/5 Kommentarer/i , /af ,

Den 6. ferieuge

De særlige feriedage udbetales.

Undersøgelser viser, at op til 40 pct. får udbetalt alle eller nogle af de særlige feriefridage, altså den 6. ferieuge, som vi var mange, der kæmpede for at få. Vi havde argumenter om, at det var godt at holde fri, at det var nødvendigt og sundt at være sammen med børnene mv. Så fik vi de 5 særlige feriedage, og nu udbetales de rask væk.

Jeg begriber det ikke! Hvordan pokker kan man få feriedage i overskud, hvordan kan man vælge penge frem for frihed? Udhuler det ikke arbejdstagernes argumenter? Sidder arbejdsgiverne ikke bare tilbage og fryder sig?

Personligt har jeg det modsatte problem. Jeg kan faktisk slet ikke få mine samlet set seks uger til at slå til, til alt det jeg gerne vil. Jeg er begyndt at købe mig til den ekstra frihed ved at holde ferie uden løn. Det ser pokkers dyrt ud på lønsedlen den måned, pengene trækkes, men når vi så kommer til selvangivelsestiden, kommer nogle af pengene tilbage i form af for meget indbetalt A-skat. Og de penge kan man jo meget passende starte med at putte i banken til starten på en ny rejse.

/1 Kommentar/i /af

Farvel til Halong Bay

02-01-2010

Tre oerne svaever roligt rundt over en af de naesten 100 meter hoeje limstensklipper. Frem af disen dukker en af de flydende landsbyer, som har vaeret beboet i ca. 100 aar. Her bor ca 600 mennesker i familier paa 5-7 personer. Levebroedet er fiskerie eller evt. gennem de senere aar perledyrkning. Det er svaert at forestille sig, hvordan slaegter gennem generationer har levet og overlevet paa en toemmerflaade.

Boderne med alskens kram er her stadig: nu er de blot til soes, og bestaar af smaa baade, der roes staaende.

Jeg tager en stille dag nyder udsigterne og Peter Oevig Knudsens “Efter drabet” i dette helt saerlige rige/landskab bestaaende af limstensklipper, mens de andre ror af sted i kajakkerne. Jeg har fortsat ikke mod paa at klatre ned ad lejderen.

/3 Kommentarer/i /af

Godt Nytaar!

Allerfoerst: Godt nytaar til jer alle sammen derhjemme. Hvis du forventer en SMS, men ingen faar, saa skyldes det udelukkende, at jeg har problemer med iPhone, der ikke vil skabe forbindelse til noget netvaerk. Du er ikke glemt, og jeg taenker paa dig hver dag!

Vi er nede fra bjerget efter tre meget haarde dage! Jeg kom ikke til toppen, men maatte give op i 2.800 hoejdemeter efter en meget haard opstigning. Maalet var 3.200 meter, men jeg kunne ikke mere. Fansipan er sindssyf stejlt! Jeg har laert, at man ikke skal forudsige et bjerg paa dets hoejde, men paa stigningsgraden! Det var ikke en vandretur, det var en klatretur. Det var overhovedet ikke fedt at beslutte at blive i campen paa 2.800 meter, men der var udsolgt paa alle hylder! Alle de andre 11 kom op, men sagde alle, at det var godt jeg ikke forsoegte, at komme helt til toppen. Det var en troest – man bestiger jo bjerge for at komme til toppen!

Vi har haft en kold nat p[ Fansipan med storm, og jord og sand foeg ind i teltet, og jeg synes, det er et mirakel, at teltet blev staaende ved jorden. Vi toernede ind kl. 18:30 for det var saa koldt, at I ikke droemmer om det.

Mange timer i soveposen kan goere undervaerker, naar man foerst har faaet justeret toejet, er kommet ned i silkeposen og har faaet moevet sig selv og den ned i den rigtige sovepose. Det vaeste er, naar man skal op at tisse – men med tak til Frederiksberg Hospital har det vaeret et minimalt problem.

Nedstigningen i dag har vaeret et mareridt! Mit hoejre knae har drillet i 30 aar, men lige nu kan jeg faktisk daarligt gaa. Det hoejre knae er ca. dobbelt saa stort som det venstre. Vi har taget billeder, som jeg kan vise laegen, for noget maa goeres. Hvert skridt har vaeret en smerte, men ned kom jeg – og det er jeg saerdeles tilfreds med eftersom jeg i gaar eftermiddag og i nat havde planlagt at leje en helikopter (det er ikke en joke).

Vi har faaet jordens bedste bad nu efter tre dage uden (taenk hvis man satte saaden pris paa det daglige morgenbad), og rygsaekken er pakket om til tre dage i kajak i Halong Bugten. Jeg haaber, mit knae klarer kajakken!

Vi skal til Lao Cai med bus kl. 16:30, middag der og saa tilbringer vi nytaarsaften i nattoget til Hanoi.

/5 Kommentarer/i /af

Dagen foer

Der er en saerlig stemning foer en bestigning.

Er det medbragte toej rigtigt? Hvor koldt vil der vaere paa toppen? Hvor stejlt er det? Kan jeg klare det? Kommer jeg med helt til toppen eller er det mig, der bliver sat af? Hvor meget vand, skal jeg bringe med? Kan jeg sove tidligt nok i aften? Er min sovepose varm nok? Klarer mine knae strabadserne?

Jeg tror, de fleste taenker lidt som mig, for stemningen er “tense”.