Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år
Hvad laver de i folkeskolen?
Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år
Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:
Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag
Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.
Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.
Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.
- Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
- Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
- Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave
Den længere skoledag
Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.
Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:
- Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
- Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.
Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.
Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?
De nationale og andre tests
Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?
Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?
Om læreprocesser og det manglende valg
Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.
Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!
Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.
Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.
Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.
Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?
Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen
Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.
Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.
Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg er helt enig.
Nu får du altså en rigtig gang gammelkone-brok fra mig. Jeg husker den slags levende fra min egen skoletid. Jeg var heldig at have en “gammel” lærer i dansk, men mine andre lærerer og de fleste på min nyoprettede skole, var unge, så jeg oplevede sammenbrudet på nærmeste hold.
Glæden ved at lære og blive klogere … Den ville jeg også gerne have igen i folkeskolen, men det er et langt, sejt træk op fra hvor vi er nu. De lærere, vi har nu, er jo for de flestes vedkommende nogen, der er yngre end mig, og altså ikke selv har lært hverken at regne eller stave. Og derfor hverken vil eller kan udsætte deres elever for det hårde og tunge arbejde, der skal til.
‘Pseudo-ideologien’ med, at det er godt nok, så længe, vi forstår hinanden, bærer i mine øjne en stor del af skylden. Den skal aflives, før vi kommer videre. Et af mine børn, der er lærer, var oprørt over, at man ikke skulle lære grammatik som sprogfagslærer og mente, at det jo nok var fordi man ikke lærte grammatik på dansk, hvordan skulle de arme elever så pludselig fatte det på et fremmedsprog?
Jeg er ikke kun bekymret for folkeskolen, men for hele vores uddannelsessystem. Universitetsstuderende kan ikke forstå en opgaveformulering, ikke skrive forståelige, velformulerede svar på spørgsmålene eller hverken kontrollere eller korrigere ChatGPTs svar. Der er selvfølgelig undtagelser, men det burde da være den aneden vej rundt … altså at dem, der ikke kunne, var undtagelsen.
Rane Willerslev er efter min mening helt banket af – undskyld!
Og selvfølgelig vender den slags formløshedens tyranni den tunge ende nedad. Dem, der kan – og har fået koden med hjemmefra – får et endnu større fremspring, når det ikke bliver fortalt i klar tekst, hvad der forventes. Og som du siger, er det valgfriheden for de unge, der er det store tab. Tænk at ville og faktisk have evnerne, men så ikke kunne pga. svigtende undervisning/uddannelse de første 13 år!
Du får lige et citat, der beskriver mine tanker om Rane Willerslevs artikel:
“The use of fashions in thought is to distract men from their real dangers. We direct the fashionable outcry of each generation against those vices of which it is in the least danger, and fix its approval on the virtue that is nearest the vice which we are trying to make endemic. The game is to have them all running around with fire extinguishers whenever there’s a flood; and all crowding to that side of the boat which is already nearly gone under.”
― C.S. Lewis, The Screwtape Letters
@ Charlotte
Jeg fatter ikke budskabet.
Jeg prøver at forklare: C.S.Lewis ser det hele fra djævelens perspektiv i denne bog. Det er breve til og fra en junior- og en seniordjævel om hvordan man bedst lokker mennesker i fordærv, og i det hele taget gør deres liv så elendigt og meningsløst som overhovedet muligt.
Prøv at læse det igen med de briller på … ellers spørg bare igen – undskyld manglende kontekst. Jeg siger altid til børnene “Kontext is king”. Jeg burde vist huske at tage min egen medicin 😉
@ Charlotte
Jeg håber, du siger “Context is king …”.
Du må klippe det ud i pap. Jeg fatter ikke en meter og slet ikke sammenhængen til min artikel om, at folkeskolen ikke lærer børnene de helt basale færdigheder som at skrive og regne, hvorved de kommer til at mangle valg og fratages glæden ved at lære.
Tak, “Context” selvføleglig.
Samnnehængen er: Altså folkeskolen er ved at bukke under pga. formløshed, manglende indlæring af basale færdigheder og al den slags (den truende oversvømmelse)
Så kommer folk som Rane Willerslev og fortæller os at den sorte skole er en uhyre, der skal bekæmpes; at vejen frem er mere vægt på kreativitet, og mindre stavning og regning. Altså kommer de farende med brandslukkere til oversvømmelsen.
@ Charlotte
Nåh sådan der … Nu er jeg med.
@ Kære Charlotte
Tak. Jeg elsker brok fra gamle koner!
Nu har jeg jo gået på fem forskellige folkeskoler, så jeg tror, jeg har haft både de gamle og yngre lærere, men jeg er i tvivl. Allerbedst husker jeg dog “fru Nielsen” fra min vist nok første og anden klasse. Hun var både utrolig sød og utrolig dygtig. Hun læste højt for os, og vi skulle tage noter imens. Herefter var det vores tur til at læse de samme tekster højt. Og det gik faktisk ret godt. Nu kunne jeg læse, før jeg kom i skole, men alligevel syntes jeg, det var sjovt.
Selv elskede jeg staveord, som jeg vist havde i fjerde og femte klasse. Tjah, det var jo egl. bare ren repetition, men man lærer altså af at repetere. Helt som analogien til gotisk. Øve, øve, øve …
Du har ret i, at det vil blive et meget langt og sejt træk fra det nuværende stade, og når regeringen ikke synes, det er vigtigt at prioritere dannelse og uddannelse, bliver bjerget, der skal bestiges, ikke lavere.
Apropos “Du ved jo, hvad jeg mener”: Jeg kender en med en hjemmeside, der er fyldt med stavefejl. Jeg holder meget af hende, og hun er knalddygtig til sit fag, så jeg har – forsigtigt – spurgt, om jeg evt. skal hjælpe med korrektur. Hendes svar er “Det betyder ikke noget for mig”. Jamen det drejer sig jo ikke om, at det ikke er vigtigt for hende, det drejer sig om, at det muligvis er hendes potentielle kunder, det kan være vigtigt for. Men så holdt jeg kæft. Det er jo ikke min virksomhed, så jeg kan jo være ligeglad.
Du har ret i, at det er hele systemet, der er ved at kuldsejle.
Ham der Rane … han skulle have sine skolepenge tilbage, hvis han altså har betalt nogle.
Og ved du hvad, det er snart ikke 13 år mere, for regeringen har jo afskaffet 10. klasse og også nedlagt HF. Tilbage er maks 12 år. Begge dele vender den tunge ende nedad.