Små historier fra Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt
Holbæk Amt
Små notitser i kirkebøgerne fra Højby Sogn åbner for store fortællinger om tro, ulykker, moral og menneskeskæbner i 1700-tallets Odsherred – og minder os om, hvor tæt vi kan komme på fortiden.
Små historier fra Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt
Et af “mine store sogne” er Højby i Odsherred, og det er også fysisk et stort sogn. Min mormor var født der, og hendes aner stammer primært derfra dog med afstikkere til resten af Holbæk Amt. At åbne Højby kirkebog på ny er næsten som at komme hjem.
Her er dog en afstikker til Næstved – Sankt Peder, hvor Mike fandt dette skønne sted (teksten fortsætter under billedet)
“Anno 1645 den 11 Juny bleff dett Veed Kongelig befaling paabødett, att alle fadderne skulle tegnis”
Kilde: Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Peder, 1631-1679, EM, FVD – opslag: 20 af 223 opslag. Link til kilden.
1) Anno 1748
Siden Jeg Johan Henrich Schow ankom, som Sogne-Præst til Høybye Meenighed den 25 May A. C., og min Indsættelse var skeet Dom. Exaudi ere efterfølgende Børn døbte.
JEHOVA HUCUSQ SALUTI
“AI-oversight:
“Udtrykket “Hocus Pocus” menes at stamme fra det 17. århundrede som en forhånelse af den katolske messe, specifikt latinfrasen “Hoc est corpus meum” (Dette er mit legeme).
Jehova: Det hebraiske navn for Gud (Jahve).
Hocus Pocus: En forvrængning af “Hoc est corpus”, der blev brugt af protestanter som en hånlig efterligning af ritualet om transubstantiation.
Saluti: Latin for “frelse” eller “helbred” (afledt af salus).
Samlet set fremstår det som en parodisk eller apokalyptisk sætning, der forbinder guddommelig frelse med hånlig magi/ritualer, ofte set i forbindelse med reformationstidens antiklerikale (præstefjendske) retorik.”
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 362 af 466. Link til kilden.
Nr. 2 til 5 har samme kilde:
Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 432 af 466 opslag. Link til kilden:
2) Kirke-Aaret 1749
Dom. 22. Tri.
Lars Brøde i Lumbsaas og Hustruen publice absolverede
formedelst Uagtsomhed med deres lidne Søn, som kom
af dage ved at drukne i en Ballie-Vand, som Moderen
hafde sat uden for Bryggers-Døren.
3) 1752
Dom. 3. Trin.
Maren Ibsdaatter i Sonnerup udstod Kirkens Disciplin saa-
vel som Sacramentets forsømmelse i 8te Aar, som og for began-
gen Laiermaal med en Gevorben Soldat, ved Navn Chri-
stian Henrichsen, Viidere kendte hun ei til Ham.
To lejermål med fire måneders interval:
Begge er tydet med lidt bistand fra Forum:
4) Anno 1760
d. 12. Oct.
D. 19. Trin.
Jacob Flemming, Pottemager paa Klinte-Værk, og en gift Mand,
stod aabenbare Skrifte for begangen Leyermaal med Johanne Mi-
chels daatter, en elendig Krøblinge Pige og Almisse-Lem udi Klint,
Derom har Jeg tilskrevet Hans Hosbond Sr. Jacob Fortlin, Ober Byg-
nings Inspecteur i Kiøbenhavn.
5) Anno 1761
d. 15. Febr
Johanne Michelsdaatter, Krøblinge-Pigen i Klint for began-
gen Leyermaal med fornevnte Jacob Flemming, Pottemager
paa Klinte-Værk, men nu bortreyst.
6) Døde og Begravne i Aaret 1806:
Maji 14. Søren Jensen, et forladt Fader[-] Moderløst
Barn, som tillige var Døv og stum, blev under-
holdt af Fattigkassen hos Niels(?) Gudmandsen i Mos-
bye Huuset, hvor han døde 12 Aar gammel.
Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1800-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 141 opslag. Link til kilden.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Stegemüller 
Endnu en lille håndfuld af dine interessante småhistorier.
Den første er interessant, fordi den viser os en tid, hvor forældre forventedes at holde absolut opsyn med deres små børn. I dag ville de to nok snarere være blevet tilbudt psykologhjælp og trøst frem for at skulle stå offentlig skrifte.
Nummer to havde jeg lidt svært ved at forstå. Jeg kiggede i originalen, og tror der skal stå: “Maren Ibsdaatter i Sonnerup udstod Kirkens Disciplin saavel FOR Sacramentets forsømmelse i 8te Aar, …” det giver nok mening at straffe hende for at holde sig fra sakramenterne i så lang tid.
De to gange lejermål forekommer mig også lidt sært – og jeg har virkelig mange spørgsmål. På trods af den forholdsvis læselige skrift kan jeg endnu ikke klare at gnaske så mange arkivalier.
– Blev hun ikke straffet i første omgang?
– Han er gift, men er rejst bort i anden omgang … hvor blev han af?
– Rejste han for at undgå at betale igen? – Lejermål var jo økonomisk endnu dyrere for en mand.
– Tog konen med?
– Hvad skete der videre med pigen?
– Var det måske det samme lejermål, som de bare blev straffet for adskilt i tid?
– Kom der et barn ud af det?
Ja, spørgsmål har jeg nok af 😉
Det er som sagt vældig interessant og oplysende det, du her samler sammen. Jeg håber i den grad, du bliver ved.
@ Charlotte
Tak for din fine kommentar.
Mht. parret der ikke fik psykologhjælp: Jeg ser det egl. mere som den hjælp kirken i det hele taget kunne yde end som en straf – absolution betyder jo “syndsforladelse”.
Jeg er enig i dit forslag til bedre tydning! Det giver bedre mening!
Ja, der kunne sikkert blive en længere fortælling ud af den bortrejste mand. Jeg forfølger dog ikke sagen, for jeg er så optaget af at få afsluttet mit “Projekt Oprydning”, nu hvor jeg omsider har målet i sigte. Jeg mangler d.d. kun 504 personer.
Jeg vedbliver at samle de små historier. De er så nemme at finde, for man skal bare finde de steder, hvor indførslerne er “højere” end de øvrige.
Det er samme lejermål og der bør være et barn
@ Mike
Ja, det kunne være interessant at følge det, men “Projekt Oprydning” står øverst på prioriteringslisten …
Jeg læser mange sager om lejermål. Det er svært at forstå, hvordan man behandlede folk for ikke så mange generationer siden.
I nogle sager slipper de med at betale en bøde. I andre bliver de også fysisk straffet. I Kronborg Amt har jeg set flere eksempler på “Straffes på kroppen”, og “Straffes i tårnet på Esrum”. Hvad straffen består af og hvor længe nævnes ikke.
En af sagerne fra Frederiksborg Amt er en soldat fra Meløse i 1710´erne. Han var blevet fritaget for straf første gang, han begik lejermål, fordi han var soldat. Anden gang klappede fælden, og han blev sat på vand og brød i fangetårnet på Frederiksborg Slot.
Jeg har set flere, der blev gift, og enten slap for straf eller fik den nedsat.
I en sag om lejermål har jeg fået hidtil ukendte oplysninger om en ane. Han var kommet til sognet fra Skåne i tiden efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge. I sagen blev det oplyst, de var blevet gift efter lejermålet (Tak for det, kirkebogen er gået tabt). Straffen var bøde, og noget jeg også har set i et par andre sager. Han blev sat til en ødegård. Dog slap han for at betale landgilde de første par år og fik også hjælp til et bæst.
Der er sager, hvor en af de unge rømmer fra amtet. Det er typisk unge mænd, der stikker af, men jeg har set unge kvinder forsvinde til Skåne.
En sag fra Harløse skiller sig ud fra de andre. Kvinden var ankommen fra Norge og oplyste, hun havde begået lejermål med en nordmand.
En sag fra Store Lyngby, Lille Lyngby Sogn, viste, der er fejl i folketællingerne og dermed manges slægtstræer. En ung kvinde begik lejermål i nabosognet Ølsted. Barnefaderen kom fra Ods Herred. Barnet kom til at hedde Pedersdatter efter den biologiske fader. Tilfældigvis giftede moderen sig med en anden Peder. I folketællingen står hun som datter af begge – altså moder og stedfader. Der er ingen kirkebøger. Derfor har mange fejl i deres aner. Jeg forstår godt, folk stoler på folketællingen. Det er ikke for at kalde dem lusede amatører, jeg nævner denne sag. Det er blot for at fortælle, der kan være guld at finde, hvis man har tid og lyst til at læse et arkivalie fra start til slut. Og så finder man også eksempler som dine små historier.
@ Mike
Lejermålssager er uhyre interessante. Selv undrer jeg mig altid over, at folk begik så mange lejermål, når de kendte retsvirkningerne. Det gik især ud over kvinderne: I “Kvindfolk” bind 1 side 149 fandt jeg:
“Den kvinde, der i 1700-tallet begik lejermål, gik en hård tid i møde. Hun skulle både betale bøde og skrifte i kirken.
Bøden udgjorde 6 rigsdaler og oversteg langt det beløb, de fleste kvinder kunne tjene på et helt år.”
I mine to sager her tænker jeg på “Johanne Michelsdaatter, Krøblinge-Pigen i Klint” og mon han forgreb sig på hende? Var det i realiteten voldtægt?
Din metode med at gennemgå arkivalie efter arkivalie for revl og krat er vældig god. Du må finde utrolig mange sammenhænge, som “vi andre” ikke finder.
Jeg kan ikke lige finde sagen i mine notater, fordi jeg ikke husker årstal. Det er ikke en af mine slægtninge, så link til sagen ligger i et dokument, hvor jeg gemmer sager fra mine sogne og under arkivaliets navn og årstal.
Jeg mener, det var i 1690´erne, hvor en kvinde i en lejermålssag angav, hun var bleven voldtagen på Meløse Mark. Der er helt sikkert også andre sager, hvor det har været voldtægt
@ Mike
Jeg er helt sikker på, at mange af lejermålssagerne reelt var voldtægt. Sagen du nævner er speciel, fordi kvinden ligefrem angiver, at det var voldtægt. Sædvanligvis er manden jo “nu bortreist” eller “fra Holsten”, og hun husker ikke hans navn …