Indlæg

, ,

Kræftens bekæmpelse

Normalt tager jeg aldrig telefonen, når der står “Ukendt nummer” i displayet, da det plejer at være nogen, der vil sælge et eller andet som jeg alligevel ikke har behov for, men forleden kom jeg alligevel til det.

Det var en ung kvinde fra Kræftens bekæmpelse, der manglede indsamlere i Hvidovre Nord til deres årlige landsindsamling den 6. april. Og så kom jeg til at melde mig til den.

Det er første gang, jeg samler ind for Kræftens bekæmpelse, men jeg synes, det er et godt formål, og der er en høj grad af sikkerhed for, at pengene havner det rigtige sted. Der kan forskes meget mere og der er mange nye landvindinger at gøre. Medvirkende til min beslutning er bestemt Ellen og Rejen, der så åbenhjertigt har beskrevet deres kræftforløb. Pludselig kender jeg selv nogen, der har haft kræft, og jeg ved en lille smule om, hvordan sygdommen og efterveerne kan arte sig. Det er en barsk sygdom, og dem der har den, fortjener alt mulig opbakning og støtte.

Jeg er spændt på om der er forskel på at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp og så Kræftens bekæmpelse. Måske er folk, der støtter kræft, mere venlige? Der er nok mange fordomme om folk, der tilhører kirken, men færre fordomme om cancer.

Jeg har startet en personlig indsamling til fordel for kræftsagen, og jeg har brug for din hjælp til at nå mit mål. Støt min personlige indsamling ved at klikke på dette link: https://www.landsindsamling.dk/node/2654

Du kan også støtte min indsamling via sms. Alt du skal gøre er at sende en SMS med teksten LI 2854 (husk mellemrum) til 1277, så støtter du min indsamling med 50 kr. (+ alm. sms- takst)

, ,

Landsindsamling og mormonerne

På denne søndag i marts er det en tradition, at kirken står i spidsen for arbejdet med at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går altid til steder, der kæmper mod sult og i år er der særligt fokus på Etiopien, der for 30 år siden var ramt af en hungerkatastrofe, hvor der døde en million mennesker. Måske husker du billederne fra TV…  Et af de tiltag, der arbejdes rigtig meget med nu, er at dyrke nye næringsrigtige afgrøder, der kan klare lang tids tørke, for på grund af klimaforandringerne kommer regnen ikke, når der er brug brug for den.

Der er 845 mio. fattige i verden, og de har hårdt brug for, at der bliver samlet ind, og hvert et lille bidrag tæller i det samlede regnskab. At give et par timer en søndag formiddag betyder så  lidt for mig, men betyder meget så ude i den store verden.

Jeg fik Holmelundsvej, og den rute vil jeg ikke have igen. Den gav simpelthen ikke ret godt. For det første var der mange, der ikke var hjemme, og for det andet var der mange, der var negative over at det var til Folkekirkens Nødhjælp. Andre igen lukkede slet ikke op, og et sted var beskeden, at de havde “frabedt sig alle henvendelser fra Folkekirken Nødhjælp” – så er der ikke at gøre end at ønske “god søndag”. Det er lidt svært at blive afvist ved døren, når man selv synes, at man arbejder for et godt formål. Nogle afviste også med den begrundelse, at de havde et sponsorbarn ude i verden. Det er en god begrundelse, som giver mening. Selv om jeg syntes, at bidragene var små, kom jeg trods alt hjem med ca. 600 kr., og lidt har også ret. Vi plejer at nå op omkring 45.000 for kirken, og konfirmanderne er nogle gode og flittige indsamlere, så det er spændende hvor højt op, vi kommer i år.

—–

I mens jeg har skrevet dette indlæg har jeg været på chatten med Bodil via Facebook. Bodil er mormon og vil invitere mig til en gudstjeneste i mormonkirken, og det har jeg sagt ja tak til, efter jeg havde forsikret mig om, at jeg ikke forpligter mig til noget. Det skal blive spændende at se, hvordan andre kirker udfolder den kristne tro. Jeg har så tit tænkt på, at folk, der er medlem af andre trossamfund, har taget aktivt stilling til deres tro; det er der ikke så mange af folkekirkemedlemmerne, der har. I folkekirken er der mange der er medlemmer bare fordi, at de ikke har meldt sig ud, de har ikke taget aktivt stilling til at være medlemmer.

Det er ikke så længe siden jeg hos Rebound mødte en ung kvinde, der var med i Pinsekirken, og hun inviterede mig også til gudstjeneste hos dem. Desværre fik vi ikke lavet en aftale, så det bliver nok ikke til noget. Mit billede af Pinsekirken er, at det er “Glad kristendom”, og det kunne faktisk være spændende at overvære en gudstjeneste der.

Jeg føler mig vel forankret i folkekirken, og det er der, jeg gerne vil lægge mine kræfter, men jeg synes, det er spændende at møde andre trosretninger, hvor medlemmerne har taget aktivt stilling til deres tilhørsforhold til deres kirke. Det må nu en gang give nogle stærkere mennighe