Tag Archive for: Endokrinologisk afdeling

/2 Kommentarer/i /af

Bagtanker fra Endokrinologisk afdeling

Bagtanker fra Endokrinologisk afdeling

Livet på hospitalet

Bagtanker fra Endokrinologisk afdeling

Der er løbende morgenvækning fx kl. 4:30 – i hvert fald er jeg vågen, når de for 520. gang har taget mit blodsukker og sagt at det er for lavt. De spørger, om det altid har været sådan. Det ved jeg virkelig ikke, men jeg tror ikke, jeg er typen, der kunne gå rundt med en uerkendt diabetes. Jeg ville i stedet lave et regneark over de daglige værdier.

Jeg deler værelse med Rita på 82, som er et vældig sødt og godt menneske. Hun fortæller godt (og længe) fra sin barndom. Vi hygger os. Når jeg skal have lidt fred og ro, tager jeg bare iPadden frem.

Vand: Vi holder lidt konkurrence om, hvem der kan drikke flest glas vand. Når man ikke de ca. 2 liter, er straffen drop med 3 liter væske. Går man med dropstativet, har man tabt. Indtil videre har jeg tabt.

Hjem igen

Jeg begynder at tænke på at komme hjem, og hvilke sikringsforanstaltninger der skal til, så jeg ikke skal tage turen en gang til. Det gør det for ondt til og hvem ringer næste gang til politiet ? Lige nu er jeg bange for at komme hjem i mit eget hjem.

Min gode ven har læst i serviceloven for mig. Det fremgår, at kommunen har pligt til at stille hjemmehjælp til rådighed. Det kan fx bestå i besøg om natten og hjælp til indkøb. Så jeg skal have talt med den ansvarshavende sygeplejerske på området. Således at anmodningen kommer fra hospitalet, der ikke eller kan udskrive mig eller måske rettere så kan kommunen få lov at betale for et ophold på Krogstenshave, som bruges som aflastningsplads her i Hvidovre Kommune.

Der skal etableres et eller andet med mine nøgler, og jeg skal have en eller anden form alarm som er kropsnær, så i det øjeblik jeg opdager, jeg ligger på gulvet, kan jeg trykke på en knap.

Alle disse foranstaltninger skal som minimum vare indtil mit stofskifte kører som det skal, og evt. også indtil der er styr på bivirkningerne, for hvad er det, der får mig til at falde? Er vi sikre på, at det er stofskiftet?

/4 Kommentarer/i /af

Politiet kunne ikke komme ind

Politiet kunne ikke komme ind

Så er jeg her igen

Politiet kunne ikke komme ind.

Jeg er på Endokrinologisk afdeling. Jeg bliver her, til der er fundet en løsning på mit problem med at falde konstant. Det dur ikke at blive sendt hjem efter to dage, stabiliseret, men hvad så. Jeg får så meget medicin, at nogen må tage ansvar for den samlede situation.

Psykiatrien tager ansvar for deres del, men hvordan hænger endokrinologernes arbejde sammen med psykiatriens?

Jeg er så træt, og jeg har så ondt i hele kroppen efter at have kravlet rundt i timevis i forsøg på at komme op igen.

En løsning er ikke bare en lille alarm, man kan have på sig, eller et nøgleskab eller noget andet eksternt. Jeg ønsker mig noget, som gør, at jeg ikke besvimer/falder in the frist place.

Der er et eller andet riv tav ruskende galt, og nogen må finde ud  af, hvad det er.

Det skete i fredags

og jeg husker intet, heller ikke af det jeg forklarede til politiet. Jeg blev fundet, efter at Kasper (min psykiater) forgæves havde forsøgt at få fat på mig hele dagen, og for alvor blev bekymret, da jeg ikke kom til et møde fredag eftermiddag. Resolut ringede han til politiet, da jeg plejer at overholde mine aftaler.

Jeg bad dem tage haveindgangen, men jeg har jo ingen haveindgang, for jeg har ingen have. Jeg troede, jeg var på Bornholm i Svaneke, og at min lejlighed var blevet kopieret fra Hvidovre til Bornholm.

De kunne selvfølgelig ikke komme ind og spurgte, om de måtte sparke døren ind. Det sagde jeg ja til. Tre velrettede spark, så var den dør smadret.

Vi ventede stille og roligt på ambulancen. Ambulancefolkene konstatere ret hurtigt, at mit blodsukker lå på 1,2, og det er meget lavt. Jeg har ikke forstand på det, men kyndige folk har fortalt, at det er meget lavt.

Jeg synes, politiet og ambulancen gjorde et fornemt stykke arbejde.

 

/2 Kommentarer/i /af

Faldt ud af sengen to gange

Faldt ud af sengen to gange

Hvor uheldig kan man være?

Faldt ud af sengen to gange

1. gang

Sidste lørdag var jeg hos en veninde og spise hummus og dele en flaske gode bobler, fordi vi skulle fejre udgivelsen af min selvbiografi. Vi var fem timer om det, så vi kunne have kørt bil bagefter. Jeg var ikke beruset.

Da jeg kom hjem, så jeg TV-Avis og andre almindelige sysler. Herefter gik jeg i sen, og vågnede sammen med min kugledyne på gulvet, hvor jeg lå 12 timer dels sovende, dels kæmpende for at komme på benene. Det lykkedes ikke.

Jeg mangler kraft eller rettere sagt, jeg er en slapsvans. Jeg havde enormt ondt i ryggen men regnede med, at det bare var slaget.

På en eller anden måde fik jeg fat i min telefon og ringede til 1813, for jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, selvom deres opgave vel ikke er at samle gamle damer op fra gulvet og køre dem til hospitalet.

Falck kom og rekvirerede en låsesmed. De var alle tre vældig søde. Jeg blev lagt i en seng på skadestuen for at komme mig lidt og blev undersøgt for om der var sket nogle brud eller noget andet. Det mente man ikke, der var, så jeg blev sendt hjem igen. En veninde kunne heldigvis køre mig.

Problemet med låsesmeden var, at at han ikke han gjort sit arbejde rigtigt. Så min veninde og jeg måtte tilbage til hospitalet og undersøge, hvilken låsesmed der var tale om. Hun kørte mig hjem, da hun selv skulle på arbejde, og så kunne jeg sidde lidt ude på trappen og vente på låsesmeden.

2. gang

To dage senere skete det samme igen: pludselig lå jeg på gulvet uden at vide, hvordan jeg var havnet der. Denne gang lå jeg der vist kun seks timer.

De to falckfolk var usympatiske og tvang mig til at bevæge mig ud i gangen og låse op for dem i stedet for at ringe efter en låsesmed. Det var knap, jeg kunne det, idet jeg ikke har nogen kræfter (det skal der gøre noget ved!) Jeg følte mig ydmyget. Jeg skulle selv definere, hvorfor jeg ville køres på hospitalet. Jeg fortalte dem, at jeg havde ondt i ryggen efter to fald. Det synes jeg ikke, der er noget sært i.

På Endokrinologisk afdeling

Efter at have ligget nogle timer i skadestuen og have fået taget nogle røntgenbilleder, kom der to læger fra Endokrinologisk afdeling og fortalte, at de ville beholde mig et par dage for at undersøge mig for knogleskørhed, to brud på rygsøjlen og gøre en tidligere undersøgelse for forhøjet stofskifte færdig. Den ene læge var så utrolig flink og behagelig. Han kiggede på min hals og sagde: ‘Du har jo struma’. De er enormt dygtige på Endokrinologisk afdeling.

Efter alle mulige undersøgelser konstaterede de, at jeg har forhøjet stofskifte, men ikke knogleskørhed og nok ikke to brud på rygsøjlen.

En ting er sikkert og vist, og det er, at jeg er træt af at være syg.