Tag Archive for: Dumhed

,

Karina Pedersen

Logitech Illuminated Keyboard K740

Karina Pedersen får de første tasteanslag på mit nye tastatur, egl. ikke fordi hun fortjener det, men jeg vil fejre, at jeg igen kan se alle tasterne. Det er vældig rart.

Alle kender vel efterhånden Karina Pedersen, da snart alle medier har haft omtalen af hendes (hvis det da er hendes) bog: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen”. Bogen er udgivet af Gyldendal, som herved har begået en brøler af dimensioner.

Masser af medier har haft historien på en eller flere forsider, men den eneste, der har tjekket kilder og fulgt op på påstande, er Lars Fogt fra MetroXpress, som ikke engang er en rigtig avis, men endnu et stykke tabloidpresse.

Karina er understøttet af Liberal Alliance med sit neoliberalistiske projekt, der mest går ud på at vise, at underklassen ingen moral har, og at (fattigdoms)ydelserne er for høje.

POV International skriver: Det er både brandærgerligt og en regulær skandale. Ærgerligt, fordi Karina Pedersens formål med bogen er at rejse en vigtig, samfundspolitisk debat: Hvordan hjælper vi bedst underklassen (de mange på kontanthjælp, de ufaglærte der ryger ind og ud af arbejdsløshed m.fl.) til at få et bedre liv? Ødelægger vi i virkeligheden deres muligheder i den retning ved at kvæle dem i alle velfærdsstatens velmente tilbud om kontanthjælp og et hav af sociale tiltag, så de synker hen i passivitet og kynisk udnytter systemets godhed?

Hun tager udgangspunkt i sin egen barndom i Korskærparken i Fredericia, og hun er nødt til at svine familien til fra ende til anden, for ellers passer historien ikke ind i det neoliberalistiske projekt. Moderen drikker mere end i virkeligheden, brødrene belastes med kriminalitet og offentlig forsørgelse. Det samme sker med de tidligere klassekammerater. Når Lars Fogt graver lidt dybere, kan ingen af ofrene genkende sig selv.

Thomas Milsted (egl. stressguru)  skriver i dag for POV International: Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.

Jeg sad og så “Afsked med Abdel” fra DR2 en aften. Abdel fulgte hende hel dag, og man så en stribe små klip a’la interviews.

Karina Pedersen er dum som en dør. Hun kan ikke argumentere selvstændigt eller sammenhængende, og hun virker fuldstændig “argumentresistent”. Jeg fik det indtryk, at hun ikke selv havde skrevet bogen – men der er sikkert også masser af forfatterspirer i Liberal Alliance.

Mennesker som hende er ekstremt farlige, da hun lefler for laveste fællesnævner, og sikkert formår at tiltrækker masser af mennesker fra den yderste højrefløj.

,

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Jeg kæmper med et dogme

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Et dogme er bl.a. i følge Den Danske Ordbog: “udbredt opfattelse eller indstilling der anses for autoritativ og er hævet over enhver tvivl“.

Det, jeg kæmper med, er, at mange mennesker tror, jeg er blevet dum, fordi jeg er blevet syg. Sådan synes jeg ikke selv, det forholder sig. Et eksempel er, at til netværksmødet på afdelingen sagde hende fra kommunen et eller andet om, at (et eller andet) kunne man jo høre, når man talte med mig. Det fik mig til at sige det med, at jeg ikke er blevet dum…

Jeg gider ikke have den label klistret på mig, og jeg vil have lov at performe godt og gøre mit bedste i fx Psykiatrifonden uden at blive erklæret for “for rask”, men det er en balancegang.

Da jeg udfyldte de 13/15 sider i Word til kommunens rehabiliteringsteam, sad jeg også flere gange og tænkte, om jeg skulle lægge bånd på mig selv netop for ikke at blive anset for “for rask”? Jeg valgte nu ikke at gøre det og har i stedet været så ærlig om min situation, som jeg overhovedet kan. Jeg håber så ikke, det kommer mig til skade på dommens dag. I øvrigt havde Bodil den gode replik, at de jo bare kan se på de lægelige akter, der i et eller andet omfang taler for sig selv.

Jeg spurgte i dag Gitte i Distriktspsykiatrien, om dette dogme var noget, hun havde hørt om før eller bare bemærket. Hun kendte det særdeles godt og vidste, at flere af hendes patienter kæmpede med det. Så er jeg altså ikke alene.

Og så skal jeg i øvrigt i gang med at “trille piller.” Jeg har købt en doseringsæske, så jeg kan måle tabletter af en gang om ugen i stedet for at stå to gange hver aften og fedte med alle æskerne i medicinskabet.

Må du have en dejlig tirsdag.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.