Indlæg

,

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykologen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen.

Jeg har set meget hen til i dag, hvor jeg skulle til det første møde med neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen på Psykiatrisk Center Hvidovre kl. 9:30. Vi skal mødes flere gange – det føles trygt. Jeg ser meget frem til en løsning.

Han er et meget behageligt menneske og vist ca. 60 år gammel. Også han havde al den tid, der var i verden, ligesom Janne Baatz. Det er dejligt, når det ikke alt sammen skal være så hæsblæsende. Jeg kan godt lide, at der er tid til at få fortalt alle de vigtige ting. Jeg var der i samlet 2½ time …

Indledningsvist gav jeg ham min liste med eksempler, og den vil han læse til næste gang. Så var der et lille interview om sygdomsforløb, somatiske sygdomme, de aktuelle hukommelsesproblemer,  koncentrationsevne, finde vej, temperament, uddannelse, karriere, civilstand, og meget andet. Han skrev, og han skrev.

De gennemførte neuropsykologiske tests

  • Indlæringsevne: 15 små laminerede kort med et ord på forsiden og et på bagsiden. Fx hest på den ene side og så cykel på den anden side. I første runde læste han begge ordene op fra alle kortene. Derefter var det min tur. Han læste den ene side op, og jeg skulle svare med ordet på den anden side. Det gik mildest talt elendigt, for jeg kunne ikke se nogen sammenhæng i ordene, og derfor kunne jeg svare. Vi var igennem bunken flere gange, men lige lidt hjalp det.
  • Hvad overbegrebet/formålet var, er jeg ikke helt klar over, men: Se en figur på et kort i 10 sekunder, læg kortet væk og tegn figuren. Det gik heller ikke særlig godt. Jeg synes, det var vanvittig svært, for jeg kunne ikke finde et mønster at hænge det op på, så det kunne have givet lidt mening.  Efter 1. runde tegnede han mine “rigtige streger” med en farveblyant, og så skulle jeg så med denne “hjælp” gøre figuren færdig. Det kunne jeg simpelthen ikke – ikke engang med tre gennemløb.
  • Og den øvelse fortsatte vi igen efter 45 minutter, men det var selvfølgelig ikke blevet bedre af at vente.
  • Så var der en test med at sætte den korrekte figur ind i et blankt felt. Der var hver gang seks muligheder. Det gik faktisk rigtig godt
  • Herefter noget med ordforråd, og det gik godt. Find synonymer eller overbegreber for to forskellige ord, fx cykel og tog. Det var temmelig nemt.
  • Mere ordforråd: Forklar ordsprog/talemåder fx “Hvorfor gå over åen efter vand” og mange andre meget kendte talemåder. Det var let, men det gik op for mig, at de faktisk var lettest at forklare med andre talemåder. Lidt pudsigt.

Han var fuldstændig “stoneface” under alle tests. Jeg kunne simpelthen ikke se på ham, om jeg var rette spor, eller om det var helt skævt.

Og det var, hvad vi nåede i dag. Jeg har fået en ny tid til næste uge. Det er jeg glad for. Gad nok vide hvad der så skal ske?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Meget positivt

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND og jeg har været til det første møde i Psykiatrifonden i dag. Det gik vældig godt, og Jane Hansen kom med virkelig mange informationer, som jeg vil kunne fortælle mere om, når jeg får bisidderens noter. Jeg var forhånd en smule skeptisk, fordi hun ikke lød særlig flink i telefonen, men hun var i virkelighedens verden vældig flink og tillidsvækkende.

Brev fra Jobcenteret

I går fik jeg tømt min “analoge postkasse” og der var et brev fra Jobcenteret. Det undrer mig, når nu al kommunikation mellem borgerne og det offentlige siden 1/11 – 2014 har skullet foregå digitalt.

Anyway: I brevet stod, at forløbet hos Psykiatrifonden skulle forberede til arbejdsmarkedet og være 25 timer pr. uge, og at man på en offentlig arbejdsplads har tavshedspligt. Jeg har faktisk ikke sovet hele natten, fordi jeg lå og så de værste spøgelser: 25 timer pr. uge klarer jeg aldrig, og Distriktspsykiatrien siger 5-6 timer til en start. Hvor kommer de 25 fra? Forberede til hvilket arbejdsmarked? Jeg kan ikke klare det almindelige arbejdsmarked igen, hvis jeg samtidig skal tøjle min bipolare lidelse, hvad der er meget vigtigt for mig. Hvilken offentlig virksomhed har de i tankerne? Er det hos Psykiatrifonden selv?

Jeg er træt af forkerte breve fra kommunen

Hun skød straks kommunens brev til hjørne. Jeg skal ikke tage mig af de 25, det bliver ikke kvalificering til det ordinære arbejdsmarked, men er vejen til et fleksjob (sagde hun af sig selv efter at have læst min “sygehistorie” – sært at have sådan en). Det med tavshedspligten er bare en standardblanket.

Jeg er så inderligt træt af at få forkerte breve fra kommunen, som man så “ikke skal tage sig af”; hvordan sondrer man som bruger mellem det, man skal tage sig af, og det man ikke skal tage sig af? Deres forkerte breve ødelægger min ro og skaber søvnløse nætter fyldt med bekymringer, der kunne være undgået, hvis de kun skrev det rigtige. Jeg synes, det er uprofessionelt, og det var ikke gået de steder, jeg har været ansat.

Forløbet i Psykiatrifonden

Forløbet kommer til at starte ca. 1. april, og starter med seks ugers psykoedukation, der primært er rettet mod depression og stress. Da jeg har haft “100 depressioner” og mange meget stressende jobs, tror jeg ikke, der er så meget at hente der, men jeg møder op og suger til mig, og jeg vil gerne i gang igen.

Hvis man bruger seks gange 2½ time tre gange om ugen på psykoedukation, så har man da fået det ind med skeer. Det ville bare være mere relevant for mig med psykoedukation i relation til manierne, da jeg der ikke ved, hvad jeg skal holde øje med/være på vagt overfor, inden det går rigtig galt. Jeg har været på rigtig mange hjemmesider men ikke fundet de vises sten. Da jeg skal i Distriktspsykiatrien ca. en dag om ugen, skal jeg kun møde op i Psykiatrifonden to dage om ugen. Det, synes jeg, lyder fint.

Forløbet varetages af erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling, og jeg er meget spændt på, hvad jeg kan hente der, men det er garanteret godt, og jeg vil gerne i gang; Jane Hansen, vi talte med i dag, var i hvert fald professionel. Jeg glæder mig, og jeg synes fx, det var vældig fint, at der bliver taget hensyn til, at jeg meget gerne vil bevare mine aftaler i Distriktspsykiatrien.

Der er ca. 10 deltagere på et hold, og lokalet, undervisningen foregår i, er meget rummeligt. Det ser fint ud for mig, da jeg rigtig gider have fremmede mennesker så tæt på, og da jeg ikke er så god til at håndtere en hel masse mennesker på en gang.


Egentlig ville jeg gerne begynde om en uge, men de er overbookede, så derfor først omkring 1. april. Det er dog fint i relation til udredningen af min hukommelse, hvor jeg går og venter på en indkaldelse til en neuropsykolog på Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH). Jeg ser meget frem til det, men har også tænkt på hvad man egentlig kan stille op? Altså Kaj Bjerring Andersen stiller en eller anden diagnose – og hvad så? De kan jo ikke operere mig i hjernen (helst ikke da) og der fås næppe et eller andet præparat mod dårlig hukommelse.

Jeg har noteret følgende, jeg gerne vil drøfte med ham, og jeg håber, han på en eller anden måde kan hjælpe mig:

  • Resultater i Lumosity. Spillet er opsat af PCH, så det rammer rigtigt. Jeg scorer fx 354 i Memory som det laveste og 902 som det højeste i Problem Solving.
  • Mødet i kommunen: fuldstændig blank. Meget ubehageligt. Kan huske hvor vi sad, men aner ikke, hvad vi talte om.
  • Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad det var.
  • Mødet med Preben: anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt.
  • Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  • Efter gudstjenesten talte jeg med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhovedet ikke huske, vi havde talt sammen.
  • Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.”  Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  • Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter om at komme tanke om det. Prøvede at løbe listen igennem i går, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  • Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedrørende kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.