Dystre historier fra kirkebøgerne

Kirkebogen fortæller om livet, som det var

Jeg gennemgår p.t. Jørlunde og Slangerups kirkebøger nogenlunde systematisk, for jeg leder efter noget. Jeg finder ikke kun det, jeg leder efter men også følgende små historier fra meddelsomme præster om livet, som det levedes – eller hvad man skal kalde det, for det handler om død og begravelse.

Mennesker, der falder døde om i kulden og først bliver fundet måneder senere, en far, der dræber sit barn, to betlere, man ikke kender, falder om og dør. En af dem begraver man først på sognets kirkegård, efter overøvrigheden har befalet det. Nogen skulle jo betale ligkisten, og det var ikke sikkert, man var til sinds at gøre det, med mindre man fik det pålagt.

Det har været forfærdeligt at gå med betlestaven. Udstødt af alt og alle.

Jeg læser p.t. Anna Rasmussens utroligt velskrevne “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”, den findes i øvrigt her på Danskernes Historie Online, der primært drejer sig om fattigforordningen af 1803. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det enkelte sogn gør alt for at smyge sig udenom forordningens bestemmelser. De fattige bliver drevet rundt fra sogn til sogn, for ingen vil have dem; meget ofte fordi man tvivler på, om man så vil have råd til “sine egne fattige”.

Bønderne var ikke meget for at skæppe i fattigkassen, og det var såmænd ikke altid manglende vilje, det kunne også være manglende evne, for som hun skriver side 16, så var fattigbidragene “det strå, der kunne risikere at knække kamelens ryg”. Det er et herligt idiom.

En nyskabelse i forordningen var, at en fattig skulle forsørges i sit fødesogn. På den måde risikerede et sogn pludselig at stå med vildtfremmede mennesker, man overhovedet ikke kendte, men de kom og søgte almisse der, netop fordi det var jo der, de var født.

Den luftige skrædder (side 78 – 79)

Først efter 1844 blev bestemmelserne ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn! Før 1844 kunne børn kunne blive sendt ud med betlestaven eller evt. indtinges/gå på omgang, bare fordi den biologiske far eller mor også var afgået ved døden.

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab. Her måtte fattigvæsenet træde til.

De dystre eksempler

Eksempel 1: 1754.
Onsdagen d. 20 Martij blev Anders Oles. begraven
her paa Kirkegaarden i de Fattiges Jord, ßom for 7
Uger siden navnl. Kyndelmisße Aften blev borte, og ei
funden igjen førend d. 12 Martij, da han laae død i Aa-
en ved bleg Dammen, ßom gaar til Hauge Mølle.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 280 af 378 opslag

Eksempel 2: 1756.

d. 26. Oct. blev Barnet Christopher, af sin egen Fader
Hans Christophersen ubarmhierteligen myrdet, i
de Fattiges Jord begraven da det hafde levet 9 Uger og
nogle Dage.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 283 af 378 opslag

Eksempel 3: 1726

Fest. Visit. Mariæ d 2 Julii blev en gammel Betler
begraven, hvilken der(?) hand ville gaa af denne(?) Bye for
at tigge andre Steder, blef saa af Svaghed paa Ga
den betagen oc omvunden(?), at hand maatte lægge sig
ved Smedens Huus, oc døde saa strax der efter paa
Gaden, dog var et par Mænd tilstede da hand døde,
men ingen veed hans Navn eller hvorfra hand var kommen.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 135 af 142 opslag

Eksempel 4: 1736

(Her er jeg lidt usikker på transskriptionen. Kirkebogen er her).

Omtrent 60 aar gl.

Dom. inter Fest. Nat. et circumus d 30 Decemb. blev
en fattig Betler mand begraven som blev funden død
på Skenkelse Mark, hvor hand efter at hand vare
spurt og ei andet kunde sluttes ved hand af Syg-
dom og Kuld var omkommen paa Skienkelse Mark
ved Dals Lod, og derfor efter Øvrighedens Befaling
optagen og ført til Hiørlunde Kirkegaard og der
kastet jord p ham, blev dog siden spurdt at hand skulle
være fra Uggeløse Sogn.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 88 af 194 opslag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.