Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Gad vide om banditterne bliver overstimulerede?

Killinge-spam

En meget tryg, afslappet og hjemmevant Jason har fundet et af sine foretrukne soveområder

Jason og Josephine har nu været her i en uge, og der er sket meget. Bogreolen er blevet soveværelse, nye legetøj er blevet godkendt, og især Josephine er begyndt at vise, hvor langt hun er kommet. Når killinger sover dybt, leger vildt og gør selv de mærkeligste steder til deres territorium, er det et godt tegn på, at de føler sig hjemme.

(Det skete præcis, da de havde været her i 6 døgn og 23 timer: jeg fik lov at ae Josephine. Det var et stort øjeblik. Jeg takkede).

Billedet i toppen fortæller meget mere end bare “her er en sovende killing”.

Prøv at se afslapningen. Jason ligger krøllet sammen med lukkede øjne, afslappede poter og uden nogen form for spænding i kroppen. Ørerne er ikke drejet bagud eller på vagt. Han har endda den ene forpote oppe ved hovedet i en næsten komisk stilling. Det er en killing, der føler sig fuldstændig sikker.

Dernæst fortæller placeringen noget interessant. Han har igen valgt en hylde i bogreolen. Katte elsker høje steder, fordi de giver overblik og tryghed. For en killing, der kun har været hos mig en uge, er det et tegn på, at han allerede betragter hjemmet som sit territorium. Han har fundet et sted, han synes er perfekt til lur, og han bruger det uden tøven. Josephine ligger bag ham helt tæt på.

De lyserøde trædepuder og den synlige bug fortæller også lidt om hans personlighed. Han er ikke gemt væk i et mørkt hjørne eller klemt inde bag noget. Han ligger åbent fremme. Det passer godt med, at han er husets selvudnævnte direktør.

Jason har altså travlt med at føre tilsyn med bogsamlingen. Det er hårdt arbejde at være direktør, så formiddagsmødet blev afholdt i liggende stilling.

Han fylder allerede forbavsende meget på hylden. Om nogle måneder vil jeg alligevel kigge tilbage på dette billede og tænke: “Hvordan i alverden kunne han være så lille?” Det går næsten chokerende hurtigt med killinger.

Det er en meget tryg, meget afslappet og meget hjemmevant Jason, der har fundet et af sine foretrukne soveområder.

To søskende, der har besluttet, at bogreolen nu officielt er blevet soveværelse

1. De har selv valgt at ligge sammen

Ingen af dem ligger oven på den anden, og ingen af dem holder sig demonstrativt på afstand. Der er stort set ingen afstand mellem dem. Det er den afstand, katte ofte vælger, når de både ønsker nærhed og komfort.

Søskendebåndet stadig er meget stærkt.

2. Josephine spejler Jason

Det er næsten det mest interessante.

Jason ligger som sædvanlig fuldstændig afslappet med blottet bug og de lyserøde trædepuder til offentlig beskuelse.

Josephine ligger med poterne oppe omkring hovedet og maven delvist synlig. Hun har valgt en næsten lige så sårbar sovestilling.

Forsigtige katte gør ikke den slags, hvis de føler sig usikre.

Jason fungerer altså nærmest som en slags “social sikkerhedsgaranti” for hende: “Hvis direktøren mener, at dette sted er sikkert, er det nok sikkert.”

3. De sover dybt

Begges ansigter er fuldstændig afslappede.

  • Ingen spændte knurhår.
  • Ingen opspilede øjne.
  • Ingen sammenkrøbne forsvarsstillinger.
  • Ingen flugtrute forberedt.

Det er killinger, der er gået direkte fra leg til total kollaps.

4. De har gjort bogreolen til deres territorium

Det er ikke længere bare et gemmested.

Et gemmested bruger man, når man er utryg.

Et soveværelse bruger man, når man føler sig hjemme.

Det er en vigtig forskel.

Gad vide om banditterne bliver overstimulerede?

I aften har de været her en uge. Det er næsten ikke til at forstå, at der ikke er gået længere tid.

Heldigvis vidste jeg på forhånd, at killinger sover meget. De allerførste dage tænkte jeg godt nok, at det vist ikke gjaldt min version, men nu har jeg bemærket, at de sover mere og mere. Jeg vil tro, at forklaringen er, at de nu er så trygge, at de tillader sig at smide sig omkuld og sove dybt ganske længe. De første dage var de begge “bare” mere årvågne og hvilede kun.

Og de leger også mere. Dels fordi de leger mere med hinanden, dels fordi jeg leger med dem. Vi stopper, når øjnene langsomt glider i. Det ser man tydeligt. Så skal de have lov at hvile eller ligefrem sove i fred.

De første par dage gik – også for Jason – mere med at gå rundt og undersøge alting. Et eksempel er køkkenet, hvor der er mange sprækker mellem fx køleskabet og væggen/skabene. Der er sprækker mellem gulvet og op mod skabene. Jeg har aldrig set dem, men banditterne har uden videre fundet frem til dem, og nyder at stikke poterne derop. Man kunne jo måske finde et eller andet spændende?

I dag har de fået et nyt stykke legetøj, hvor de kan træne koncentration, overblik og intelligens: Et kradsetræ med en bundplade med to riller i. I hver rille er der en kugle. Endelig har jeg til fulde ramt deres smag. De gik fuldkommen amok med de to kugler. Det er sjovt at se deres evne til at koordinere, at først skal man banke til en kugle med den ene pote, og når kuglen har taget en omgang, skal man banke med den anden pote.

Se hvordan Jason bruger det (57 sekunder):

 

Det ser umiddelbart meget enkelt ud, men der foregår faktisk en hel del oppe i det lille røde hoved. Han skal holde øje med kuglens bevægelse, forudsige hvor den kommer frem næste gang og koordinere sine poter derefter. Det er både leg, jagttræning og hjernegymnastik på én gang. Når han først har fundet rytmen, kan han blive ved overraskende længe.

I toppen af det nye kradsetræ er fastgjort en elastiksnor, og for enden af den er der en trækugle og en fjer, som du her ser Josephine betjene (31 sekunder):

Det er også interessant at se forskellen på de to. Hvor Jason ofte går direkte til opgaven med stor selvtillid, arbejder Josephine mere undersøgende. Hun betragter tingene et øjeblik, prøver sig frem og finder derefter sin egen metode. Hun er stadig den forsigtige af de to, men nysgerrigheden vinder mere og mere over forsigtigheden.

Alt mulig smart legetøj er selvfølgelig dejligt.

  • Lige så godt var dog en kæmpe papkasse, hvor jeg fik leveret en stor pose tørfoder. Den kunne man hurtigt gøre til sit territorie.
  • Og i en jakke, der hænger i entreen, er der også nederst en elastik i en løbegang. I begge ender er der en form for kugle, så elastikken ikke forsvinder ind i løbegangen. De to ender er også helt fantastiske. Og har den fordel, at der er en til hver kat, som så kan tumle side om side.

Det er egentlig fascinerende, hvor lidt der skal til. Dyre butikker sælger hyldemeter af avanceret kattelegetøj, men en papkasse, en elastik i en jakke og to kugler i en træplade kan sagtens konkurrere med det hele. Set med killingeøjne er verden fyldt med muligheder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

44 sekunders video af de to banditter Jason og Josephine

Killinge-spam

44 sekunders video af de to banditter Jason og Josephine

To killinger, én bogreol og 44 sekunders vild brydekamp. Jason og Josephine har fundet sig godt til rette i deres nye hjem, hvor de skiftevis går til stålet i legeslagsmål og sover trygt side om side. Billeder og video afslører meget mere om deres udvikling, end man umiddelbart skulle tro.

Går det ikke over på et tidspunkt – vil alle “photo opportunities” ikke være brugt op og alle historier fortalt?

Jo måske, men det er ikke foreløbigt, for der sker hele tiden noget nyt, jeg er nødt til at fortælle om, for jeg vil så gerne dele min glæde med alle mine trofaste læsere. Og bliver I trætte af killinge-spam, må I springe over (hvor gærdet er lavest). Jeg lover til gengæld at bruge sigende overskrifter, så I er advarede på forhånd.

Følger du mig på Facebook, har du måske allerede set videoen, og så er det næsten overstået for denne gang.

Man kan sove godt i en bogreol

Efter det voldsomme legeslagsmål (se senere) var de meget, meget trætte. De valgte at tage formiddagsluren på nederste hylde i bogreolen, der står en meter fra mit skrivebord. De kan selv klatre op ude i fronten, selvom der er 80 cm. op til hylden. Det er godt klaret, når man ikke er ældre.

Sælger skrev, at den grønne kugle ville blive et stort hit at slikke på. Mine killinger er indtil videre ret ligeglade med den, bortset fra at den egner sig godt som fodbold.

Og meget apropos bøger: jeg fik en automatisk genereret meddelelse fra Hvidovre Hovedbibliotek om, at jeg havde overskredet lånetiden på en bog og ville få en afgift på 810 kr.. Jeg svarede, at jeg var klar over det, og at jeg nok skulle aflevere bogen, men desværre ikke kunne komme før efter den 12. august, da jeg skal være hjemme hos to nyindflyttede killinger hele døgnet. Det anbefaler alle dyrlæge-sites.

Og så skete der noget, man næsten ikke tror kan ske i vores fuldt ud digitaliserede samfund, hvor alting klares ved hjælp af MitID: en medarbejder skrev, at så forlængede han undtagelsesvist låneperioden. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne og takkede selvfølgelig straks behørigt

Billedanalyse

Billedet herover fortæller faktisk rigtig meget.

Først og fremmest er det tydeligt, at begge killinger er i en meget dyb og afslappet søvn. Det er især tydeligt ved deres kropsstillinger:

  • Josephine (den grå) ligger med den ene pote oppe foran ansigtet og bugen delvist eksponeret.
    Jason (den røde) ligger helt afslappet på siden med hovedet bagover og halsen blottet.

For katte er bug, hals og strube blandt de mest sårbare områder. Når de frivilligt viser dem frem under søvn, er det normalt et tegn på, at de føler sig meget trygge.

Det mest interessante er dog kontakten mellem dem.

Deres bagben og haler rører hinanden. Det er ikke tilfældigt. Katte, der er usikre eller ønsker afstand, sover typisk med lidt mere plads imellem sig. Her har de valgt fysisk kontakt, selv om der er rigeligt med plads på hylden. Det tyder på et stærkt søskendebånd og en oplevelse af fælles tryghed.

Og andet man kan lægge mærke til:
  • Ingen spændinger i kroppen.
  • Ingen “klar til flugt”-stilling.
  • Ørerne ligger naturligt.
  • Poterne er løse og afslappede.
  • Begge har strakt sig ud i fuld længde.

Det er præcis sådan killinger ser ud, når deres hjerner har besluttet, at der ikke er noget som helst at bekymre sig om.

Josephine ligger ikke gemt væk. Hun ligger fremme ved siden af Jason. Det fortæller, at hun ikke længere oplever sit nye hjem som et sted, hvor hun konstant skal være på vagt. Den forsigtige killing har fundet et sted, hvor hun kan falde helt hen. Hun har sammen med sin bror fundet et sted, der er en god observationspost, men så faldt hun desværre i søvn, før hun nåede at observere det mindste.

Josephine er imponerende. For få dage siden havde jeg en killing, der holdt afstand og var meget forsigtig. Nu ligger hun og sover dybt i et åbent område tæt på mig. Hun har ikke nødvendigvis besluttet, at jeg er verdens mest fantastiske menneske, men hun har besluttet, at jeg ikke er farlig.

Video på 44 sekunder

Når du klikker på billedet herunder, går en video på 44 sekunder i gang. Den viser en vild legeslåskamp, der er kærligt ment, selvom det ser temmelig voldsomt ud. Du ser selvfølgelig banditterne i hovedrollerne.

Før formiddagsluren røg de i totterne på hinanden for sjov. Freden blev senere genoprettet uden problemer, og alt er igen fryd og gammen.

Bemærk:
  • Begge vender frivilligt tilbage til hinanden igen og igen.
  • Josephine ligger ofte på siden eller ryggen og bliver i situationen. En kat, der føler sig truet, vil normalt forsøge at flygte eller gemme sig.
  • Der er mange “bløde” slag med forpoterne.
  • De skiftes til at være øverst og nederst.
  • Ingen af dem jagter den anden væk fra området.
  • Kampen foregår midt på gulvet i fuld offentlighed og ikke i et hjørne, hvor en kat er trængt op.

Videoen viser simpelthen to killinger, der er ved at lære at være kat. De træner balance, styrke, bidhæmning, sociale signaler og grænser. Det er præcis den slags brydekampe, helt normale søskende har.

Jeg kan tage det roligt. Ovre er de dage, hvor jeg dårligt turde trække ud i toilettet for ikke at forskrække dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Misserne kommer om en uge

Banditterne flytter ind

Misserne kommer om en uge

Om en uge flytter to små banditter ind hos mig. Hjemmet er ved at være klar, udstyret er bestilt, og kalenderen er ryddet, så de kan få den bedst mulige start. Samtidig håber jeg, at de med tiden får lyst til at lære klikkertræning og måske udvikle sig til mine helt egne tryghedskatte.

De kommer fra Fyn på torsdag kl. ca. 18:30, og de skal heldigvis ikke med hverken DSB eller togbus. De bliver kørt i privatbil af deres nuværende “missemor”, der giver dem videre i min varetægt, for så er de 13 uger gamle og må tages fra den biologiske missemor.

Det er spændende, hvornår de har mod på at kravle ud af transportkasserne.

Jamen hvor jeg dog glæder mig. Jeg har fundet et nogenlunde billigt sted at købe ind til dem.

Så jeg har bestilt “hele batteriet” og er spændt på, om banditterne har samme smag som mig i både kradsetræ og legetøj.

Udstyret leveres (formentlig – men det kan man aldrig vide) med PostNord.

Jeg kan ikke huske, hvornår – om nogen sinde – jeg har haft killinger, så det er jeg også lidt spændt på.

Foreløbig er jeg i gang med at aflyse de aftaler, der ligger i deres første to uger her, for man skal helst være hjemme hos dem hele døgnet i den periode. Så må frisøren, psykiatrien etc. vente. Det handler om, at de hurtigst skal finde sig godt til rette hos mig.

Jeg er meget spændt på, om de er klar over, at når det er nat, skal man sove, og at det også gælder dem. Hvis ikke kan de forhåbentlig lære det.

Servicekat

Endnu har jeg ikke fundet et godt sted, hvor jeg kan lære at lære dem at agere som servicekatte.

De sider, jeg ind til videre har fundet, rummer for meget snik snak, og det er ikke det, jeg har brug for. Jeg vil bare vide, hvordan jeg gør.

Og jeg vil vide, om de vil lege med; det kan man ikke vide på forhånd: “Hunde har ejere; katte har personale”.

Men som hovedregel vil katte faktisk gerne lære og gerne samarbejde. Man kan sige, at de gerne vil bruge deres hjerne.

Der findes en træningsmetode, der kaldes “clickertræning”.

Clickertræning er en træningsmetode, hvor man belønner kattens ønskede adfærd med en kliklyd efterfulgt af noget lækkert, dvs. en godbid. Klikket markerer det præcise øjeblik, hvor katten gør noget rigtigt, for eksempel sætter sig eller rører ved ens hånd med snuden.

Klikket er ikke en belønning i sig selv men et tydeligt signal om, at en belønning er på vej. Clickeren bruges til, at timingen bliver bedre, så man hurtigere kan belønne korrekt adfærd. Uden clicker er man næsten altid for sent på den.

Katte lærer hurtigt, at “klik = godt klaret = godbid”, og det gør træningen motiverende og effektiv.

Selvom katten ikke kan få en officiel rolle som servicekat, kan den fungere som en uofficiel trygheds- eller omsorgskat for det mentale velbefindende:

  • Rolig psyke: Vælg en kat eller ungkat med et naturligt roligt, mildt og tillidsfuldt temperament, da katte er selvstændige og svære at træne til specifikke opgaver.
  • Miljøtræning: Væn katten til at blive håndteret, køre i transportkasse og opholde sig i forskellige miljøer fra den er helt lille, hvis den skal med ud i trygge private rammer.
  • Positiv belønning: Brug godbidder, clickertræning og tålmodighed for at knytte bånd og lære katten enkle ting, men accepter dens egne grænser.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Jeg skal have katte

Vild glæde

Jeg skal have katte

Manchet

Om få uger flytter to små killinger ind hos mig, og jeg glæder mig helt vildt. De bliver ikke bare selskabskatte, men forhåbentlig også mine kommende servicekatte. Efter flere års overvejelser har jeg besluttet, at de skal være en del af min hverdag – både som legekammerater, arbejdsfæller ved skrivebordet og som en hjælp til at skabe ro i en hjerne, der ofte bliver overvældet af sanseindtryk.

Om tre uger kommer der to små banditter, der på det tidspunkt er 13 uger. Lige nu bor de på Fyn, men jeg får dem leveret.

Jeg har fundet en opdrætter med et kuld på fem, og jeg tager to, for at de får det bedst mulige liv hos mig, når de skal være indekatte. Jeg læste om, at det kan være stærkt traumatisk for en lille killing at blive taget fra moderen, at komme et fremmed sted hen, hvor alle lugte er fremmede, og hvor der ikke er noget/nogen, den kender. Når de er to, har de altid en bror/søster, de kender. Og herudover har de hinanden at lege med, hvis jeg ikke lige har tid.

Jeg er i gang med at se på, hvad jeg skal have anskaffet til dem, som skal være parat, når de kommer. En af tingene er noget så simpelt som en papkasse med et tæppe/håndklæde i, der kan stå på skrivebordet ved siden af tastaturet, så de kan holde øje med, om jeg nu arbejder flittigt. Der skal være et lavt kradsetræ, så de selv kan klatre op på skrivebordet. Der skal være et aktivitetscenter/klatretræ med huler at slappe af og sove i samt flader, hvor de kan sidde og holde øje med verden, hvilket katte elsker. Der skal være aktivitetsbolde med mad i, så de af og til stimuleres og skal “arbejde for føden”.

De får spisestuen. Den bruger jeg alligevel kun, når vinduespudseren er her tre gange om året.

I mange år måtte jeg undlade det, fordi jeg ikke kunne løse problemet “Hvem skal passe dem, når jeg er indlagt?” Men det er heldigvis historie nu.

Servicekatte

Det er blevet til efter flere års overvejelser – nu skal det være! Jeg har undersøgt det adskillige gange. Psykiatrien skrev på et tidspunkt en udtalelse til mig, som jeg kunne videreformidle. De “vedlagte artikler” er:

  • “I Can’t Give Up When I Have Them to Care for”: People’s Experiences of Pets and Their Mental Health.
  • Autism and cats.

Eftersom de er så små, når jeg får dem, er det mig selv, der må sørge for at træne dem til at fungere som servicekatte. Det er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan.

Jeg har læst om servicekatte:

“En servicekat fungerer som en specialtrænet støtte, der hjælper autister med at regulere nervesystemet, mindske angst og håndtere sanseindtryk. Katte er særligt gode, fordi deres lave energiniveau, rolige tilstedeværelse og lave støjniveau skaber et trygt og forudsigeligt miljø.

Fordele ved en servicekat for autister inkluderer:

  • Sensorisk regulering: Deres spinden og bløde pels giver beroligende sansestimuli, hvilket kan aflede og mindske følelsen af overstimulering.
  • Angst- og stressdæmpning: Katte er kendt for at reducere mængden af stresshormoner i kroppen, hvilket giver en følelse af tryghed.
  • Fast struktur: Katte kræver faste rutiner med fodring og pleje, hvilket hjælper med at skabe forudsigelighed i hverdagen.
  • Ufordømmende selskab: Katte stiller ikke sociale krav, hvilket gør dem ideelle til autister, der oplever social udmattelse.”

Jeg er nu ikke enig i “… lave energiniveau …” Det gælder i hvert fald ikke killinger.

Jeg er heller ikke enig i, at de ikke stiller sociale krav. De stiller i høj grad krav om at blive kælet for og blive nusset. De stiller også krav om at blive leget med.

“Hunde har ejere, men katte har personale”, sagde en veninde. Det er fuldkommen rigtigt.

Sansestimuli og forandringer

Det er måske svært for andre uden autisme at forstå, men i hvert fald for mig er det som om, at især lyde og lugte farer direkte og ufiltrerede ind i min hjerne ergo derind, hvor jeg lige har haft så meget besvær med at “gøre orden”, og nu kommer alle de sanseindtryk og laver uorden.

Eksempel 1: Næste weekend skal jeg til et møde i Fredericia. Det er sommerferieperiode, så Banedanmark laver – fornuftigt nok – sporarbejde. Det vil sige, at at der er togbus mellem Ringsted og Fredericia. Folk snakker og de spiser deres madpakker i en bus. Jeg frygter det allerede. Vil jeg nå frem i nogenlunde hel tilstand, og vil jeg kunne deltage aktivt på mødet? Kan jeg lige så godt blive hjemme?

Eksempel 2: En af dagene på højskolen havde underviseren fået den “glimrende idé”, at navneskiltene efter pausen stod et nyt sted. Ergo skulle man sidde et nyt sted sammen med nye mennesker. Der gik næsten panik i mig. “Mit skilt er her ikke. Hvor skal jeg sidde?” Jeg følte mig som komplet idiot. En medstuderende sagde “Er du blevet hjemløs?” Jeg kunne kun svare “Ja, og jeg sælger også ‘Hus forbi’ om lidt”.

I en stille stund sagde jeg til underviseren, at det måske var godt og sjovt for de 19 andre, men for en autist kan det føles som om, verden vælter. Forandringer kan være et mareridt for den hjerne, hvor der lige var “gjort orden”. Selvfølgelig hverken skal eller kan hun tilrettelægge sin undervisning efter mig, og jeg ønsker på ingen måde at være til besvær – det var bare til orientering.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.