Indlæg

Fleksløntilskud

Fleksløntilskud

Det er ikke nemt at “tage et arbejde”

Først skal man finde det, og er det et fleksjob, er det en kunst i sig selv, men det er det jo ret beset med alle jobs nutildags. Når så den første løn kommer fra arbejdsgiver, skal man bakse med kommunen, hvor jeg i dag har fået læst og påskrevet, at de skal have en lønseddel fra ham eller mig, før de kan beregne, hvor stort mit fleksløntilskud skal være.

Sidstnævnte er der selvfølgelig noget fornuftigt i. Kommunen skal jo ikke betale de timer, jeg får fra min arbejdsgiver. Men hvad gør jeg, når arbejdsgivers “skilledato” ligger efter den dato, hvor kommunen laver sine beregninger? Jeg vil få dette problem hver evig eneste måned, fordi mine timer vil afhænge af, hvor mange opgaver, vi har. Det ligger der jo netop i at være timelønnet.

Jeg startede den 18. marts efter indlæggelsen. Min arbejdsgiver har derfor kun indberettet 12 timer inden sin skilledato, men kommunen “kørte ydelse” allerede den 20. marts. Det betyder, at jeg har fået netto 875,00 kr. Dem kommer jeg jo ikke langt for.

Jeg ringede derfor til kommunen og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig. Der er jo ingen tvivl om, at jeg er berettiget til ydelsen. Og jeg måtte bedyre flere gange, at jeg ikke havde en lønseddel, og havde jeg haft en, havde jeg selvfølgelig sendt den. Det lykkedes at få dem til at trylle lidt, så jeg formentlig har pengene i morgen.

Jeg frygter lidt, at jeg skal gennem dette hver eneste måned – men min chef garanterer mig, at det skal jeg ikke. Falder det ikke på plads, taler han med kommunen og forklarer, hvordan tingene hænger sammen set fra arbejdsgiverside. Det er jeg meget glad for, for jeg orker det ikke rigtig. Jeg vil bare passe mit arbejde, tjene min timeløn og hæve den sammen med fleksløntilskuddet, når tid er.

Udbetalinger

Fleksløntilskud

Udbetalinger fra Hvidovre Kommune

Under en indlæggelse er det sidste jeg har brug for rod i min økonomi. Og jeg har jo ret stor erfaring efterhånden… Der var/er alligevel ved at gå kuk i det.

Udbetalingen af ledighedsydelsen for februar

Jeg startede i den ulønnede virksomhedspraktik den 31. januar. Den skulle vare 14 dage. Herefter skulle kontrakten træde i kraft. Jeg blev imidlertid indlagt, så der kom aldrig underskrifter fra hverken min chef eller mig. Dermed er der ingen kontrakt; den skal vi jo først tale om på onsdag – gys. Det må derfor være sådan, at jeg stadig er på ledighedsydelse, som er ordet for kommunale “arbejdsløshedsdagpenge” for medarbejdere godkendt til fleksjob.

Imidlertid kom der den 28/2 alene ledighedsydelse for perioden fra den 1/2 til den 10/2 beløbende sig til 3.600 kr, som der ikke kan betales meget husleje, internet mv. for. Det var et tilfælde, at jeg opdagede det, idet jeg tænkte, at jeg hellere måtte tjekke e-boks, når der nu skulle ske ændringer, selvom der ikke skulle ske ændringer. Jeg er ellers ikke meget for at tjekke e-boks, for jeg har “angsten for e-boks“, som jeg ved, jeg ikke er alene om.

Hurtig sagsbehandling

Jeg har et fint forhold til Yrsa og Bruno (navnene er opdigtede) i min kommune, som hhv. er hende, der gør beslutninger til penge, og hhv.  ham, der træffer beslutninger (sagsbehandleren). Jeg sendte dem en mail meget tidligt om morgnen om, at der måtte være noget galt, og at det sidste, jeg havde brug for var rod i min økonomi. Jeg skrev, at det hastede.

De er super hurtige. Jeg fik mail og blev ringet op inden frokost to gange med besked om, at det var en fejl, og at jeg ville have pengene dagen efter. Og det fik jeg også. Det er mægtigt fint.

Nu synes jeg så – besværlig som jeg er 🙂 – at jeg har fået for meget, for de har givet mig flekslønstilskud for den resterende del af måneden.

Flekslønstilskud er det kommunale supplement til arbejdsgivers betaling for et fleksjob. Jamen jeg har jo ingen kontrakt endnu og dermed ingen arbejdsgiver og ingen betaling. Flekslønstilskuddet er højere end ledighedsydelsen, så jeg må hellere tale med dem igen, hvis jeg ikke vil ende med en regning på et tidspunkt.

Egentlig orker jeg ikke at bøvle med alt dette.

Udbetaling af § 34: støtte til særligt høje boligudgifter

For flere år siden søgte min bisidder på mine vegne om § 34 til hjælp til særligt høje boligudgifter. Jeg husker ikke så meget af det, for hun lavede alt arbejdet, jeg skulle “bare” finde gamle regninger for husleje, el, gas, varme frem, printe osv. Det var såmænd udfordrende nok i sig selv, dengang hvor verden for alvor var af lave.

Vi fik uden videre afslag.

For et års tid eller så siden begyndte beløb til § 34 at dukke op på min udbetalingsmeddelelse med samme beløb i både plus og minus, altså netto 0. Jeg kontaktede den tidligere nævnte Yrsa , som fortalte mig, at det skulle jeg ikke bekymre mig om, så længe det gik i 0. Det har jeg derfor ikke bekymret mig om.

Pengene dukkede op…

Ved et tilfælde kiggede jeg i går morges i min netbank og konstaterede at jeg havde fået 233 kr. fra Udbetaling Danmark i § 34. Jamen jøsses jeg fik afslag for flere år siden og på udbetalingsmeddelelsen står de netop som netto 0, hvordan kan de så dukke op i min bank? Nu er det jo ikke et problem at få 233 kr., men det vil være et problem at få påkrav om tilbagebetaling af 12 * 233 kr.

Udbetaling Danmark udbetaler næppe noget beløb “af sig selv”, regner jeg da med; det kræver en kommunal beslutning. Derfor har har jeg endnu en gang skrevet til Yrsa, som sikkert snart er træt af mig.

Jeg har virkelig ikke brug for uorden i min økonomi. Egentlig orker jeg ikke at bøvle med alt dette.