Godt Nytaar!

Allerfoerst: Godt nytaar til jer alle sammen derhjemme. Hvis du forventer en SMS, men ingen faar, saa skyldes det udelukkende, at jeg har problemer med iPhone, der ikke vil skabe forbindelse til noget netvaerk. Du er ikke glemt, og jeg taenker paa dig hver dag!

Vi er nede fra bjerget efter tre meget haarde dage! Jeg kom ikke til toppen, men maatte give op i 2.800 hoejdemeter efter en meget haard opstigning. Maalet var 3.200 meter, men jeg kunne ikke mere. Fansipan er sindssyf stejlt! Jeg har laert, at man ikke skal forudsige et bjerg paa dets hoejde, men paa stigningsgraden! Det var ikke en vandretur, det var en klatretur. Det var overhovedet ikke fedt at beslutte at blive i campen paa 2.800 meter, men der var udsolgt paa alle hylder! Alle de andre 11 kom op, men sagde alle, at det var godt jeg ikke forsoegte, at komme helt til toppen. Det var en troest – man bestiger jo bjerge for at komme til toppen!

Vi har haft en kold nat p[ Fansipan med storm, og jord og sand foeg ind i teltet, og jeg synes, det er et mirakel, at teltet blev staaende ved jorden. Vi toernede ind kl. 18:30 for det var saa koldt, at I ikke droemmer om det.

Mange timer i soveposen kan goere undervaerker, naar man foerst har faaet justeret toejet, er kommet ned i silkeposen og har faaet moevet sig selv og den ned i den rigtige sovepose. Det vaeste er, naar man skal op at tisse – men med tak til Frederiksberg Hospital har det vaeret et minimalt problem.

Nedstigningen i dag har vaeret et mareridt! Mit hoejre knae har drillet i 30 aar, men lige nu kan jeg faktisk daarligt gaa. Det hoejre knae er ca. dobbelt saa stort som det venstre. Vi har taget billeder, som jeg kan vise laegen, for noget maa goeres. Hvert skridt har vaeret en smerte, men ned kom jeg – og det er jeg saerdeles tilfreds med eftersom jeg i gaar eftermiddag og i nat havde planlagt at leje en helikopter (det er ikke en joke).

Vi har faaet jordens bedste bad nu efter tre dage uden (taenk hvis man satte saaden pris paa det daglige morgenbad), og rygsaekken er pakket om til tre dage i kajak i Halong Bugten. Jeg haaber, mit knae klarer kajakken!

Vi skal til Lao Cai med bus kl. 16:30, middag der og saa tilbringer vi nytaarsaften i nattoget til Hanoi.

3 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Jeg nyder stadig din rejsebeskrivelse.
    Og har lidt ondt på dine vegne pga. dit dumme knæ – er dog sikker på, at du nok skal klare det; du virker ret stædig og meget opsat 🙂

    Ser frem til næste afsnit.

    Svar
  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    Kaere Kirsten

    Ak knaeskaden er grundlagt i 1980 / nu maa der bare goeres noget. Men dette er altsaa en fantastisk maade at oplve verden paa.

    Kh. Hanne

    Svar
  3. Kirsten Rasmussen
    Kirsten Rasmussen says:

    Kære Hanne

    Det er da forfærdeligt, hvad du udsætter dig selv for! Jeg tror ikke, det er ikke sundt at være så stædig. Spotsskader kan blive permanente, men det håber jeg naturligvis ikke dine knæ bliver. Nattoget er forhåbentlig på langs, det vil de have godt af.

    Godt nyt år ønsker jeg dig, og gid du må få en god kanotur der langt borte.

    Mange hilsner
    Kirsten

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *