Hvordan gør I?
Mange af jer har mange billeder på jeres blogs og for de fleste billeders vedkommende er der tale om, at man kan klikke dem større og at der er en lille hånd, når man holder musen over billedet. Jeg vil også gerne have funktionen, at man kan klikke dem større, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan man gør.
Når jeg skal have billeder ind i mine poster, bruger jeg Windows Livewriter. Her har jeg sat billedstørrelsen til 500 i bredden (måske kunne jeg sætte den op til 700?) fordi jeg synes, at det ser pænt ud på bloggen. Men når jeg gør det, er det selvfølgelig ikke mulighed for at få billedet større, når man klikker på det.
Jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvordan I gør, og jeg vil være glad, hvis en af jer vil forklare mig det.
I mellemtiden ville jeg da eksperimentere på livet løs, hvis jeg var dig. Det er jo sådan man lærer! 😉 Og man kan jo altid slette eksperimenterne igen, hvis skidtet ikke virker.
@ Henny
Ja det har du selvfølgelig ret i. Jeg skal bare lige have noget strøm på kameraet for at se, om det er grunden til, at jeg ikke kan se Nikon med Stifinderen.
Jeg bliver dig svar skyldig. Jeg bruger ikke WLW, fordi det fjerner mig fra selve processen. Jeg bearbejder mine billeder i et billedbehandlingsprogram og sætter vandmærke på der.
@ Henny
Det er ærgerligt, at du ikke lige kan trække en løsning op ad hatten 😎 Jeg håber, der kommer en forbi, der kan.
Jeg bruger det kun sjældent selv, men mekanikken i det er, at det lille billede er et link til et større billede, som man så kan have på sin egen server eller en andens.
<a href=”sti/til/stortbillede.jpg”><img src=”sti/til/lillebillede.jpg”></a>
Ovenstående er et forsøg på at få koden til at se rigtig ud. Tiden vil vise, om det er lykkedes. Hvis ikke, kan du bare se bort fra det. Når jeg vil have lille billede til stort billede, bruger jeg denne “manuelle” kode, men WordPress kan gøre det automatisk, hvis man bruger WordPress til at oplade billederne med. Men WordPress’ udvalg af størrelser passer mig ikke, og desuden har jeg en stor mistro til al “automatisk” html.
@ Henny
Jeg har forstået det så langt, som at det lille billede er et link til det store billede. Jeg vil gerne bruge WLW, fordi jeg så får vandmærket med.
Jeg ved, at jeg gør en fejl, og det er at jeg laver billedet til 500 manuelt for at få det til at passe til bloggens layout, og det gør selvfølgelig at billedet aldrig kan blive større. Men er det sådan, at jeg bare skal uploade mit billede i det store format og så sørger WLW selv for at det lille billede bliver den størrelse, man har valgt i WLW?
Jeg bruger Flickr.com og her kan man se billederne i mange størrelser.
Hvis du bruger Picasa til dine billeder kan du exportere dem til en mappe og angive den størrelse du vil have dem i, fx 1200 pixel. Herfra indsætter du billederne i WP og tilpasser størrelsen i html-visning, hvis indsættelsesstørrelsen er for stor. Klikker du på de indsatte billeder får de størrelsen du exporterede til. Om man gør sådan når man bruger wlw ved jeg ikke, men der kommer sikkert et svar fra dem der ikke bruger Flickr.
@ Jørgen
Tak for dit svar. Det lyder jo alt sammen enkelt. Jeg bruger hverken Flickr eller Picasa. Det jeg er interesseret i at vide er hvordan man både kan styre størrelsen i blogposten OG få dem vist i stor størrelse, når man klikker på dem.