde måske valgt det “fineste”/”bedste”, som måske ville være arbejdsmand? Det ville bare ikke være hele sandheden om ham. Om dette så er sandheden, kan man ikke vide, men det er da bedre end at vælge et enkelt erhverv.

Ikke data fra konfirmationen

Jeg registrerer derimod ikke, hvad kirkebogen melder ved børns konfirmation. Det skyldes, at jeg tror, at der har præsten bare skrevet af fra det, der stod ved dåben. Præsten/degnen, eller hvem det nu var, har næppe spurgt forældrene, hvad de aktuelt var beskæftiget med. Det er bare genbrug af gamle data.

Et MOD til TNG: “Group custom events”

TNG, der står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”, rummer lige p.t. 300 – gratis – muligheder for individuelle tilpasninger ved hjælp af de såkaldte MODs. Der udvikles konstant nye.

Et MOD modificerer (deraf navnet MOD) TNGs standarder, og det er ganske enkelt at installere et MOD; det er nærmest bare træk og slip. Denne side viser de 300 MODs, der passer til version 15.

Langt de fleste MODs kan herudover selv tilpasses, så man får sin TNG-side til at vise data lige nøjagtig, som man vil have det. Det tilbyder sider som MyHeritage, Geni mv. i hvert fald ikke.

Billedet herunder stammer fra Rasmus NIELSENs TNG-side. De 12 beskæftigelser er “foldet sammen”, da det ville være helt uoverskueligt at vise dem alle på rad og række. Det er udvidelsen (et MOD) ved navn “Group custom events”, der sørger for det. Den interesserede læser kan folde beskæftigelserne ud ved at klikke på pilen.

Lær at lave hjemmeside med TNG

Hvis du kunne tænke dig at lære at lave en hjemmeside til dine slægtsdata ved hjælp af TNG, holder jeg et kursus for begyndere den 15. og 16. november i Hvidovre. Du tilmelder dig her hos Hvidovre Aftenskole.

Herunder finder du udkast til slideshow, så du kan se, hvad weekenden blandt andet vil indeholde.

En af de slides, jeg stadig tænker over, og som derfor ikke er med endnu, er “Liste med nogle ting, du aldrig skal gøre”, hvor jeg vil dele ud af egne erfaringer. Du behøver jo ikke gentage mine fejl. En af dem er fx at genbruge ID-numre (Legacy kalder dem for RIN).

TNG_kursus_begyndere(1)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Historien om et selvmord og en familie

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Også i min adoptivfamilie findes selvmord. Vi er denne gang i Højby Sogn i Ods Herred, Holbæk Amt.

Billedet til højre forestiller min oldefar Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940).

Kilderne til historien er:

  • Medicolegal Ligsynsattest: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1940b – opslag: 812 og 813 af 883 opslag
  • Holbæk Politi: Nykøbing Sj. Afdeling: XIV.b: Hovedjournalsager: Sag nr. R-12-1940

Kilderne er afskrevet allerede i 2007, og er indsat som PDF-dokument sidst i artiklen, idet der nu er gået mere end 75 år.

Min mormor hed Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) og hendes far hængte sig i værkstedet efter i en længere periode at have været beruset stort set hver dag.

Fra den medicolegale ligsynsattest: “Afdøde var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende, men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til denne ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.”

Mormors mor, Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960), åbner brevet, der var fra “Johanne af Stenstrup”, som jeg desværre ikke ved noget om. Hvorfor gør hun det, når det er tydeligt, at det ikke er til hende selv? Og når hun har åbnet det, hvorfor er der så ikke gengivet noget af indholdet, når det kunne være årsagen? Men måske er jeg farvet af mormors fortællinger om sin mor, (jfr. senere)?

En detalje fra politirapporten

Da jeg nu nærlæste politirapporten i anledningen af ligfundet, opdagede jeg følgende, som jeg ikke tidligere har tænkt over:

“Kpt. formoder dog, at Afdødes Fraværelse fra Hjemmet i de sidste Dage i nogen Grad skyldes, at han var tilstede, idet Afdøde ikke saa godt kan lide ham, fordi han mener, at Kpt. og de øvrige Børn har været medvirkende til Skilsmissen, der fandt Sted for ca. 2 Aar siden.”

Kpt. (komparenten, en person der møder for at afgive forklaring) er arbejdsmand Ahlmann CHRISTENSEN (1911 – 1977), som jeg faktisk har kendt. Så min oldefar Niels August mistænkte altså, at børnene kunne være en medvirkende årsag til skilsmissen.

De nærmere omstændigheder er desværre ikke beskrevet nogen steder. Det umådeholdne drikkeri er måske en bedre årsagsforklaring?

Familiefoto

Billedet herunder af hele familien må være fra ca. 1917/18 baseret på den lille pige “Moster Elly” (1916 – 2004) på moderens skød. Elly var født i januar 1916. Det er mormor længst til venstre.

Det store billede på væggen forestiller Niels Augusts mor, min tipoldemor, Lisbeth NIELSEN (1855 – 1894).

Familiens fortællinger

Jeg kan ikke huske, mormor tale om selvmordet; jeg husker kun, at hun var meget glad for sin far.

Det var måske mest som modsætning til hendes mor, som hun omtalte som “en led satan” el.lign. Mormor havde haft Rakitis (Engelsk Syge – en mangelsygdom, der typisk skyldes langvarig mangel på D-vitamin) som barn, og jeg husker hendes beretninger om, hvordan moderen tævede hende med en bøjle og især, hvordan hun slog hende på hendes deforme fingernegle.

Det er forfærdeligt at tænke på, og jeg kan slet ikke få det til at passe med det kærlige julekort, der vist er fra 1920:

Min “mor” havde også et positivt indtryk af sin morfar, men hun har kun været fem år, da han døde, så det er nok ikke hendes egne oplevelser.

Hun fortalte, at han kaldtes for “Kludeskomaleren”, fordi han havde kludesko med, som han skiftede til, når han gik ind for at male hos sine kunder.

De afskrevne kilder

Christensen, Niels August dokumenter vedr selvmord

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Fattigdom i generationer

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Der er noget forfærdelig tragisk over historien, selvom den ikke er så lang.

Det er svært at forstå, at fattigdommen kan være så indgribende, og at man frygter så meget for udkommet, at man opgiver på forhånd og hænger sig i en strikke, der er fastgjort til en loftsbjælke. Ikke desto mindre er det sådan, en af mine biologiske tipoldemødre (farmors fars side) døde i Maglemer, der er en lille lokalitet i Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt.

Kilde: ao.salldata: Dødsattester: Maribo, Diverse, Dødsattester, byer-1879 – opslag: 692 af 807 opslag.

Sidsel RASMUSDATTER blev kun 39 år, men hun havde allerede nået at føde seks drenge og en pige. Faderen til børnene er indsidder Rasmus NIELSEN (1836 – 1917), som lige knapt to år efter gifter sig med den 14 år yngre Bodil Kirstine SØRENSDATTER (1850 – 1933). Med hende får han yderligere tre børn. Jeg er i gang med at opspore de “nye” børn. De “gamle” har jeg nogenlunde styr på.

Selvmord og selvmordsforsøg i generationer

Hun er ikke den første i familien, der “aflivede sig selv ved hængning”. Det gør hendes far Rasmus PEDERSEN (ca. 1805 – 1839) også i Østerby i Slemminge Sogn, som også ligger i Musse Herred. 1839 er det år, hun selv kommer til verden. Hun er således den sidste, han bliver far til.

Den del af min slægt har bestemt ikke haft det nemt.

De har færdedes på Lolland, Falster og Fejø i generationer; de fleste som indsiddere og iblandet enkelte husmænd. I slægten er der adskillige selvmord og selvmordsforsøg. Det er nærmest som om, det er genetisk betinget, hvilket det selvfølgelig ikke er. Det er fattigdommen, der har sat sig spor i dem alle. Jeg sidder og er glad for, at jeg selv (1963 – ) – pga. adoptionen – kom et helt andet sted hen, både geografisk og socialt, i hvert fald i de første 8 – 9 år.

De fleste metoder har været hængning, men der er også enkelte tilfælde, hvor man uden held har forsøgt sig med rottegift, som vist skulle medføre en frygtelig smertelig død.

Transskription af dødsattesten

Sidsel Rasmussen.

39 aar gl.

Arbejdsmand Rasmus Nielsens Hustru. Maglemer By, Hunseby Sogn.

Afdøde blev fundet hængende i en Strikke af tykt ___, der var fastgjort til en Bjelke paa Loftet.

I dag (dvs. den 5. juni 1879)

Genoplivningsforsøg: Nei.

Liget fandtes hængende i staaende Stilling saaledes af Fødderne næppe berørte Jorden.

Spor af Vold?: Nei.

Selvmord:
Aflivningsmaaden
1) Ved Hængning den formodede Aarsag eller Bevæggrund:
2) Nedtrykt Sindsstemning paa Grund af at hun frygtede for Udkommet.

Forraadnelse er ikke indtraadt, Dødspletter paa Rygfladen, Dødsstivhed paa Underekstremiteterne og sammenfaldne Hornhinder er tilstede.

Dødsattesten

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Skønne gamle aviser i Mediestream

Da man gik med hat

Skønne gamle aviser i Mediestream

(Jeg har fået tilladelse fra Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune til at bruge billedet herover)

Igen i går var jeg på det dejlige hovedbibliotek i Hvidovre, hvor jeg bor. Det er rart med et specielt efternavn, for det gør søgningen i Mediestream nem. Skriver jeg bare “Stegemüller”, får jeg 71 hits. Det må karakteriseres som luksus.

Jeg fandt adskillige relevante klip, som du får i lidt rodet orden herunder.

Udklippene om selve A/S Dansk Hattefabrik fra 1960’erne fortæller om en helt anden tid på arbejdsmarkedet. “Damer” tilbydes arbejde – og de vil få fri om lørdagen.

I 1960 tilbydes også arbejde på fabrikken og ansøgerne (både “damer” og mænd) behøver ikke nødvendigvis at være yngre.

I 1962 går det rigtig godt med produktionen. De yngre mænd, der vil blive ansat, kan endda få anvist enten et værelse eller en lejlighed. Det fortæller om, at alle virkelig gik med hat dengang. Det ser vi ikke i dag.

Aktuelt den 15. november 1963

A/S Dansk Hattefabrik. Da man stadig gik med hat og “damerne” skulle på arbejdsmarkedet:

Aktuelt den 8. maj 1960

A/S Dansk Hattefabrik udvider og søger både damer og mænd (ikke nødvendigvis yngre). Fri hver lørdag.

Ny Tid (Aalborg) den 28. juni 1962

A/S Dansk Hattefabrik står foran en væsentlig udvidelse og søger yngre mænd. Værelse eller lejlighed kan anvises

 

Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen den 14. oktober 1928

Vielsen mellem farfars søster Kæthe Gertrud Stegemüller og grosserer Ernst Henry Emil Nielsen (det var før, han deltog i det store hattetyveri fra A/S Dansk Hattefabrik).

De må have været ved muffen, når bryllupsrejsen i 1928 går til Schweiz.

Socialdemokraten for Randers og Omegn den 29. september 1952

Farfar Rudolph Reinholdt Felix‘ død i Randers med begravelse på Sorgenfri Kirkegård.

Der står blandt andet “Stegemüller var ansat paa A/S Chr. Junchers klædefabrik og var en dygtig og afholdt mand”. Det kan jeg jo godt lide at se om et menneske, jeg desværre aldrig har kendt.


Socialdemokraten den 19. august 1934

Begyndelsen på tyverisagen fra A/S Skodsborg Hattefabrik: “Ekspedienten stjal Hattene og hans Svoger solgte dem”

Socialdemokraten den 29. august 1934

Mere hattetyveri 🙂

Sagen udvikler sig: “… Overbetjent Rusholt anmodede om at faa Fængslingen forlænget under Hensyn til, at Affæren syntes at udvikle sig. Det viser sig nemlig at Stegemüller ogsaa tidligere har stjaalet Hatte fra Fabriken. Der er ogsaa indløbet andre Anmeldelser paa Fabrikant Nielsen”.

Bornholms Avis og Amtstidende den 3. november 1934

Og endelig dommen over svogeren.

Jeg har mere, men det er jo nok kun mig selv, der synes, det er så spændende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.