Indlæg

,

Pension

Pensionsrådgiver

I dag (8:30) havde jeg besøg af  pensionsrådgiveren fra “Willis Towers Watson“, og jeg har faktisk været meget, meget spændt på det. Hvornår kan jeg gå på pension uden at smadre min økonomi fuldstændig? Hvornår har jeg lyst til at blive pensioneret? Hvor mange penge skal jeg til den tid bruge på årsbasis.

Det sidste først: Det er ikke nemt at vide, hvad man skal bruge om 15 år. Jeg vil gætte på, at det er nogenlunde det samme niveau.

Han havde lavet en million tal (mindst 🙂 ), og beløbene føg over spisebordet. Jeg kan ikke huske halvdelen, og jeg har bedt om at få konklusionerne på skrift. Det, jeg dog kan huske, er, at mit rådighedsbeløb vil falde med omkring 100.000 kr., hvilket er et stort beløb. Det hele er baseret på, at jeg først går på pension, når jeg er 68. Hvis jeg går fra, når jeg er 65, ryger hele fleksløntilskuddet. Det er ikke en option. Men der er muligheder:

  • Rygestop: 16.425 kr. årligt 1)
  • Tandlægen bliver betalt ud: 36.000 årligt
  • Besparelse i alt: 52.425 kr. årligt. Manko: 47.575 kr.
  • Herefter: få kommunen til at hjælpe med at beregne boligstøtten, som den ca. vil se ud til den tid. Vi blev hurtigt enige om, at det ville være håbløst at bede Udbetaling Danmark om hjælp til det. De er det er det mest håbløse statslige organ, jeg kender.

Ad note 1: En kollega er i færd med rygestop, og det går hende godt. Jeg vil også prøve. Måske går det ikke, men så har jeg da forsøgt, og der er ingen gode argumenter for ikke at prøve. Distriktspsykiatrien har tit tilbudt mig et rygestopkursus, men jeg har hver gang takket pænt nej, men når jeg ser min kontaktperson igen om et par uger, vil jeg spørge om tilbuddet stadig står ved magt?

Der var nogle flere muligheder, men dem kan jeg ikke huske.

Reelle udgifter?

Jeg har faktisk et fint og flot budget, som jeg pænt ajourfører ved årsskiftet, og det viser et overskud hver måned; det kalder jeg nu for “det teoretiske overskud”, for jeg synes aldrig, jeg ser de penge. Alle de faste udgifter er selvfølgelig nemme og synlige, men hvad med husholdningen? Han foreslog noget banalt: “Gem bonerne for en måned og læg dem sammen til sidst for at få det reelle billede”. Det burde jeg jo selv have tænkt på, men det har jeg altså ikke, så nu er der oprettet et regneark lige til at taste ind i, og det er lavet sådan, at der er en særskilt kolonne til tobak, så det reelle forbrug uden tobak kan vises. meget spændende.

Jeg ejer/abonnerer på alt mulig software, der betales hvert år mere eller mindre automatisk. Hvert enkelt beløb er jo ikke de store penge, men samlet set løber det nok op. Det skal jeg have styr på, og slut med “Auto renewal”. Der er garanteret noget af det, der er mere “nice to have” end “need to have”. Her skal så findes en eller anden balance, for PCen og diverse software er min hovedinteresse, og det jeg bruger tid og penge på; og jeg går fx aldrig i biografen, i teateret, spiser kun sjældent ude osv. Lidt sjov skal jeg da have. Men det skal undersøges, og der skal prioriteres.

Faktisk tror jeg, det kan blive en helt sjov øvelse.

Fin service

Normalt koster rådgivningen 9.000 kr., men han kom med et tilbud på 2.400 kr., da sagen jo er relativt enkel, når jeg ikke har hverken fast ejendom, bil, værdipapirer mv. Så jeg sagde uden videre ja tak. Det, synes jeg, er, fair forretning.

,

Pension

Overblik

TV Avisen havde i aftes et godt indslag, der handlede om, at mange mennesker slet ikke har styr på deres pensioner. Jeg må med skam melde, at jeg, indtil for et par timer siden, var en af dem. Derfor var der et rådgivningsfirma, der rejste rundt til arbejdspladser, og rådgav “on site”. I indslaget blev også hjemmesiden pensionsinfo.dk omtalt. Den har jeg herefter studeret i flere omgange. Dens styrke er, at den samler alle pensionerne et sted, og laver én samlet beregning, hvorfor der fx kan tages hensyn til diverse modregninger ordningerne imellem.

65 eller 68? Om 12 eller 15 år?

Jeg bliver nødt til at fortsætte på arbejdsmarkedet, til jeg er 68, for hvis jeg går som 65-årig, bliver ydelsen fra min pensionskasse (JØP) stort set halveret, og jeg kan næppe leve af resten. Det er formentlig helt uproblematisk at blive hængende så længe, hvis jeg også til den tid kun arbejder 15 timer pr. uge.

Samtidig er det gået op for mig, at min invalidepension fra JØP stopper, når jeg er 65. Altså opstår der et slip på tre år. Det ser alt andet end godt ud.

Pensionsrådgivning?

Selvom det forekommer banalt og ligefremt, kan jeg ikke lade være at tænke på, at der måske findes muligheder, som jeg bare ikke kender til. Jeg vil derfor købe mig til noget pensionsrådgivning. Det bør ikke blive særlig dyrt, da sagen vel er oplagt for en professionel?

Forbrugerrådet har en fin artikel om, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger en rådgiver. De skal være uafhængige og uvildige. Hvis de skriver sådan på deres hjemmeside, er de godkendt af Finanstilsynet.

Finanstilsynet tjekker desuden, at rådgivere, der kalder sig uafhængige eller uvildige, rent faktisk er det. Manden nede i banken er i hvert fald ikke uvildig, for han får provision af at sælge pensioner. Adskillige andre firmaer er heller ikke uvildige.

Find en uafhængig rådgiver, der passer til dine behov

Uafhængig økonomisk og finansiel rådgivning fokuserer på, hvad der er bedst for dig, fordi rådgiveren ikke får provision eller anden belønning for at sælge dig bestemte produkter. Kilde: Forbrugerrådet.

Google

Jeg gik i gang med søgning på termerne: “uafhængige finansielle rådgivere”, og fandt plancap, der tilbyder gratis at sende opgaven i udbud og at  indhente de tre bedste tilbud. Tilbuddene er uforpligtende. Så nu har jeg udfyldt formularen og er spændt på, hvad der sker, og hvornår det sker. Og ikke mindst hvad der kan gøres.

Skejser

Efter to år på sygedagpenge og forud for det et år på almindelige arbejdsløshedsdagpenge er økonomien smadret. Jeg kan ikke finde ud af at skaffe det overblik, der er nødvendigt for at bringe den på fode igen. Det regner jeg med, at min støttekontaktperson kan hjælpe mig med. Hun er dog næppe bedre til at lave regneark, end jeg selv er, men alligevel…

Pensionskassen: Jeg er medlem af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), og har været det i et kvart århundrede (siden 1990). Der står ca. 1½ million på kontoen.

I forbindelse med at FKN har indsat det første beløb for juni måned, fik jeg brev fra JØP med “Velkommen tilbage til JØP”. De ville gerne høre fra mig, hvis der var tale om et fleksjob. Jeg fik læst det lange brev (fem sider med småt) og faldt over, at jeg evt. kunne være berettiget til en udbetaling for mistet erhvervsevne/en invalidesum. Hvis man har mistet 2/3 af erhvervsevnen, er man berettiget. Det jeg har mistet vil evt. være på det laug. Så jeg ringede til dem, og forklarede sagen. Der er så bare lige det ved det, at de har en en karensperiode på to år, så der kan man ikke få noget. Det forekommer mig absurd, når jeg nu har betalt i 25 år så at løbe ind i en karensperiode, som om jeg var et nyoptaget medlem.

Jeg fik fat i en meget sød og hjælpsom dame, der vil dyrke det hele lidt mere, da hun godt kan se, at der må være et eller andet galt. Skal jeg fx bare vente to år, hvorefter jeg vil være berettiget til et beløb ? Hvorfor er jeg ikke berettiget til en sum af de “gamle indbetalinger” fra den hvilende pension? Når man er ansat i fleksjob, er erhvervsevnen netop reduceret varigt og væsentligt, og af samme grund har man været syg, og derfor er det galimatias, at man pludselig er omfattet af en karensperiode, som om man lige var kommet ud fra universitetet.

Hun ringer igen på mandag, der er en af hendes ferieramte kolleger er tilbage på pinden.

Fleksløntilskuddet: Min “løn” er sammensat fra to kilder: først og fremmest fra FKN og dernæst fra Hvidovre Kommune i form af et såkaldt fleksløntilskud. Når jeg lagde de to beløb sammen, syntes jeg ikke, der rigtig kom nok ud af det på bundlinjen. Og regeringen siger jo, at det skal kunne betale sig at arbejde 🙂 Jeg havde kun et par tusinde mere udbetalt nu, end jeg havde på sygedagpenge. Min fornemmelse var, at der var et eller andet galt, men jeg kunne ikke rigtig kvalificere den fornemmelse.

I formiddag fik jeg ringet til dem. Og der er noget galt. Også denne dame var sød og hjælpsom.

(Faktisk synes jeg, at alle de, der på en eller anden måde skal hjælpe, er rigtig søde og hjælpsomme. I hele mit lange forløb, har jeg kun mødt søde mennesker. Det hjælper måske også lidt, hvis man går positivt til opgaven, og ikke går efter manden men efter bolden.)

Hun forklarede på flere måder, at fejlen er, at jeg er startet skævt i ordningen, da min ansættelseskontrakt lyder på den 19. maj og ikke fx 1. maj eller 1. juni, og så går der kuk i noget med modregningen med min rigtige løn fra FKN. Jeg forstod det ikke rigtigt, men vi blev enige om, at jeg bare sender hende den næste lønseddel, der jo vil være “ren”, og så regner hun en gang til.

Måske ender det med, at jeg kommer til penge 🙂

Støttekontaktpersonen: Nu har jeg set hende to gange, og også hun er vældig sød, men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg får noget ud af det. Det er fint, at vi har brugt de første to gange på at snakke sammen, for vi skal jo lige lære hinanden at kende. Jeg føler bare, at der fra hendes side er tale om papegøje-snak. Hun gentager, hvad jeg siger, men kommer ikke med selvstændige bidrag. Det kan selvfølgelig ændre sig, når vi kommer i gang med de konkrete opgave, jeg gerne vil have hjælp til.