Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)
En historie fra Jørlunde
Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)
Jeg faldt endnu en gang over en historie i en kirkebog. Jo flere kirkebøger man bladrer side op og side ned i, jo flere historier falder man over. Dem vil man aldrig finde, hvis man primært søger med Google. Og jeg synes, der er noget afstressende og afslappende over “at bladre”. Jeg elsker det.
Her kommer historien:
Lørdagen den 13 Dec blev Huusm And Olsen af Hiørlund → næste side
Som havde dræbt sin Kone og hængt sig selv, …..?
udført, Effter Amtmandens Ordre, af Natman-
den til Raagaard v. B..kke, gl. 48 Aar.
Mand.Kone. Dom 3 Adv. den 14 Dec jordet Anders Olsens
ihielslagne Kone >Maren Pedersd< i Kirkegaarden efter Amt-
mandens Kiendelse, gl. 49 Aar.
Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 110 og 111 af 194 opslag.
Kirkebogen har I her. Indførslen begynder i den allernederste linje i højre side på opslag 110 og fortsætter øverst opslag 111.
Jeg fik hjælp i Forum til at bringe detaljer (og lidt ekstra) på plads. Der mangler lidt, men når Ole W. først har været der, er der næppe mere at komme efter.
Vielsen
De blev gift i september 1785, så deres eventuelle lykke har været kort:
“Anno 1785. Dom. 11 p. Trinit. d. 7de Augusti bleve tro-
lovede Enke Mand Anders Olsen og Enken
Maren Peders Datter begge af Hiørlund
og at intet vides, som dette Deres Ægte-
skab udi nogen Maade kand være til Hinder
bevidner vi undertegnede som Forløftnings
Mænd.
Niels Hansen fra Ølstykke (og) Peder Peders. i Hiørlunde.
Copul. Dom 17 p. Trinit”.
Kilde: Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 169 af 194 opslag
Er der mere at finde?
Når nu amtmanden har været inde over, burde der vel findes noget i amtmandens arkiv om sagen? Det ville være utrolig spændende at vide, hvad der gik forud for de to “ulykkelige hændelser”, som de plejer at blive kaldt, også selv om det – så vidt vides – ikke angår min(e) familie(r).
Hvad får mon en mand til først at dræbe konen og dernæst hænge sig? Havde de dårlig økonomi? Var de uvenner, skilt eller på vej til at blive det? Man kan forestille sig mange scenarier.
Måske har det været en desperationens handling – i en tid, hvor ægteskab og økonomi var tæt forbundet, og hvor fattigdom kunne presse mennesker ud i de mest tragiske beslutninger.
Eller måske var der sygdom, druk eller jalousi inde i billedet? Sådanne skæbner gemmer sig bag mange af kirkebøgernes korte, nøgterne linjer. De få ord fortæller alt og ingenting på én gang, og man bliver nysgerrig efter at kende menneskene bag.
Jeg har kigget lidt i Daisy, men jeg er ingen haj til Daisy, så det fik jeg ikke meget ud af. De 27 hits angik primært kirkebøger, der hører til under Frederiksborg Amt, da jeg søgte, som billedet viser.
Det hjalp ikke at fjerne ordet “amt” fra “Beskrivelse af arkivmaterialer”, og som jeg har forstået på Adams bog “Med Adam i arkivet“, skal man også bare skynde sig væk fra det felt, da det kun sjældent vil bringe en noget, man ikke kunne have fundet via de øvrige felter.
Måske skulle jeg i stedet prøve mig frem med sognenavne eller bare efternavnet Olsen – for det kunne jo tænkes, at amtmandens arkiv eller et tingbogsuddrag gemmer på en lille rest af historien.
Det er netop sådan noget, der gør slægtsforskning spændende: man aner et spor, og man kan blive ved med at lede, fordi man hele tiden håber på, at der et eller andet sted findes et dokument, et vidneudsagn eller et brev, som kan kaste lys over, hvad der egentlig skete.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg kan slet ikke stoppe:
Nu har jeg spurgt ægtemanden, der er historiker, og derfor virkelig god til den slags. Og han siger, at ordet “efter” sidst i første linje ser ud som om, det er overstreget. Jeg spurgte så om en tolkning, og han siger: “Amtmanden har givet natmanden ordre til at føre mandens lig til Raagaard ved Broebækken.”
Amtmandens ordrer:
Amtmanden var Heinrich von Levetzow, (https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_von_Levetzow) der ejede og nok også boede på Kokkedal slot (eller i København).
Ægtemanden siger, at amtmanden nok ikke personligt er draget til Jørlunde, men i stedet har sendt bud om, hvad der skulle gøres, og det er derfor, han er ‘udført’, og hun begravet to på hinanden følgende dage.
Raagaarden:
Der findes en Brobækgade i Slangerup i dag, og hvis man kigger på et gammelt kort: https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/Lzk2IC0gdG9wb2dyYWZpc2tlIGtvcnQsIGVrc3Rlcm5lLzk2LTMxIHZlamtvcnQvNTA4L1ZlamRpci4gMTIwNCwyIFNsYW5nZXJ1cC5qcGc=/full/4000,/0/default.jpg?token=147df2cc622086861a8ca994809a1ace
kan man se et “B” på en gård lige ved vadestedet (Brobækken). Brobækgaden hed dengang Froms Gade og Adel Gaden. “B”-et betyder, at der bor byfogeden, så vi gætter på, at det var Raagaarden, hvor hans lig endte.
@ Charlotte
Nej, du er da helt “ustoppelig” (hvilket næsten lyder som en modsat “forstoppelse”).
Det er alt sammen utrolig spændende – og jeg har fuld tillid til jer; det eneste, jeg er lidt “loren” ved, er den meget transport af liget ind og ud af sognet. Jeg synes altså, det virker underligt.
Hvor får du fra at han blev transporteret rundt? Han var vel i sit hus til amtmandens besked nåede p. Møller i Jørlunde, og så blev liget af natmanden fragtet til Raagaard i Slangerup, hvor det vel så blev kulet ned et eller andet sted. Som både morder og selvmorder endte han ikke i indviet jord.
@ Charlotte
Du skrev i går, at “Raagaard” lå/ligger i Græse. Drabet og selvmordet finder sted i Jørlunde.
Som jeg forstår dig, mener du, at liget af Anders Olsen transporteres fra Jørlunde til “Raagaard”, hvor du mener, natmanden bor. Herefter skulle det så transporteres tilbage til Jørlunde, hvor begravelsen finder sted.
Det er det, jeg anser for tvivlsomt.
Rågård i Slangerup (ikke Græse, det er åen) = byfogedens gård. Han bliver ikke begravet – bare kulet ned i nærheden, nok udenfor byen. Mordere og selvmordere endte ikke i indviet jord i 1789.
@ Charlotte
Nåh okay, så giver det måske mening.
Og så blev jeg lige optaget af de to i stedet for at gøre det, jeg burde. De er trolovede 7. august 1786, enke/enkemand, så noget tragiske skæbner (opslag 169). Jeg stopper her!
@ Charlotte
Jeg kender godt det med at falde hen i noget og så blive uendeligt nysgerrig i stedet for at gøre det, jeg burde.
Lidt granskning: Det sidste ord i første linje på opslag 111 kunne være atter.
Natmanden kommer muligvis fra Raagaard ved Brobækken (her nok stavet Broebækken), der er et vadested over Græse Å i/ved Slangerup – den nærliggende købstad.
Måske boede både amtmanden osv i Slangerup, så det er der, du skal videre?
… det sidste ord kunne også være “efter”. Måske har kirkebogsføreren glemt et ord (efter udført gerning eller lignende).
@ Charlotte
Tjah … Jeg er bare ikke så meget for at gå Ole W. i bedene. Men jeg er enig med dig i, at det ser ud som om, der mangler et eller flere ord.
Hvis vi nu antager at kommaerne bare er strøet ud … det forekommer i min mening ofte på den tid. Og store bogstaver hist og pist er der jo også.
Så kunne man læse: Lørdagen den 13 Dec blev Huusmand Olsen af Hiørlund / som havde dræbt sin Kone og hængt sig selv efter / udført effter Amtmandens Ordre af Natman-
den til Raagaard v. Broebække, gl. 48 Aar
Altså sådan at forstå. Han hængte sig efter (underforstået: at have slået konen ihjel) og blev efter amtmandens ordre udført (bragt væk) af natmanden lørdagen den 13.
Måske blev liget bragt til Raagaard, måske er det natmandens bopæl.
Giver det mening?
Charlotte
Ja, det giver vældig fin mening.
Jeg synes måske nok, det er en anelse spekulativt at bringe liget til natmandens bopæl i Raagard (hvis den er i Græse, som du nævnte i går). Så skulle liget jo være transporteret ud og ind af sognet to gange. Ville det ikke være lidt sært? På den anden side: Jeg afviser absolut intet!
@ Charlotte
Ja – måske.
Jo måske, men selvom han (altså amtmanden) boede i Slangerup, skulle han jo stadig aflevere sine arkivalier til Frederiksborg amt? (Du ved “Proviniensprincippet”).
Ja du kan nok have ret i, at natmanden ikke boede i Jørlunde. I hver fald kan jeg ikke finde en “Raagaard” i Carstensens oversigt over gårdene i (H)Jørlunde – originaludgaven fra 1878. Men det kan være Mike melder sig. Han er nærmest ekspert i Frederiksborg Amt.
Og jeg kan så ikke holde mig væk … er det mon det her du har brug for: https://daisy.rigsarkivet.dk/fysiske_enheder_liste?a=slangerup&b=&c=&d=1&e=2025&f=&g=&h=&ngid=784199&ngnid=784203&heid=1620631&henid=1620631&epid=1620631&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
@ Charlotte
Det er bestemt ikke noget dårligt bud! Mange tak skal du have.
Pdas. hvorfor rode politiet ind i det, når både offer, gerningsmand og vidne alle er sendt til det hinsides. Politiets opgave var vel at forberede sagen til et anklageskrift, der kunne forelægges for retten for atter at fælde dom over en gerningsmand. Og her er ingen, der kan anlægge et søgsmål. Og så er jeg klar over, at vi havde den store retsreform i 1919, og at vi før det ikke havde den klare adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt, som vi kender derefter og i dag. Men jeg er ikke 100 pct. sikker på forholdene før 1919, så måske sludrer jeg.
På den tredje side set: Ja, politiet har vel været tilkaldt. Nogen skulle jo sige “Ja det er rigtigt, hun er dræbt, og han har hængt sig”. Og derefter kunne de vel gå igen?
Arkivskaberen her er Slangerup byfoged, så det er så absolut det rigtige sted.
Politiprotokol betyder ikke, at politiet er inde over, men at det handler om “politi”, der på den tid var alt vedrørende sociale forhold, sundhed og offentlig ro og orden.