Indlæg

Julegudstjeneste

At bruge kirken

Jeg har været til julegudstjeneste i Hvidovre Kirke, og heldigvis kom jeg kl. 9:30, for elles havde jeg ikke fået en plads eller også havde det været på en af de bænkerækker, hvor der blev skubbet fire ind, hvor der normal er plads til tre. Der var stuvende fuldt og måske var vi 150 i den lille kirke.  Jeg elsker, når kirken er fyldt – og salmerne er kendte, så alle synger med, så taget løfter sig. Inge-Hanne Broström forstår at trække folk til huse

Juniorkonfirmanderne opførte krybbespillet, men deres stemmer er desværre bare så spinkle, at man ikke kunne høre det, men pyt man kender jo handlingen ud og ind.

Vi sang bl.a. “Nu tændes tusind julelys” og så kan “Søren Banjomus” altså godt gå hjem og lægge sig. Lad os endelig få nogle nyere salme frem i lyset, så sangskatten kan blive udvidet.

Efter gudstjenesten var der kaffe og juleboller i menighedshuset, og jeg gik da også derover bare for at konstatere, at der ikke var en plads at få. Men pyt børnene og deres forældre skal også have førsteret på sådan en dag.

Tidligere på ugen var der “De ni læsninger”, som er en engelsk tradition, der efterhånden er ved at vinde indpas i den danske folkekirke. Der læses ni små tekststykker fra både Det nye og Det gamle Testamente, og teksterne har alle relation til julens budskab. Ind imellem læsningerne er der musik og salmer, og den del står vores dygtige organist Vibeke Evald for

I eftermiddag vil jeg kl. 15:00 gå over og høre Hvidovre Gospel, for de plejer at være rigtig gode, og der er så meget energi i dem.

Hvidovre Kirke har utrolig mange tilbud og i december måned er det selvfølgelig helt overdådigt. For et par år siden kom jeg til alle gudstjenester, så har der været en periode, hvor jeg har været for sløv til at komme af sted, men nu jeg besluttet atter at være en flittig kirkegænger. Jeg sidder i menighedsrådet, og jeg synes, der medfølger en forpligtelse til at komme i kirken, så man kan være med under det faste dagsordenspunkt der hedder “Kirkens liv siden sidst”. Menighedsrådsarbejdet er meget administrativt og handler om varmeapparater og kontoplaner, som ikke var grunden til, at jeg gik ind i menighedsrådet. Vores rolle som arbejdsgiver, bygherre og andet om søm og skruer, interesserer mig ikke en meter.

Jeg interesserer mig for udbredelsen af det kristne budskab og fx for hvordan vi får dem på 40+ i kirke, og her synes jeg, menighedsrådet har en væsentlig opgave. Vi har fat i dåbsfolkene, vi har fat i konfirmanderne, vi har fat i dem der skal vies, og dem der skal begraves kommer nærmest af sig selv. Fra vielse til begravelse er der et stort tomrum. Vi har en del af den faste menighed, der er godt op i årene, og for hvem kirkegang bare har været en naturlig del af tilværelsen, men denne selvsupplering vil snart holde op, og hvad gør vi så?

,

Hvidovre Gospel

Jeg gik over i kirken for at få endnu en oplevelse blandt de mange tilbud, der er her i julemåneden. Hvidovre Gospel var på programmet kl. 15:00 og frem til 16:30. Skøn oplevelse – man bliver glad af sådan et stort kor. Det er slående, hvor glade de alle sammen ser ud. Måske er det at synge lige som at løbe på rulleskøjter: man kan ikke gør det og være sur samtidig.

Der var fuld power på det store kor, og de fik folk til både at klappe og danse. Jeg tror, de var ca. 30 alt i alt, og de havde kunnet synge en meget større kirke op. Deres korleder er en lille spinkel kvinde, men hun har en stemme som en “big mama”, det er virkelig imponerende.

Jeg har faktisk tænkt på at melde mig ind i koret, men jeg er bange for, at jeg ikke synger godt nok, og jeg er nærmest for genert til at aflægge en korprøve. Min mor sagde engang til mig, at jeg var tonedøv, og den bemærkning har holdt ved – meget upædagogisk var det, må man sige, så nu tør jeg næsten ikke åbne munden, hvis det handler om at synge. På den anden side elsker jeg at synge, og hvis der er nogen i nærheden, som jeg kan “støtte mig til”, så går det faktisk meget godt, og jeg synger i hvert tilfælde ikke falsk. Måske skulle jeg alligevel vove mig derhen på en af deres øveaftener?

,

Gospelkoncert

Hvidovre Gospel

Jeg gik hjemmefra i – syntes jeg selv – god tid, fordi jeg tænkte, at jeg hellere måtte støtte gospelkoncerten; det er altid så pinligt, hvis der står et kæmpe kor, og der så ikke er nogen mennesker. Jeg synes, at jeg som menighedsrådsmedlem har en forpligtelse til at møde op til vores arrangementer. Jeg kom slet ikke i god tid, den lille kirke var fyldt til bristepunktet allerede kl. 14:45. Vi har plads til 112 på bænkene, og hvis det går vildt for sig, tager vi klapstolene frem.

Hvidovre Gospel sang og sang på en måde der var til at blive helt glad i låget af, og de var virkelig dygtige. Jeg elsker den form for rytmisk musik, og den passer jo perfekt til et kirkerum. Bl.a sang de Leonart Cohens Hallelujah, som jeg har fundet på YouTube. Korsangerne så hele tiden så glade ud, og jeg tænker, at det er umuligt at synge og være sur på én gang.

Særligt korlederen var jeg imponeret af; hun var en lille nipsgenstand, men havde en stemme som big Mama i Harlem – helt fantastisk. Når hun dirigerede, brugte  hun hele kroppen, og der var fuldstændig vildt gang i hendes fødder. Når hele koret sang igennem, var det som om taget løftede sig på den gamle middelalderkirke.

Opdatering: Jeg opdagede lige, at de har en hjemmeside: http://hvidovregospel.dk/

Det var et dejligt afbræk i min gennemgang af min slægtsdatabase – og tænk så var det helt gratis. Kirken har mange gratis glæder og især i juletiden er der rigtig mange tilbud. Det er som buket, man kan plukke af de blomster, man synes bedst om.