Når hjernen bliver glad

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg verden som data. Og jeg elsker det.

Mit motto er: Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Jeg besluttede at finde ud af, hvorfor det er sådan. Jeg har nørdet lidt med kilder til en forståelse af det den seneste uges tid, og du finder mit svar herunder:

Aspergers syndrom, en del af autismespektret, er for mange forbundet med unikke kognitive styrker frem for begrænsninger. Hvor diagnosen tidligere har været opfattet som et handicap, viser nyere forskning og erfaringer, at mange med Aspergers syndrom trives i områder, hvor systematik, detaljer og mønstergenkendelse er centrale elementer (Baron-Cohen et al., 2009).

Jeg betragter Aspergers syndrom som min styrke blandt mine mange svagheder. Min baggrund er juridisk, men mit arbejdsliv har været centreret om økonomistyring og udvikling af ledelsesinformationssystemer og tidsregistreringssystemer. Fællesnævneren i disse fagområder er data – og en systemforståelse, som for mig føles naturlig. Jeg opfatter data som noget intuitivt og meningsfuldt. For mig er det, som om verden kan aflæses som tabeller og datastrukturer, og det giver mig en stor arbejdsglæde.

Nu i min “alderdom” dyrker jeg systematik og detaljearbejde gennem slægtsforskning, som jeg har beskæftiget mig med i mere end 20 år. Det stiller store krav til nøjagtighed, logisk tænkning og evnen til at krydsreferere informationer på tværs af kilder – evner, der er typiske for mange med Aspergers syndrom (Happé & Frith, 2006). Det giver ikke bare en intellektuel stimulans men også en dyb tilfredshed, når komplekse oplysninger falder i hak og danner en sammenhængende helhed. Så bliver hjernen for alvor glad.

Men hvad er det, der gør, at mennesker med Aspergers syndrom ofte har en særlig forkærlighed for data? Det kan forklares gennem blandt andet følgende træk:

Høj systematiseringsevne

Simon Baron-Cohen har introduceret begrebet “systemizing quotient” (SPQ) som et mål for en persons evne til og interesse i at analysere og konstruere systemer (Baron-Cohen et al., 2003).

Mennesker med Aspergers syndrom scorer ofte højt på SPQ-skalaen, hvilket passer med en fascination af logiske strukturer, regler og forudsigelighed – centrale egenskaber ved data og systemer. Denne evne til at systematisere kan bruges effektivt i mange professionelle sammenhænge, herunder softwareudvikling, økonomisk analyse og teknisk dokumentation.

Personer med en klassisk Systemizer-profil får 70+ point

Jeg er en “Klassisk systemizer”, da jeg får 130 – 140 point i testen. 70 havde været tilstrækkeligt til at lande i den højeste/bedste/værste kategori (og jeg har forsøgt adskillige gange – det er ingen tilfældighed). Du har mine testresultater her.

At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Stærk detaljeorientering og mønstergenkendelse

Flere studier har vist, at personer med autistiske træk har en særlig evne til at identificere detaljer og uregelmæssigheder (Shah & Frith, 1983). Det betyder, at man ofte hurtigere opdager fejl, mangler eller interessante sammenhænge i datasæt. Det er en kognitiv fordel i alle typer af analyse- og informationsarbejde. I praksis betyder det eksempelvis, at man hurtigt kan identificere inkonsistenser i store datasæt eller finde mønstre, som kan føre til værdifulde indsigter.

Uden Aspergers syndrom ville jeg nok ikke finde det morsomt at udvikle Sprogdatabasen måned for måned. Psykologen har ofte sagt “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Ergo er det enormt svært for mig at færdes på sociale medier, for jeg ser stort set kun alle de sproglige fejl.

Kognitiv fordybelse og specialisering

Interesser hos personer med Aspergers syndrom er ofte dybe og langvarige snarere end brede og skiftende. Denne fordybelse muliggør specialisering og ekspertise inden for dataanalyse, programmering, statistik, slægtsforskning og beslægtede felter (Winter-Messiers, 2007). Det giver mulighed for at opbygge en dyb faglighed, som kan føre til innovative løsninger og høj kvalitet i arbejdet.

Forudsigelighed og tryghed i struktur

Sociale interaktioner kan ofte være uforudsigelige og energikrævende for mennesker med Aspergers syndrom. For mig er sociale sammenhænge anstrengende. Jeg læste lige, at der var 10.000 gæster til “Historiske dage 2025”; godt jeg ikke var en af dem. Jeg ville have ligget brak en uge efter, selvom jeg gerne ville have været der. Jeg er fuldt ud klar over, at også mange neurotypiske mennesker, vil mene, at 10.000 er et stort antal!

Data, derimod, følger regler og logik. Det skaber en oplevelse af kontrol og stabilitet. Der er en tryghed i det objektive – tallene lyver ikke, og struktur giver overblik. Denne tryghed kan være afgørende for at skabe arbejdsglæde og motivation i professionelle kontekster.

Konklusion

Konklusionen er, at det ikke er tilfældigt, at mange med Aspergers syndrom har en naturlig interesse for data. Det er forankret i måden hjernen bearbejder information på.

Detaljefokus, systemforståelse, fordybelse og præcision gør dataarbejde til et naturligt match. I stedet for at betragte diagnosen som et problem, kan man med rette se den som en ressource i en verden, hvor data spiller en stadig større rolle. Det er derfor afgørende, at både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår og understøtter disse styrker, så potentialet hos mennesker med Aspergers syndrom kan udfoldes fuldt ud.

En arbejdsplads, der har forstået dette til fulde, er GladTeknik.

Kilder:

1. Baron-Cohen, S., Richler, J., Bisarya, D., Gurunathan, N., & Wheelwright, S. (2003). The systemizing quotient: An investigation of adults with Asperger syndrome or high-functioning autism, and normal sex differences. Philosophical Transactions of the Royal Society B, 358(1430), 361–374.
2. Baron-Cohen, S. (2009). Autism: The empathizing–systemizing (E-S) theory. Annals of the New York Academy of Sciences, 1156(1), 68–80.
3. Happé, F., & Frith, U. (2006). The weak coherence account: Detail-focused cognitive style in autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 36(1), 5–25.
4. Shah, A., & Frith, U. (1983). An islet of ability in autistic children: A research note. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 24(4), 613–620.
5. Winter-Messiers, M. A. (2007). From Tarantulas to Toilet Brushes: Understanding the Special Interest Areas of Children and Youth with Asperger Syndrome. Remedial and Special Education, 28(3), 140–152.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.