Hundeslagsmål

Hundeslagsmål

Måske nærmer vi os…

Hver part skal have det, der vedkommer den, hverken mere eller mindre! Det skal gå ordentligt til.

De vedblev at kunne se tekster, der tilhørte “Support PC og andet”. Jeg kunne ikke se dem, og jeg havde clearet cache 500 gange, og jeg havde helt fjernet fx både footer og socket. Jeg endte med at lave en helt ny installation af WordPress. Den første tilbagemelding fra John, som er en ok fyr, er, at det ser fornuftigt ud. Siden vil, som en midlertidig løsning. kunne ses her.

Det skal slet ikke se sådan ud; det kommer jeg til at pusle med de kommende dage, muligvis hvis det bliver mindre end 30° – jeg kan bare ikke holde varmen ud længere.

Min lejlighed er særdeles godt isoleret. Det er fint om vinteren, men om sommeren er det ulideligt. Jeg elsker jo min kugledyne, men den er sørme stor/nærmest mastodontisk!. P.t. slynger jeg det ene ben rundt om den og har det andet ben under den. Dvs. lidt for køligt til den ene side og for varmt til den anden side, hvilket giver en fin gennemsnitstemperatur. Jeg se bare frem til noget, der er lideligt, ikke ulideligt. Da jeg var nede at handle i dag stod termometeret på 30 °; det er dog bedre end i går, hvor der stod 34 º. Jeg ser frem til nogle dage med gedigent regnvejr, som kan bringe temperaturen ned omkring fx 25 °.

MailChimp – at være ingeniør

Jeg hjælper – eller forsøger på det – at hjælpe Søren ovre på Bornholm med en hjemmeside og et nyhedsbrev via MailChimp. WordPress kan jeg snart som min egen bukselomme, men MailChimp, skal man altså være ingeniør for at finde ud af.

Jeg har opsat et nyhedsbrev med fem uddrag, og det fungerer fint. Nu vil han gerne have hvert uddrag stylet med feed, og jeg skal komme efter dig. Det er slet ikke noget urimeligt ønske, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, og jeg har brugt timevis på det. Når jeg bruger MailChimps support, sendes jeg rundt i en karrusel og bliver ikke det ringeste klogere. Det er ved Gud ikke brugervenligt. Jeg er endt på en side med betalingshjælp, men de svarer ikke.

Jeg er lige p.t. træt at cyberspace.