Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Peter Hummelgaard vil indføre lovgivning, der kun straffer nogle få

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Jeg har gemt meget få bøger fra min studietid. En af dem er “Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi” af professor dr. jur. Alf Ross. Vi brugte bogen i faget, der hed “Retslære”. Et helt centralt princip i Alf Ross’ fremstilling er, at (side 353):

Lighedskravet må forstås relativt, dvs. som et krav om, at det lige skal behandles lige.

Og så lyder det videre på side 353: “Det i retfærdighedsidéen liggende lighedskrav retter sig ikke absolut mod alle og enhver, men mod alle medlemmer indenfor en ved visse relevante kriterier bestemt klasse (fx klassen af gifte, løftegivere manddræbere osv.).”

Ville Alf Ross mon have ment, at borgere med bopæl i de såkaldte “parallelsamfund” tilhørte samme klasse? Jeg ved det ikke.

  • Er svaret “ja”, er Peter Hummelgaards vanvittige idé om kun at straffe folk , der begår vold mod kvinder og børn, “retfærdig”
  • Er svaret “nej”, er Peter Hummelgaards vanvittige idé om kun at straffe folk , der begår vold mod kvinder og børn, “u-retfærdig”.

Uden at gøre mig ret meget klogere på retfærdighedens idé og afdøde Alf Ross’ holdninger, så støder det min retsfølelse, at kun nogle skal være omfattet, nemlig dem, der bor i de bebyggelser, man tidligere kaldte “ghettoer”. Jeg tror simpelthen ikke på, at en klasse udgøres af mennesker med en bestemt bopæl.

Ergo anser jeg justitsministerens forslag for uretfærdige regler. Det lige behandles ikke lige.

Når Peter Hummelgaard kommer med et forslag som dette, er det formentlig fordi, han forestiller sig, at havde sådanne regler eksisteret, da han selv var barn, ville reglerne have været til hjælp for ham. Han ville altså være blevet smidt mindre ind i gulve og vægge, hvilket naturligvis er fuldkommen utilstedelige handlinger overfor ethvert barn og enhver kvinde uanset postnummer.

Men sagen er jo, at lovgivningen ikke havde hjulpet ham, eftersom han ikke boede i en ghetto men i det pæne Tårnby. Pæne mennesker i pæne kvarterer må med lovforslaget gerne mishandle koner og børn.

Til illustration: Hvis det drejede sig om seksuelt misbrug af et barn

Man skal have levet under en sten, hvis man ikke er klar over, at servicelovens § 154 beskriver den generelle pligt for alle borgere til at underrette, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Og samme lovs § 153 beskriver den skærpede underretningspligt for fagpersoner.

Hvis serviceloven havde været gældende, da jeg var barn, ville adskillige have overtrådt underretningspligten efter begge bestemmelser. I forhistorisk tid slap de alle godt fra ikke at agere på deres viden om det daglige seksuelle misbrug jeg voksede op under i perioden fra 1974 til 1980.

Kan man forestille sig, at man i dag ville indføre regler, der tolererede seksuelt misbrug af et barn, hvis familien boede i et bestemt postnummer og havde en pæn grøn græsplæne foran rækkehuset? Jeg hverken håber eller tror det. Men når det drejer sig om justitsministerens egne oplevelser som barn, er det altså i orden?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

64.500 børn lever i fattigdom

64.500 børn lever i fattigdom

’Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er første gang vi kan måle på fattigdom igennem et helt år efter kontanthjælp…

Læs mere
/14 Kommentarer/i /af

Overvåget samvær

Jeg er ikke på vej i mani, så det er ikke af den grund, jeg skriver to indlæg på en dag. Jeg skriver igen, fordi jeg er harm på min vens vegne. Han har givet mig lov til at skrive  historien.

Min ven på øen

Måske kan du huske, at jeg skrev om en ven, der flyttede til en ø, og at vi har lært hinanden at kende på Psykiatrisk Center Hvidovre i sommeren 2015. Efter han flyttede til øen, har vi lært hinanden rigtig godt at kende. Vi ringer sammen hver dag, og vi støtter hinanden i stort og småt.

Han og hans tidligere kæreste har en dreng på fem år sammen. Min ven har fået besked om, at han kun kan se sønnen via “Overvåget samvær”, således som det er beskrevet i Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love § 17, stk. 1. Hvorfor det egentlig er blevet til overvåget samvær, er jeg ikke klar over, ellers kan jeg bare ikke huske det.

Tilføjelse 01-10-2016: baggrunden for det overvågede samvær er, at kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid.

Han har haft et misbrugsproblem, men det er ovre, nu hvor han har mødt en ny kæreste, og der er kommet orden på livet igen. Han er ikke voldelig, for det hænger ikke sammen med at være buddhist – og var han ikke buddhist, var han såmænd ikke voldelig alligevel.

Årsager til overvåget samvær

Af en pjece fra Statsforvaltningen fremgår det: Der kan være mange forskellige grunde til, at Statsforvaltningen bestemmer, at en forælder har overvåget samvær med sit barn. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid, eller hvor forælderen og barnet endnu ikke kender hinanden. Overvåget samvær kan også sættes i værk, hvis forældrene har mange konflikter og svært ved at samarbejde om barnet. Eller i situationer, hvor der er mistanke om vold eller misbrugsproblemer. I disse situationer vil fastsættelse af overvåget samvær typisk være et alternativ til ophævelse eller suspension af samværet.

Min ven har fået at vide, at Statsforvaltningen ikke kan se, at der skulle være noget til hinder for, at de ser hinanden, og at der hverken er psykiatriske diagnoser eller misbrugsproblemer, der står i vejen.

§ 17, stk. 4: “Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om overvåget samvær”. Og det er så det, han/hun har gjort.

I dag skulle min ven så se sønnen for første gang i et år – der er en time til rådighed. Hvordan knytter man bånd på en time?

Gaven

Sønnen har lige haft fødselsdag, så min ven havde selvfølgelig en gave med. Det absurde er, at moderen nægtede sønnen at tage imod gaven, og denne nægtelse blev godkendt af statsforvaltningens jurister, da den børnesagkyndige psykolog, der var sat til at overvåge samværet, spurgte dem, hvordan det (altså gaven) skulle håndteres. Begrundelsen var, at hvis sønnen fik gaven, kunne moderen blive sur, og at det ikke var foreneligt med barnets tarv, at have en sur mor.

Jeg kan slet ikke forstå den form for argumentation, og jeg har lovet at hjælpe med at formulere en klage til ministeren for familie- og forbrugeranliggender, jfr. § 31. Det kan ikke være sandt. (I øvrigt er det da underligt, at man har ment, at sager om familier og forbrugere skulle ligge under samme ressortministerium).

Da han ringede og fortalte mig om det, talte vi lidt om “Foreningen far”, og om de kunne hjælpe. Jeg er bare ikke så begejstret for dem, da det man hører ofte er, at de hjælper voldelige fædre med igen at få del i forældremyndigheden, og at fædrene derefter udøver vold mod børnene eller i helt groteske tilfælde ligefrem slår børnene ihjel.

Jeg synes, det hele er noget underligt noget, og jeg skal nok få en klage banket sammen.