/2 Kommentarer/i , /af ,

Når mennesker træder til

Når mennesker træder til

Jeg er rørt (igen)

Når mennesker træder til

ECT-behandlingerne kører mandag, onsdag og fredag formiddag. Mine aftaler med psykologen lå to onsdage om formiddagen, og det ville ikke give mening. Det skyldes, at jeg kan være lidt ved siden af mig selv efter behandlingerne.

M siger, at jeg plejer at være ret påvirket rent kognitivt efter serier. Ikke når det er enkeltstående behandlinger som led i vedligeholdelses-ECT, der går jeg bare hjem og sover tre timer, og derefter er jeg fit for fight igen.

Det passer sådan set meget godt med, at jeg ikke husker de to måneder, jeg engang var på afsnit 74 i Glostrup til medicinudtrapning og overgang til ECT for at få bugt med Parkinsonismen. Og det virkede mirakuløst. Derefter kunne jeg atter løfte en kop, løfte fødderne fra gulvet uden at de “limede fast”, frasige hjemmehjælpen så mit hjem ikke længere var en hovedbanegård, blive liggende i sengen uden at falde ud af den mv.

En e-mail jeg ikke regnede med at få noget ud af

Altså skrev jeg for et par dage siden til psykologen, om der var nogen som helst mulighed for, at vi kunne ændre dage/tidspunkter. Jeg regnede ikke med et positivt svar, da hun altid er fuldt booket fra morgen til aften. Sådan er det at være en god, erfaren psykolog.

Nu har hun svaret, at hun efter en del ombookninger har fundet to tirsdage til mig. Det er helt fantastisk.

Jeg bliver så rørt, når nogen lægger sig i selen for mig. Jeg synes ikke helt, jeg er det værd, og da slet ikke lige nu, hvor jeg bare er “røven af fjerde division”.

Måske er det anderledes om en uge – det ved ingen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Et lille løft i mørket

Et lille løft i mørket

Møde med psykologen

Et lille løft i mørket

Åh for pokker hvor er jeg glad for at have Danmarks dygtigste psykolog. Vi holdt endnu et onlinemøde i dag, og i mangel af face to face er det virkelig godt. Der er alt for langt til Holbæk, selvom der vist kun er ca. 53 km. Jeg kan slet ikke overskue DSB, nedfaldne kørelinjer osv.

Trilles gamle tekst var jo egentlig “Et lille lys i mørket”, men jeg har på egen hånd skiftet “lys” ud med “løft”, for det er sådan det føles. Nu kan jeg overleve til i morgen, hvor jeg skal til en lægesamtale, hvor der må lægges en plan, så jeg bevæger mig fra opbevaring/holden øje med, at jeg er i live, til behandling. Noget må pege fremad.

Hun siger pæne ting, som jeg trods alt er for beskeden til at gengive, bortset fra at hun aldrig gennem hele sit lange virke (hun er vist 62 år) aldrig har mødt andre psykiatribrugere, der kan “hoppe ud af sygdommen” og herefter opføre sig (relativt) normalt.

Det er det, jeg selv kalder de to spor i hjernen: 25 pct. er relativt normale, 75 pct. er syge. Og det er netop derfor, jeg ikke skal overflyttes til Glostrup. Fremmede vil kun få de 25 pct. at se. Selv psykologen skal pirke meget til mig, for at jeg sanser noget. Det siger en del.

Vi har en plan

Det er rart ikke at lægge planer alene. Både M og K må kunne overbevises om fornuften i det følgende – så mangler vi bare den ukendte læge. Godt jeg har været i Udenrigsministeriet og har fornemmelse for både diplomati og forhandling. 

Førstevalget er ECT
  • Al erfaring fra mere end 100 behandlinger viser, at ECT virker ret hurtigt på mig, dvs. måske allerede efter den første uge med tre behandlinger.
  • Der må kunne etableres en eller anden form for ledsageordning mellem Brøndbyøstervej og Nordstjernevej tre gange ca. 1-2 timer. Jeg kan ikke huske, om de tager de ambulante eller de indlagte patienter først. Jeg kan heller gennemskue, om jeg vil blive henregnet til den ene eller den anden kategori, men formentlig til de indlagte, da spørgsmålet om ansvaret for mig mellem de to adresser ellers slet ikke ville opstå.
  • Alternativt må der på en eller anden måde kunne udformes en form for “ansvarsfraskrivelse”, hvor jeg for det første lover ikke at tage livet af mig i en taxa og for det andet skriver under på, at regionen ikke kan drages til ansvar, hvis det alligevel skulle lykkes. Denne model tror jeg virkelig ikke selv på, men alle kort skal spilles, for at noget brugbart måske kan dukke op i samtalens løb.
Andenvalget er stemningsstabiliserende medicin
  • Det er sådan set ikke et reelt valg og jeg er ikke meget for det, men jeg har jo “malet mig selv op i et hjørne” ved partout ikke at ville overflyttes. Men det har jeg jo altså mine gode grunde til – og dem vil både M og K bakke mig op i (føler jeg mig overbevist om).
  • Ulemper:
    • Angsten for ny Parkinsonisme
    • 6-8 ugers ventetid på effekt
    • Hvis ingen effekt: så prøver vi noget andet i 6-8 uger … Sådan er det jo, da alle mennesker reagerer forskelligt på de forskellige præparater. Det er ingen kritik af hverken nogen eller noget.
    • Hvornår kommer jeg overhovedet hjem?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

At gribe efter halmstrå

At gribe efter halmstrå

Det er godt ment

At gribe efter halmstrå

Selv jeg kan ikke lade være at smile lidt: En af de vældig søde og dygtige medarbejdere, C, der er lidt standin for overlægen, greb fat i et halmstrå og hagede sig fast i det. Formentlig fordi han ikke kunne finde på andet. Det var bestemt godt ment.

Jeg havde sagt til ham, at jeg ikke havde sat mig aftryk i livet. På forespørgsel om hvad det skulle betyde, oplyste jeg – bare som eksempel – at andre mennesker fx får børn. Og vupti dukkede idéen om et sponsorbarn i Afrika op i Cs gode hjerne. “Patienten opfordres til at tænke videre over dette”, står der så i journalen.

Patienten har tænkt over dette, og patienten skal under ingen omstændigheder have et sponsorbarn i Afrika. Faktisk har jeg haft et sådant for måske 30 år siden. Det eneste, jeg husker, er de ca. 200 kr. pr. måned på meddelelsen fra Betalingsservice og nogle billeder til jul af en sød lille dreng med en bold i en skolegård. 

Jeg har intet mod godgørenhed, og deltager også selv i det, men det er mere bare en udgift end en indtægt til et sårbart sind.

Det var bare et af de få halmstrå, han kunne finde. Men det knækkede undervejs, fordi patienten er så fandens tvær og besværlig og slet ikke er modtagelig overfor ideerne fra skuffe 1. Patienten er imidlertid 60 år lige om lidt og har et temmelig godt indblik i sit liv, herunder hvad hun har lyst til, og hvad der vil virke. Og som følge deraf også hvad hun ikke har lyst til, og hvad der ikke vil virke.

Nogle siger, jeg “skyder alting ned” og at jeg har “fastlåste tanker”. Jeg bliver lige såret over begge dele, og man kan spørge, hvis tanker, der er mest fastlåste. Som psykologen sagde for en uge siden “Du kom helt sikkert ikke for at være besværlig!”

Nogen skal jo holde øje med harekillingerne

Som en parentes: Jeg går ret tidligt i seng, sådan en art “sluk for verden” med en sovepille. Ergo er jeg også oppe omkring kl. 4 eller 5. Det er der ikke noget unaturligt i. Haven her er fantastisk og ligger lige op ad skoven. Når man sidder alene her, ganske stille, på bænken, vrimler det med harekillinger. Jeg tror, de ved, vi ikke gør dem noget, for de kommer helt tæt på. Men tager man kameraet frem og bevæger sig derfor en µ (1/1000 mm), er de væk med lynets hast.

Mellem husmuren og græsplænen er der en strimmel sand, hvor de tager sandbad. De er simpelthen så kære. Jeg har ganske frivilligt påtaget mig tjansen “Holde øje med harekillingerne”.

Jeg glæder mig til kl. 11:00

Af og til må man finde på noget, der peger bare lidt frem i tid. Lige nu er kl. knapt 8:00. Morgenritualet er gennemført:

  1. Holde øje med harekillingerne
  2. TV Avisen kl. 7:00
  3. Brusebad
  4. Den store “tandtur” (jeg elsker resultatet – og det gør tandlægen også).

Dagens højdepunkt er online-mødet med psykologen. Jeg bliver nødt til at fortælle hende det hele, hvis jeg kan, for jeg ved ikke, om hun læser med her (hun kunne få nok at gøre, hvis hun skulle læse med hos alle sine klienter/kunder).

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg hurtigst muligt får hende sat ind i situationen. Men det finder jeg vel ud af i løbet af de kommende tre timer. Hun kan sikkert også bare se det.

Jeg skal have tiltusket mig lidt A4-papir til noter, når jeg/vi nu ikke kan optage. Det er svært både at lytte og tage noter, men jeg skal i det mindste ikke til eksamen i det senere. Jeg er bare taknemmelig for, hvad man dog kan få for 449,18 kr. inflationen til trods.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

Positiv podcast om psykiatrien

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

For ikke at komme hjem til tomheden, må jeg starte noget her, jeg kan gå hjem og føre videre. M synes bestemt, jeg skal lave en podcast, fordi folk nu om dage ikke gider læse men gerne lytter. Det er nok også bedre end at få et sponsorbarn fra et sted i Afrika for 200 kr. om måneden mod at modtage et billede til jul. Hun rammer skiven temmelig godt, idet jeg for nogle måneder siden selv begyndte at undersøge, hvordan man laver en podcast. Men så døde det ud, og jeg kom ikke videre.

Serien bliver med deltagelse af professionelle, hvis jeg kan finde nogle, der vil være med, og med en personlig indledning om, hvorfor netop denne gæst deltager. På den måde vil jeg kunne afdække en lang række af aspekter af psykiatrien, sådan som jeg har oplevet den siden 2014.

Foreløbig liste over “interviewofre”

Jeg har truffet næsten alle på listen en eller adskillige gange. Eller i det mindste ved jeg, hvad de står for, fordi jeg har fulgt deres hjemmesider, Facebookprofiler mv. gennem lang tid. Det vil sige, at jeg har en eller anden form for relation til dem. Jeg ved, hvad de vil kunne bidrage med.

  1. Overlægen på Brøndbyøstervej 160, afsnit 808, Melita Svraka (forhåbentlig er det stavet korrekt), hospitalspsykiatri, mangeårig erfaring. Ryger måske ud af listen pga. sprogproblemer, da hun (vist) er fra Serbien. Vi kan godt forstå hende, men vil helt udenforstående kunne forstå hende på en radioforbindelse? Hvis hun skal med, skal hun så måske bare længere ned ad listen, når jeg har fanget en flok lyttere?
  2. Overlæge Kasper Thybo Reff, hospitalspsykiatri, tidligere Glostrup, nu Hillerød. Det var ham, der sagde “Du kan jo ikke holde på en kop”, da jeg havde parkinsonisme. Det var ham, der akut skaffede mig en øjenlæge, da jeg pludselig ikke kunne se. Det var ham og Christina, der gik til Poul Videbech og spurgte, om ECT ville kunne hjælpe på parkinsonisme.
  3. Christina Skovsende Eriksen, Cand.Pharm, tidligere Glostrup, nu ? Hun var makker med Kasper i “Akutteamet” i Glostrup. Vi holdt ugentlige møder, og de levede med mine regneark, hvor jeg kategoriserede bivirkningerne fra 1 – 10 og lavede grafer, så det var let og hurtigt at overskue, når man “kun” har en time. Det var hende, der kiggede tvivlende på mit læs af diverse dyrt indkøbt urte- og naturmedicin og spurgte, hvad jeg ville med det?
  4. Poul Videbech, Professor, Dr. Med. Danmarksmester i ECT, Glostrup. Der er simpelthen ingen i Danmark, der ved mere om ECT end ham. Jeg ved, han er en meget flink mand:
    1. Vi bytter links. Jeg har leveret ham tonsvis af indgående links, og han linker også til min side.
    2. Engang efter en ECT-behandling bankede jeg simpelthen på og spurgte, om han havde 30 minutter. Det havde han og vi talte om hans nyeste forskning. Desværre kan jeg ikke huske noget nærmere 🙂 
  5. Tidligere sygeplejerske med speciale i ECT, nu ?.
  6. Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og overlæge på Bispebjerg. Aktiv i debatten om 10-årsplanen
  7. Gitte Askær Sørensen, min kontaktperson gennem ni år i Distriktspsykiatrien, ambulant psykiatri.
  8. Pia Olsen Dyhr, formand for SF. Viden om – og holdninger til – 10-årsplanen for psykiatrien. Hvornår sker der noget?
  9. Formanden for Psykiatrifonden. Hvad er status på deres forskellige udviklings- og afklaringsforløb, som jeg selv nød godt af, og som kommunen betalte mere end 150.000 kr. for – men det var også virkelig godt. 
  10. Pia Glyngdal, tidligere klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Da jeg fik at vide, at det var hende, der skulle skrive en speciallægeerklæring til Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, sagde/skrev alle til mig: “Så er du i gode hænder”. Det var fuldkommen sandt.
  11. Jeg ledte efter en psykiater, der både vidste noget om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Den slags kan ikke lige Googles. Pia Glyngdal foreslog Pia Bohn Christiansen, så det blev hende, der udredte mig for Aspergers syndrom. Dejligt menneske, sindssygt dygtig og værd at vente knapt et år på.
  12. Anette Friis, min psykolog gennem herrens mange år. Vi kunne passende få en snak om, hvorfor psykiatri og psykologi er adskilte størrelser; bortset fra det er emnerne legio.
  13. Amar Al Molem, der er min tandlæge. Vi kunne tale om mundtørhed, hvad der bevirker den, hvordan man imødegår den og om “Vil du have den rigtige behandling eller den billigste?” Skulle kommunen have betalt, havde jeg fået den billigste, der havde bestået af en kunstig både over- og undermund. Jeg betalte selv over 100.000 kr., så jeg fik den rigtige behandling. Nu har jeg en enkelt tand, der ikke er en krone, men det kan man ikke se.
  14. Der kan måske komme flere på listen …

De kommer ikke med

Mange vil måske mene, at jeg burde inkludere diverse patientforeninger så som SIND og Depressionsforeningen. De kommer ikke med, idet de har været helt usynlige i debatten om 10-årsplanen.

Formanden for SIND var på et tidspunkt deltager i “Aftenshowet” som jeg for første og sidste gang tændte for, fordi hun var med. Hun sad og græd for åben mikrofon i et program mange ser, fordi hun var så berørt over, at en kollega, var blevet dræbt på en vagt. Jeg ville også være berørt over sådanne frygtelige erindringer; men en formand for en patientforening skal ikke sidde og græde for åben skærm, når hun i virkeligheden skulle forholde sig til 10-årsplanen. Det er der ikke meget politisk slagkraft i. Der mistede de et medlem.

Også Depressionsforeningen har jeg meldt mig ud af. Dels pga. deres manglende engagement i debatten om 10-årsplanen, dels fordi jeg er så evindeligt træt af at høre og læse om Peter Øvig Knudsens 7 ECT-behandlinger. Jeg har fået over 100, men er selvfølgelig ikke et kendt ansigt.

Da jeg her på 808 fortalte lidt om mine foreløbige overvejelser om en podcast, sagde en medpatient: “Så skal du virkelig tale med xyz; han har været udsat for tortur i psykiatrien”. Hertil har jeg kun at sige, at sådan en serie bliver det ikke!

Det bliver en positiv fortælling om psykiatrien. Det bliver en serie, der forsøger at dele viden krydret med lidt personlige oplevelser og tanker.

Teknik, ting og sager

Hvis ens podcast skal være værd at lytte til, skal den forberedes ordentligt. ChatGPT leverede et godt svar, da jeg spurgte: “How do I produce a great podcast?”. Min erfaring er, at man får bedre svar, hvis man spørger på engelsk.

Der er mange fine videoer på YouTube om det at producere en podcast. Jeg har fundet frem til Pat Flynn, der i punktform forklarer alt, hvad der er værd at vide. Den bedste hedder efter min opfattelse: “How to start a podcast – Beginner podcasting tutorial”.

Der skal selvfølgelig noget udstyr til, når lyden skal være i orden, for hvem gider lytte til en podcast med elendig lyd? Men det kan holdes inden for en fornuftig økonomisk ramme. Jubi, så bliver der noget nyt både hardware og software at nørde med.

Jeg vil begynde med at sikre deltagere, da der ikke er grund til at investere i udstyr, før jeg ved, om nogle har lyst at være med.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.