Jeg har ingen planer, og det er helt fint
Decembervej
Jeg har ingen planer, og det er helt fint
Jeg har det som Dan Turèll (bortset fra at jeg ikke har en familie):
Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Juleaften 2022 hyggede jeg mig med at installere en server, som var gaven til mig selv. Jeg spiste and og risalamande med det hele fra Aarstiderne. Og det var i det hele taget vældig hyggeligt.
Juleaften 2021 var jeg sammen med en veninde og hendes ægtefælle, to brødre og en svigerinde. Det var vældig hyggeligt men også så utrolig anstrengende, at jeg sov 15½ time bagefter og var meget forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag.
Nytårsaften ser jeg Hendes Majestæt Dronningens nytårstale, drikker champagnen og glæder mig til det er overstået. Jeg bor på den skønneste affyringsrampe i form af Hvidovre Torv, hvor der er liv og glade dage til ca. kl. 02, og det kan man jo godt forstå. Jeg bryder mig bare ikke om støjen og har altid været bange for fyrværkeriet, selvom det er pænt at se på. Selv er jeg aldrig nået længere end til stjernekasterne. Jeg har mine øjne for kære.
Af de årsager har jeg ingen planer, og det er fint.
Jeg har altid haft det svært med kulminationen
Jeg har intet imod julen, og jeg kan godt lide de fine traditioner. Det er eksempelvis vældig hyggeligt at tænde adventskransen og at finde julekrybben frem. Det skal bare ikke være i november.
Der bygges imidlertid op til juleaften fra ca. den 1. november, mange skal nå mest muligt på kortest mulig tid, og så kulminerer det hele i tidsrummet fra ca. kl. 17 til kl. 21 den 24. december. Vupti – slut – færdig – forbi. Det, har jeg altid syntes, var svært. Der opstår sådan et underligt tomrum kl. 21:30 eller deromkring. En flad fornemmelse. Hvad så bagefter? Jo, bagefter er der selvfølgelig julefrokosten 1. juledag og måske også 2. juledag. 3. juledag orker folk ikke at spise mere.
Herefter går det mod nytår, som også er en kulmination, nemlig på året der gik. Og det er fint nok. Jeg kan godt lide både at tænke tilbage og frem. Men jeg har altid syntes, at bordbomber, “sjove” hatte, konfetti og serpentiner var dybt åndssvage og ikke videre pæne. Faktisk bidrager en del af det blot til, at støvsugeren må frem den 1. januar.
En “ikke-fin” tradition
Da jeg stadig var på arbejdsmarkedet, udvikledes med årene en tradition, hvor der til arbejdspladsens julefrokost skulle leges “pakkeleg”. Slog man en sekser med terningen, måtte man tage en af de andres latterlige pakker, eftersom det ikke måtte være dyre ting.
Jeg har aldrig brudt mig om at udveksle den slags unyttige tåbeligheder. Det er udelukkende forbrugersamfundet, der viser sig. Men alle de andre syntes vist, det var sjovt.
En blandt mange fordele ved ikke længere at være på arbejdsmarkedet er så afgjort at slippe for julefrokosten, som man ikke kunne sige “Nej tak” til uden at bekræfte sin egenart.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Jeg vil ønske dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår i dit eget gode selskab! Jeg holder meget af juleaften, selv om der desværre med årerne er nogen, man savner…Jeg skal – bl.a. – holde jul med fire børn i alderen 7 til 11 år, så jeg “ligger lig” i morgen. Men jeg ville nødig undvære det! Nytårsaften har jeg fuldstændig ligesom dig. Den siger mig intet, så den bliver sammen med en god bog og lidt god mad.
@ Glennie
Mange tak og i lige måde. Ja, du har ret i, at der med årene er nogle, man savner – vi bliver jo ikke yngre. Jeg kan sagtens forstå, at det er skønt med fire børn mellem 7 og 11. Så er det godt, du kan restituere i morgen.
Din nytårsaften lyder fin, for den ligner min.
Det der med kulminationen den 24. om aftenen er en direkte funktion af det moderne samfund. I “gamle dage”, og vi skal altså ikke længere end omkring 100 år tilbage, var advent en forventningens og forberedelsens tid, og julen begyndte den 24 om aftenen, for at blive fejret frem til hellig tre kongers dag den 6. januar (trettendedagen jul) med julestuer, juleløb og -lege, fester, gudstjenester, gilder … Nu starter julen mandag i uge 41 og slutter stort set når butikkerne lukker den 23. december. Vi siger “Glædelig jul” i hele december, og når det endelig er blevet jul, SÅ kan vi altså ikke klare mere jul.
I vores familie prøver vi at holde jul til jul og ikke før, men det er ret meget op ad bakke 😉
Og din side husker altså heller ikke mig mere end til jeg lukker computeren, men jeg siger pr. definition også nej tak til alle mulige cookies, så det tager jeg 100 % selv skylden for.
@ Charlotte
Ja, “Advent” betyder jo komme. DDO skriver: “fra latin adventus ‘ankomst’, af advenire ‘ankomme'”. Det, der kommer, er det nye kirkeår, og selvfølgelig julen. Jeg har “altid” (i hvert fald så længe jeg har været aktiv både med slægtsforskning og i folkekirken) ment, at julen varer lige – ikke til påske – men til Helligtrekonger.
Du har helt ret i, at når det endelig bliver den 24., har vi fået mere end rigeligt.
Det må være utrolig vanskeligt at holde julen fra døren før jul!
Ja, jeg afviser også selv alle cookies (undtagen mine egne). Jeg tror altså, det er fordi Lone afviser cookies, men det er svært at vide. Men det er dejligt, at du selv tager ansvaret for den mgl. lagring af navn, e-mailadresse osv.
Hvor er jeg enig med dig. Det tomrum, du omtaler, er der virkelig. Det er bare lidt senere, da jeg altid er sammen med børn, børne- og oldebørn. Inden de får alle deres mange pakker ud, er kl. blevet sidst på aftenen, og de små kæmper tappert mod trætheden.
Ja, det er sjovt og hyggeligt med de små, men inderst inde føler jeg som dig. Det er enormt anstrengende.
I år har jeg valgt at tage toget Middelfart-Randers og slappe af på min bestilte plads. I stedet for selv at køre, som jeg plejer, men jeg er netop fyldt 79, så det er tilladt at tænke på sig selv – og nok også andre på vejen, selv om jeg stadig anses for en habil bilist.
Ps! Hvorfor gemmes mit navn aldrig, selv om jeg krydser af, at det skal det?
@ Lone
Tak for din kommentar.
Det er rart, at du er enig i det med tomrummet. Det er næsten synd for alle de små, der har glædet sig i måske to måneder, og nu skal kæmpe mod trætheden – der måske for de mindstes vedkommende bliver til overtrætheden. Det er anstrengende – også selvom julen er et dejligt tidspunkt på året.
Det er en god idé, at du tager toget. Det er skønt at køre med toget, når man har pladsbillet og skal langt. Jeg tillader mig tilmed den luksus at køre på 1′ klasse, da mine omkostninger til transport er relativt lave, og DSB 1′ Stillezone er næsten opfundet til mig. Få mennesker og ingen støj.
Hrm … hvorfor dit navn ikke gemmes, kan jeg ikke greje, for jeg kan se, at du har min. 11 godkendte kommentarer med det navn og den e-mailadresse. Så jeg tror ikke, det er noget hos mig, og ingen andre faste kommentatorer har nævnt det. Mit gæt er, at du måske ikke tillader cookies? Men jeg ved det ikke positivt.