I Flyverskjul bag en gravsten

En af de ting jeg altid har kunnet, er at koncentrere mig 100 pct. om en opgave. Det kan til tider være praktisk.

Lige nu er jeg derfor krøbet i flyverskjul bag stenene på Slangerup kirkegård. Per Agerbæk var så sød og rar at hjælpe mig med at tage billeder dér og på Jørlunde kirkegård på den sidste stegende augustdag (den 11. august) i år. Jørlunde er allerede med i Dansk KirkegårdsIndex, og Slangerup er der om få dage.

Flyverskjulet skyldes en tråd på DIS-Danmark startet af Merete Nielsen og mig i forbindelse med vores udtræden af bestyrelsen. Vores sortie kan man mene er rigtig eller forkert; vi mener naturligvis selv, at den var rigtig. Vi har vores grunde, og dem har vi gjort rede for i tråden i det omfang, det var muligt for os.

Alt i mens jeg knaster gravsten ind i en database, er det svært ikke at visionere et andet DIS-Danmark; for DIS er min forening, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg drømmer om et DIS, hvor:

• der er plads til alle, og hvor rigtig mange medlemmer er aktive i forskellige projekter til gavn for alle, og hvor foreningen er meget mere end en hjemmeside og et flot blad,
• medlemmerne i fællesskab og med bestyrelsens støtte iværksætter initiativer og driver dem til ende,
• alle de mange slægtsforskere rundt omkring i landet er med til at gøre det, de er gode til og har lyst til at gøre det i foreningens regi (forestil dig hvor hurtigt vi kunne digitalisere fx Nygaards sedler eller noget helt andet),
• bestyrelsen primært har en støttende og koordinerende rolle i forhold til de forskellige projekter,
• bestyrelsen sætter mål og retning, driver aktiviteterne i gang og selv viser vejen,
• der er et klart mål for, hvad vi vil med foreningen – der er altså en klar strategi, og denne strategi er drøftet på møder med medlemmerne landet over, inden den er endeligt på plads og vedtaget,
• ethvert medlem prøver at se sig selv i strategien og siger “det der passer lige på mig. Sammen med Hans, Karl og Kurt tager jeg fat på at….”.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis alle gode kræfter arbejdede mod fælles mål og tog et fælles ansvar kunne vi i fællesskab udrette mirakler på kort tid. Og det ville være til gavn for alle slægtsforskere – både dem på Læsø, som ikke ret tit kan komme på Rigsarkivet, og dem i København, der har svært ved at nå til Aabenraa på grund af arbejdet.

Selv om man ikke er den store IT-haj, er der tusind andre ting at gøre i en forening, der hedder “Databehandling i Slægtsforskning”. Jeg synes snart, at jeg kender et himmelråbende stort tavst flertal, der er er medlemmer af DIS, men som jeg aldrig ser i debatten (hverken den aktuelle eller de mindre krigeriske). Jeg er sikker på, at de er bedre til fx gotisk læsning, end jeg nogensinde bliver, selv om jeg øver mig hver dag fra nu, og til jeg selv bliver indskrevet i kirkebogen igen (og på min gravsten skal der i øvrigt stå både sogn, herred og amt – bare så I ved det

Jeg har et godt forhold til både Kold og Grundtvig, og sangen med stroferne “…plads til os alle, plads til alle, der vil” siger mig en masse – i sær det med “alle der vil”, for jeg savner action. Ikke splatterfilm eller voldsscener, men at alle er med til at gøre noget til gavn for det fælles bedste.

Jeg ved, at Leif i Herning har engageret så mange søde mennesker, der hjælper ham med at taste gravsten. Leif står for teknikken, og den har vi lært af Per Agerbæk, og uden Per var det ikke blevet til noget med de gravsten. Og jeg ved godt, du har hørt/læst det før, men gravstenene er altså bare et lille eksempel på, hvad vi kan udrette i fællesskab.

Og nu tilbage til sten nummer 616 af 751 i Slangerup.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *