Indlæg

/5 Kommentarer/i /af

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Vi har nu kong Frederik den 10.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Jeg kan godt lide kongens valgsprog “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

(Det er desværre for langt, til at min forside er pæn, som jeg ellers går meget op i. Jeg bruger altid lang tid på at finde titler, der kan være på en linje. Men der er ikke jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg kan jo ikke sådan lave om på kongens valgsprog.)

Måske fordi jeg er sprogrøgter og detaljerytter af natur, har flere spurgt, hvorfor pluralis og singularis er blandet sammen. Jeg tror, det hænger sådan sammen:

  1. “Forbundne” i pluralis fordi folket og kongen er “forbundne”.
  2. “forpligtet” i singularis, fordi kongen selv er forpligtet.
  3. Flot ordspil med “for-” der leder til “for Kongeriget Danmark”.

Det vildeste jeg har oplevet

Jeg fældede op til flere tårer, for det var helt fantastisk. Et gribende farvel til dronning Margrethe som vores regent gennem 52 år – folk elsker hende – og en helt vild modtagelse af kong Frederik den 10. og dronning Mary. En sand folkefest i København. Der må have været 100.000 fremmødte. Adskillige mennesker blev sendt hjem igen, fordi der simpelthen ikke var flere pladser. Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg glemmer det aldrig.

I formiddag slukkede jeg ganske vist, da tomgangssnakken nåede dronningens kollegieværelse i Aarhus engang i 1960’erne. Åh nej, det havde de nu ikke behøvet at tale om.

Da hun blev udråbt til dronning den 15. januar 1972 sendte Statsradiofonien en halv times tid, for der skulle blandt andet være plads til styrtløb fra Kitzbühl og tipsfodbold bagefter. I morges startede løjerne (og en del tomgangssnak) kl. 7:00, og jeg har ikke haft mod til at se efter hvor længe, de/det bliver ved.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Jeg tændte igen, da dronning Margrethe kørte mod statsrådet i kareten gennem min by gennem lige knap 44 år. Folk var ellevilde. Det viser noget om hendes popularitet. Der er ikke noget at sige til, at hun vinkede og vinkede.

Selve statsrådet kl. 14:00

Vi fik ca. otte minutter inde billederne derfra. Koreografien er der helt sikkert tænkt længe over!

  • Dronningen underskriver abdikationen i op til flere eksemplarer.
  • Giver dem til Mette Frederiksen.
  • Rejser sig fra stolen.
  • Viger pladsen, og træder også fysisk faktisk et skridt tilbage.
  • Kronprins Christian giver sin farmor stokken.
  • Kong Frederik den 10. sætter sig efter at dronning Margrethe har “anvist” ham den nu ledige plads med en inviterende håndbevægelse.
  • Kronprins Christian tager plads og er nu rykket en tak opad i hierarkiet.
  • Dronning Margrethe siger “Gud bevare kongen”.
  • Dronning Margrethe forlader statsrådet.

Sådan sluttede 52 år som regent oven på en klog beslutning om at træde tilbage.

Herunder har jeg samlet otte billeder, jeg synes beskriver en spændende og rørerende dag i Kongeriget Danmarks historie:

[ngg src=”galleries” ids=”5″ display=”slideshow” transition=”flash” slideshow_speed=”3″ border_color=”#dd9933″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Tronskiftet er over os

Tronskiftet er over os

Endelig er det historisk

Tronskiftet er over os

Der er gået inflation i mediernes brug af ordet “historisk”, men lige netop i dag er det korrekt at bruge det. Dronning Margrethe den II abdicerer.

Efter hun meddelte os sin beslutning nytårsaften 2023, har Epinions målinger vist, at 87 pct. af befolkningen bakker op om hendes beslutning om abdikationen. I det hele taget er danskerne vanvittigt royale og den kongelige familie er utrolig populær. Selvom folk måske ikke er så glade for institutionen som sådan, bakker de alligevel op om kongehusets medlemmer. Det er interessant. Som de gentager mange gange på TV, ville enhver politiker glæde sig over at nyde en lige så stor opbakning.

Uden at jeg kan sætte fingeren præcist på, hvad H.M. Dronningen har gjort, for jeg har ikke fulgt så meget med i hendes gøren og laden, så synes jeg, hun har været en utrolig dygtig repræsentant for vores land. Jeg tror, hun har været med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Efter hun meddelte, at hun vil videregive tronen til Kronprins Frederik (kl. 15 Kong Frederik den X), som hun – med egne ord – har meget “fidus” til, er Danmark nærmest gået amok i kongehus og royalisme. Selv jeg syntes, det var ganske rørende, da man fredag aften stillede om til hendes dagligstue, og hvor hun sagde “Af hjertet tak” for den folkefest de to TV-stationer havde stablet på benene i løbet af ingen tid. Jeg kunne også godt lide, at hun sluttede sin sidste nytårstale med ordene “Gud bevare jer alle sammen”.

Jeg ville også kunne lide, hvis journalister og andet godtfolk indså, at der kun er et enkelt “e” i “kronprinsparret”; ergo hedder det ikke “kronprinseparret”. Frederik er jo kronprins ikke kronprinse – det er faktisk temmelig logisk.

Rablende naiv nytårstale i 1984?

Jeg har altid været begejstret for nytårstalen fra 1984, hvor Dronningen blandt andet sagde:

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I går blev jeg til min store ærgrelse klar over, at Dronningen allerede i 2005, altså ca. 20 år senere, hvor de politiske vinde var vendt, selv var vendt på en tallerken og kaldte de “små dumsmarte bemærkninger” for en rablende naiv udtalelse.

Nedenstående billede stammer fra Kristeligt Dagblad den 14. april 2015. Det er fundet og delt af Gretelise Holm, og jeg har fået lov at bruge det:

Tronskiftet er over os

Dronningen og statsministrene – i al fortrolighed

På DR kan man lige p.t. finde et interessant program med titlen “Dronningen og statsministrene – i al fortrolighed”. Det varer 60 minutter, og står man dem igennem, får man faktisk ganske meget at vide om Dronningens samarbejde med landets statsministre, og om at holde balancen mellem politik og det at være dronning i et konstitutionelt monarki, når man samtidig er et menneske, der interesserer sig brændende for sin samtid.

Jeg fik en masse at vide, som jeg enten havde glemt eller aldrig havde vidst. Programmet tegner indirekte et fint portræt af en dronning, der har slidt ni statsministre op. De fem af dem er dog fortsat i live. Og de fortæller om deres forhold til dronningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Supporterede dronningen os homoseksuelle?

Supporterede dronningen hilsen til os homoseksuelle?

Lagde de dronningen noget i munden?

Supporterede dronningen os homoseksuelle?

Jeg så ikke ret meget af det store show fra Kongens Nytorv fredag aften kl. 19:30. Det skyldes ikke, at jeg ikke er royal, for det er jeg; det blev bare lidt rigeligt. Og jeg har ikke gennem hele min levetid haft den mindste fornemmelse af, at dronningen supporterede/prioriterede os homoseksuelle.

Alligevel har hele to sange i løbet af showet en homoseksuel “adressat”.

  • Det er selvfølgelig utrolig dejligt – men ville dronningen selv have valgt det?
  • Lagde TV-stationerne hende ikke noget i munden?
  • Hvad har disse to sange med dronningen at gøre? Jeg har svært ved at se sammenhængen.

Tjah, du kan selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg er blevet så gammel, at jeg kan huske disse to sanges oprindelse. Og det vil du i givet fald have ret i. Er du 20 – 30 år yngre end mig, lytter du bare til teksten og betror dig til den; og så passer den såmænd nok helt fint.

Smuk og dejlig

Jeg så det første nummer “Smuk og dejlig” med Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Jeg elsker den sang! Men hvad har den med H.M. Dronningen at gøre? Det var – og er – en sang, der klart havde med en kvindes kærlighed til en anden kvinde at gøre.

Den smukke sang stammer fra “Shit & Chanel” i 1976, debutalbummet med gruppen af samme navn, skrevet af Anne Linnet fra gruppen. Anne Linnet skrev sangen efter en oplevelse på spillestedet “Trinbrædtet” i Aarhus, hvor hun blev fascineret af en kvinde, der dansede til Motown-musik.

Sangen vil altid minde mig om dengang, jeg sprang ud som lesbisk i 1981. Det var en fantastisk tid, som jeg slet ikke kan beskrive. Noget af teksten er følgende, som måske alligevel beskriver, hvordan det føltes at anerkende sine følelser for en anden kvinde, hvor jeg intet fattede: “Hvad er det, der sker?”: Jeg vidste det ikke, men var ikke i tvivl om, at det var sådan det var:

Du er lidt forvirret
Siger du og ler
Smiler lidt vemodigt, når du spørger mig
“Hvad er det der sker?”

Men jeg ved det heller ikke
Du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner stærkere end nogen sol

Nej det er ikke let for
Du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner stærkere end nogen sol

Du kom med alt det, der var dig

Desværre er Jens Rosendal død mæt af dage for kort tid siden, men mange, mange af hans tekster overlever i Højskolesangbogen. Den, de fleste kender, er “Du kom med alt det, der var dig”. Der er ingen som helst tvivl om, at Jens Rosendal skrev den som en kærlighedserklæring til en af sine mandlige elever på en højskole. Det har aldrig været en hemmelighed! Og er der nogle, der tror, det er en hemmelighed, er det nemt med Google at finde Anders Aggers interview med Jens Rosendal om denne kærlighed.

Jeg elsker også den sang – og den vil altid minde mig om en umulig forelskelse på en højskole i en ca. 25 år ældre, enormt dygtig, slægtsforsker (naturligvis en kvinde!) i ca. 2006. Selv så mange år efter kan jeg dårligt høre sangen med Danmarks Radios Pigekor uden at blive berørt.

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r,
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Sammenligning af to nytårstaler

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Jeg ser altid Hendes Majestæt Dronningen nytårstale, for jeg synes, Dronning Margrethe er utrolig dygtig til at holde balancen mellem at være “politisk korrekt” og samtidig at få sagt noget centralt til os.

Hvem husker ikke talen fra 1984 med udtrykket “dumsmarte bemærkninger”?

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I år lagde jeg særligt mærke til følgende, hvor Hendes Majestæt og jeg er fuldkommen enige:

Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.

Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.

Abdikationen

Det mest epokegørende i årets nytårstale var naturligvis (bord-)bomben om abdikationen. Jeg sad og vidste ikke, om jeg virkelig havde hørt rigtigt. Misforstod jeg noget? Jamen det kan hun da ikke … Har hun ikke altid sagt, at hun bliver på tronen, til hun falder af pinden?

Jeg husker stadig, da H.M. Dronningen blev kronet med Jens Otto Kraghs ord: “Kong Frederik 9. er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.” Jeg var syv år og sad klistret til den sort/hvide skærm. Jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var fascineret af den flotte kirke, alle bilerne i kortegen m.v.

Nu har hun altså truffet den (kloge) beslutning, at hun overlader tronen til Kronprins Frederik. Det er indirekte en flot og præcis besked til Mette Frederiksen og hendes regering: “Vi behøver ikke arbejde, til vi segner. Helbredet kommer i første række”.

Jeg håber, Majestæten får mange skønne år som pensionist, for det er et fantastisk liv. Frihed til langsommelighed. Friheden til stort set hver dag at kunne gøre det, man har allermest lyst til. De pligter, der er, kan overstås i en ruf, og derefter ligger dagen blank og vårfrisk.

Nu kom der heldigvis en snestorm i vejen. Jeg er sådan set meget royal, men har alligevel fået kongehus-snak nok indtil den 14. januar, hvor mit TV vil køre i døgndrift, for det er da en stor begivenhed.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Det er sjældent, jeg ser statsministerens nytårstale, for jeg kan ikke holde al den politiske Lirum Larum-snak ud. Men i år tændte jeg alligevel kl. 18:00.

Det bedste ved statsministerens nytårstale var citaterne fra Dronningens tale. Pudsigt nok citerede hun ikke det samme som mig.

Resten var den sædvanlige tandløse Lirum Larum-snak, der kunne være skrevet af ChatGPT … Men hvad de effektiviserer vel også i Statsministeriet, så måske er det virkelig ChatGPT, der har skrevet den?

Ikke et ord om klimaet, ikke et ord om psykiatrien eller resten af sundhedsvæsenet. Der var så meget, der ikke blev omtalt. Alle de påtrængende problemer (ikke “udfordringer”), vi står med, blev ikke nævnt. Det gav hun nærmest Dronningen skylden for.

Der var noget om de ældre, der skal have mere “frit valg” af ydelser og måske også faste teams, og de barnløse skal også have hjælp til barn nummer to. Det var det. Det var det hele.

Jeg foretrækker helt sikkert den første af de to omtalte taler. Den havde som vanligt både vid og bid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.