Indlæg

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/4 Kommentarer/i /af

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Thyregod og Brande sogne

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Dagens topbillede forestiller Thyregod Kirke. Thyregod er et af “mine sogne”.

Ods Herred er vist færdig, og Undløse kirkebog er ulæselig, så jeg har vendt mig mod Thyregod og Brande sogne, hvorfra min morfar Carl Frederik KRISTENSEN og hans aner stammer. Det gør jeg egentlig også selv, fordi jeg boede i Brande, mens min far levede. Min morfar står/stod mit hjerte nært: en fattig arbejdsmand, der endte sine dage i baglokalet til en skobutik i Svaneke. Det er armod!

Jeg elsker små sogne men er ikke forvænt med dem. De sogne, jeg sædvanligvis roder med, er enorme, så det er en lise at komme til Thyregod. Endelig finder jeg nogle af alle de husmænd, jeg i sin tid gjorde til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”. I de små sogne er det også overkommeligt at lede efter dødsattester (min nye sport), og faktisk finder jeg nogle.

Af og til mangler der en hel årsgang, hvilket man kan undre sig over. Jeg ledte eksempelvis efter Iver CHRISTENSEN, der var bror til min oldefar, og som i 1924 døde på Grindsted sygehus. Lige præcis 1924 mangler. Pokkers også.

Nu har jeg efterhånden set en hel del dødsattester, og der er en ting, der undrer mig: hvorfor skriver de altid, at personen døde af “Paralysis cordis”/”Hjertelammelse”? Er det ikke det, vi alle dør af? Er det ikke både intetsigende og overflødigt at skrive det hver eneste gang?. Opdatering: Jeg har spurgt en læge, der bekræfter, at det er intetsigende, og at der er mange andre muligheder.

Frem og tilbage er lige langt

Jeg sidder lidt med fornemmelsen af, at jeg allerede har haft fat i nogle af disse personer, og det afslører regnearket, som jeg bruger til at prøve at holde styr på fremdriften med, da også. Jeg tog fat i tipoldefar Christen BERTHELSEN og hans børn, for det kunne jo ikke passe, at de kun fik to børn. Jeg fandt tre mere og fik dem også “gjort færdige”, dvs. jeg fik tilføjet dødsfald, konfirmationer, vaccinationer og vielser samt af og til dødsattest og -årsag.

Det interessante er, at jeg nu ser nye sammenhænge i form af, at jeg allerede har haft fat i ægtefællerne, og nemt kan koble dem sammen med de “nye” børn. Hvorfor det ikke er gået op for mig tidligere, er jeg ikke klar over. Når jeg tager fat i personer, jeg allerede har haft fat i, bliver slutresultatet bedre, men så bliver jeg jo aldrig “færdig” … Heldigvis findes ordet “færdig” ikke i en slægtsforskers vokabularium.

Jeg tror også, at jeg nu sidder og tilføjer personer, jeg for tre år siden fandt irrelevante, men det var jo helt forkert ikke at medtage oldefars søskende. Men jeg tror simpelthen, at jeg på et tidspunkt har slettet dem. Det er det, jeg mener med, at frem og tilbage er lige langt.

Baunsgaard

Jeg hedder i virkeligheden “Baunsgaard” til mellemnavn, men hader det og bruger det aldrig. Til gengæld kan jeg godt lide at se “B.” i min signatur – på en eller anden vis synes jeg, det ser pænt ud. Og mangler det, er det som om, det ikke rigtig er mig. Jeg føler mig (fjollet nok) nøgen uden. Og i hvert fald er det en del af min net-identitet.

Min “mor” påstod, at morfar havde fortalt, at det er et slægtsnavn. Det er noget vrøvl. Det stammer fra en gård i Give sogn, der var ejet af Hans Christian THOMSEN. Det var også hans fødested. Men sådan er det med oplysninger fra familien: Familiemedlemmer husker generelt ret dårligt, så jeg giver altid kun deres informationer troværdighedsgrad “1”.

Dødsattesten herunder stammer fra ham (artiklen fortsætter under billedet).

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Danish Family Search viser ikke fødesteder

Jeg undrer mig meget over, at Danish Family Search ikke viser fødestederne i tabellen over husstanden. Jeg er klar over, at det findes øverst på den enkelte person, men det kan jo ikke bruges til noget, når folketællingerne fx skal vises sådan:

Vejle, Nørvang, Sønder Omme, Bøvl, 4f, 265, FT-1901, D8866

1) Iver Kristensen, 13-8-1869, Gift, Husfader, Husejer ved Landbruget, Tyregod
2) Ane Katrine Elisabeth Møller, 13-5-1871, Gift, Husmoder, Husmoder Gerning, Sønder Omme
3) Tonnes Møller Kristensen, 30-03-1900, Ugift, Barn, Sønder Omme

Det er da en vanvittigt vigtig oplysning, så på et tidspunkt rettede jeg henvendelse til dem og spurgte til årsagen. De svarede, at der ikke var plads … Selvfølgelig er der plads, det er noget ævl, men hvis de har et problem med pladsen, kunne de jo have fravalgt civilstanden. Man kan jo godt selv regne ud, at de to øverste nok er ægtefællerne, og at de nederste som hovedregel er børn og aftægtsfolk. I tilgift kunne de fravælge køn, idet man nok kan regne ud, at Iver CHRISTENSEN er en mand. Sikke en masse plads, de kunne skabe/spare.

Min henvendelse er kommet på en “ønskeliste”. Det er sikkert synonymt med, at de aldrig tager skridt til at ændre på det. Er det virkelig kun mig, der er irriteret over det?

For mig betyder det, at folketællingerne hos dem er ubrugelige. Deres søgemaskine er til gengæld bedre, så af og til søger jeg efter en person hos dem og får fx den rette stavemåde. Herefter søger jeg vedkommende frem på DDA, for de kan nemlig godt finde ud af at vise fødesteder i tabellen.

I går havde jeg et eksempel på en folketælling fra 1906, der var indtastet hos dem, men den er jo ubrugelig til mit formål, idet den efter lidt søg og erstat med Notepad++ kommer til at se ud som vist herunder. Det er enormt synd for alle de dejlige mennesker, der har ofret kostbar tid på at indtaste data hos dem.

20, Iver Kristensen, Mand, 36, 1869, Gift, Husfader Landmand
21, Anne Katrine Elisabeth Møller, Kvinde, 34, 1871, Gift, Husmoder
22, Tonnes Møller Kristensen, Mand, 5, 1900, Ugift, Barn
23, Anne Kathrine Møller Kristensen, Kvinde, 3, 1902, Ugift, Barn
24, Kristen Møller Kristensen, Mand, 2, 1904, Ugift, Barn
25, Dreng, Mand, 1906, Ugift, Barn

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdag

Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982)

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdagI dag kunne Carl Frederik KRISTENSEN 1899-1982 være blevet 125 år. Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men morfars skæbne har altid gjort mig så vred.

Hvorfor skulle den gamle udslidte arbejdsmand ende sit liv i baglokalet til en skobutik i Svaneke? Han sad bare og sad på sin divan, mens han så lidt fjernsyn, for han kunne ikke andet. Hans værelse var vel ca. på størrelse med min TV-stue – måske 12-15 m². Han havde sine tre fag reoler med lidt bøger, selvom han ikke var en belæst mand. Han havde et rundt spisebord med fire stole. Det var temmelig grimt. Der var et stribet væg til væg-tæppe; det var også grimt.

Ingen tog sig af ham. Ingen sørgede for, at han kom ud i solen. Han kunne ikke gå op ad trappen til 1. sal, så han måtte spise alene i det forbandede baglokale. Han måtte tisse i en kolbe, som jeg tømte, når jeg alligevel var nede med maden til ham. Hvad han gjorde med det større, ved jeg ikke. Det var uværdigt. Han spiste alene, han sov alene – var der nogensinde nogen, der passede på den gamle mand? Hvorfor var der ingen, der bad ham fortælle sin livshistorie?

Ingen gjorde formentlig andet end at score folkepensionen, for ellers kan jeg ikke se nogen grund til, at han skulle flyttes til et baglokale på Bornholm fra pensionistboligen i Odense. Jeg er mildest talt rasende! Og hvorfor blev jeg ikke inviteret til hverken morfars eller mormors begravelser? Det kunne »de« godt have gjort, når de vidste, at jeg var tæt knyttet til begge mine bedsteforældre på min mors side. Farmor og farfar har jeg aldrig kendt. De døde, før jeg kom til.

Om billederne

  • Det brunlige billede: Morfar var en smuk mand!
  • Morfar og den unge kvinde: Jeg tror, kvinden er hans søster Johanne Kristiane KRISTENSEN (1889-1966)’s datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN (1914-1992). Der er en historie om, at hun engang vandt en skønhedskonkurrence, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke.
  • Billedet med hestene: Morfar sidder på aflæggeren på husmandsstedet, inden han går fallit i 1925. Han fik forkøbt sig på landbrugsmaskiner.
    • Bag ham står »Faster Anna« som i virkeligheden var døbt Ane Kristine KRISTENSEN (1894-1974).
    • Hvem de to andre er, er jeg usikker på. Kvinden kan være hans søster Thora Karoline KRISTENSEN (1898-1987) og manden er muligvis hendes ægtefælle?

Aftægtskontrakter

Morfars 125 års fødselsdagEftersom min sociale indignation for morfar altid har været stor, har jeg beskrevet ham og hans liv adskillige gange. Senest i denne ret lange artikel fra januar 2024, som jeg har kaldt »I morfars kolonihavehus«.

Herudover har jeg læst en del aftægtskontrakter, også selvom de ikke lige angik min familie/slægt. Det er ikke fordi, jeg er særlig god til det, men jeg har fået et godt indblik i, hvordan det var at gå på aftægt. Eftersom der jo ikke var nogen form for social sikringsordning, var aftægtsfolkene fuldkommen afhængige af aftægtsgiveren. Det var jo typisk hos børnene, de gamle kom til at bo. Og nogle gange fungerede det godt. Andre gange fungerede det ad helvede til, hvor de gamle kun fik »til dagen og vejen« og egl. ikke holdt ret længe.

Jeg kunne godt tænke mig at lave et lille »sociologisk studie« baseret på de aftægtskontrakter, jeg har læst. Vil du være med? Kan du selv bidrage med kontrakter? Vi kunne skrive en artikel til »Slægtsforskeren«. Kathrine Tobiasen er vist glad for bidrag til bladet.

Man må kunne opstille kriterier, der går igen i alle kontrakterne. I de kontrakter, jeg har gennemgået, er der ikke en form for »skabelon«, og det kan undre. På den anden side set, forudsætter den form for systematisering naturligvis, at man har kunnet skrive, at man vidste, hvordan »de andre« gjorde, at man har kunnet videregive informationer, og det var ikke muligt på den tid.

Lige umiddelbart tænker jeg på:

  1. Hvor gamle er aftægtsfolkene, da kontrakten etableres?
  2. Hvor længe varer aftægten? (altså hvor længe holder de gamle til det …)
  3. Hvad skal aftægtsfolkene have og hvor ofte? Får de det? Passer det sammen?
  4. Hvad skal aftægtsgiver yde og hvor ofte? Passer det sammen?
  5. Er de i familie – i givet fald hvordan?
  6. Opstår der i kontraktens løbetid konflikter (vi kender til …)?
    • Hvordan løses de?

Morfars 125 års fødselsdag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

I morfars kolonihavehus

I morfars kolonihavehus

Carl Frederik KRISTENSEN (1899 – 1982)

I morfars kolonihavehus

I aftes sad jeg og hørte lidt gammel musik og stødte på Eva Madsens “I mormors kolonihavehus”, og det bragte minderne frem.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde ikke et kolonihavehus, men det havde min morfar. Faktisk havde han hele to kolonihavehuse. Historien følger her.

Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982

Morfar var født på ude heden nærmere bestemt i Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Han gik kun i skole om vinteren, for om sommeren passede han markerne sammen med sine tre søstre. Hans far, Bertel KRISTENSEN (1859 – 1917), drev husmandsstedet på traditionel vis med heste.

Da Bertel døde i 1917, besluttede min morfar sig for at mekanisere det lille landbrug. Han købte maskiner, blandt andet selvbindere, der skulle afløse hestene. Men han fik forkøbt sig og gik konkurs i 1925.

Morfar skriver selv i sin levnedsbeskrivelse (som er et imponerende og rørende lille værk på 100 håndskrevne sider, og som befandt sig hos min “mor”, og som jeg ikke ved, hvad der er hændt med efter hendes død):

Det var ikke rart på auktionsdagen at stå til skue for dem, der var kommet for at overvære auktionen, det var, som man kunne mærke, at de tænkte: “Nu har han da fået sat det over styr, som hans forældre har slidt for”. Det er ikke nogen rar fornemmelse at få, det har på en måde haft stor indflydelse på mig, det gik også ud over min søster Thora, der havde slidt i det for at hjælpe mig og intet fik ud af det. Jeg havde jo prøvet for lidt og var for selvklog.

Eftersom der er heste på billedet herover, må det være taget kort efter 1917, men det er jeg i tvivl om. Jeg er glad for at have billedet, da det er et fint vidnesbyrd om tiden for ca. 100 år tilbage.

Efter at være gået fallit, arbejdede min morfar mange år med at grave tørv i de nærliggende tørvemoser. Da min “mor” bliver døbt i 1935 i Blaahøj Kirke er morfar angivet som “Arbejdsmand”. Mormor og morfar fik ikke andre fællesbørn. Parret bliver skilt kort efter oktober 1955, hvilket fremgår af det min “mor” fortæller til min adoptionssag. Ægteskabet holdt ikke til, at morfar – for at få arbejde – måtte rejse rundt i landet og finde diverse jobs som arbejdsmand.

Vi ved alle, at velfærdssamfundet blev grundlagt fra midten af 1950’erne ff. Velfærdssamfundet nåede bare aldrig til min morfar.

Det jeg selv husker om kolonihavehusene i haveforeningen Skytteløkken i Odense

Den første have

I morfars kolonihavehusDen første have var ret lille og det røde træhus var noget slidt, men det lå i cykelafstand fra hans mikroskopiske lejlighed med toilet i gården (jeg husker stadig den stærke duft af “Hardol”, der var rent nok). Kolonihaven havde ikke indlagt rindende vand, så lokummet var en spand i et lille aflukke. Jeg kunne sagtens holde mig en hel dag for at undgå at gå derud.

Det var skønt at besøge morfar der, bortset fra lokummet, for jeg måtte spise alle de jordbær, stikkelsbær og ribs, jeg overhovedet kunne. Det er nok en erindringsforskydning, men jeg synes, vi altid fik kyllingesteg fra gryde til aften. Hvad der helt sikkert ikke er en erindringsforskydning er de nyopgravede kartofler og agurkesalaten. Morfar var dygtig til at lave mad.

Den næste have

På en eller anden måde fik han sparet op til en større have med et flot hus i Skytteløkken, som han købte, da – eller måske lige før? – han blev pensioneret. Men han var på det tidspunkt for syg til at passe huset og haven. Han var simpelthen slidt op. Derfor gav han det til min “mor” og psykopaten. De solgte det ret hurtigt og brugte pengene til udbetalingen på det firlængede skrammel i Nellemose pr. Hårby på Sydfyn, hvor jeg boede fra december 1975 til  juli 1978. Herefter flyttede vi til Bornholm. Og morfar kom med …

At ende livet i et baglokale til en skobutik

Det var frygteligt uværdigt. Jeg bliver så trist over at tænke på det.

I december 1978 flyttede vi til Svaneke, og på et eller andet tidspunkt flyttede morfar ind i baglokalet til den skobutik, min “mor” forsøgte at drive. Han blev ret hurtigt ret dårlig og kunne ikke komme op ad trappen til første sal, og derfor spiste han nede hos sig selv i det nordvendte baglokale. Der kom aldrig en solstråle. Jeg gik ned med maden til ham, og tømte samtidig den kolbe, han var nødt til at tisse i, fordi han var for usikker på benene til at kunne gå med gangstativet ud på toilettet. Der var et par trin op.

Hans beskæftigelse: TV eller kigge ud i luften. Ingen tog sig af ham, ingen talte med ham, ingen lyttede til hans livshistorie, ingen gjorde noget som helst. Det har ikke været af kærlighed, man tilbød ham baglokalet. Jeg tror ganske enkelt, det har været for at score hans pension!

Jeg flyttede 31. juli 1980 og så aldrig morfar igen. Jeg har noteret dødsdatoen, og at han er begravet på Olsker Kirkegård. Desværre er der ingen kilder … Pokkers også, men jeg vil tro, det kommer fra min “mor”. Jeg mener at vide, at han døde på plejehjemmet i Svaneke, men hvad kilden skulle være til det, er jeg heller ikke klar over. I øvrigt blev jeg ikke inviteret til begravelsen.

Billedet herunder stammer fra en af morfars fødselsdage. Jeg mener, det er taget hos hans søster Thora (kvinden til højre) i Årup. Til venstre sidder hans søster Anna.

I morfars kolonihavehus

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.