Collager fra Sverige 2

Dette indlæg er egentlig mest for at teste

Jeg skal afprøve Live Writers funktion med at få billeder til at åbne i et nyt vindue og til det formål har jeg lavet et par collager mere. Jeg er ret vild med det collage-værktøj, fordi det det skaber liv i billederne.

Collager fra Sverige

Dette er mit andet forsøg fra Windows Live Writer

Nu så det ud som om, det gik OK med det første forsøg med Windows Live Writer, hvorfor jeg straks må prøve igen; denne gang med flere collager, som gerne skulle klikkes større og som gerne skulle have vandmærket tilføjet.

Ok det ser ud til at lykkes i hvert fald her i kladden. Motiverne er makroleg, en gammel bro og en himmel, der spejler sig i åen.

Ellen har lært mig hvordan man får ranked billederne i collagerne – det er i virkeligheden så simpelt så simpelth at man højreklikker! Her kommer så en collage, hvor brændekløvningen gerne skulle være i centrum:

Her kommer lidt forskelligt vand udsat for collager. Det oppe til venstre er billeder af skyerne, der spejler sig i åen.

,

Gamle billeder 3

Leif sendte også et billede

Det er af hans oldefar Sepstrup. Leif vil jeg gerne hjælpe, for han har affotograferet adskillige nyere kirkebøger og givet mig en kopi; herudover var han den første, der fotograferede en hel kirkegård, nemlig Thyregod Kirkegård, der kom til at danne model for mange hundrede kirkegårde i DKI-Modellen efter hjælp fra Per Agerbæk. Vi er simpelthen en gruppe af venner der hjælper hinanden med det vi nu en gang er bedst til. Og på den måde skaber vi sammen de bedste resultater, som ingen af os kunne have skabt alene.

Udfordringen ved dette billede var at blive ved med at bruge reparationspenselværktøjet tilstrækkeligt mange gange. Ridserne var ikke dybe, men der var rigtig mange pletter. Jeg fandt ud af, at for at få et godt resultat skulle man adskillige gange have billedet op i både 200 og 400% størrelse for at få alle pletterne rigtigt væk.

Her ser du det originale billede:

Leifs originale billede

Og her kommer det restaurerede billede:

Det restaurerede billede

Leif kender historien bag manden på billedet, da det er hans oldefar:

“I 1844 har Niels Pedersen Sepstrup bopæl i Vestergård, Gjellerup by. (Krøjgårdsvej 11) Denne ejendom overtager han senere
efter faderen. I september 1876 køber han parcel 11 b, Hammerum af Jacob Kjærsgård, handlen tinglyses i 1879. Om der er
bygget hus på grunden ved overtagelsen vides ikke, huset har i dag adr. Elmegade 14: Den bliver senere overtaget af den
yngste datter Karen. Huset har været ejet af 2 generationer i perioden 1879 – 1975.

Niels Sepstrup kan være Niels Vestergård som er omtalt af Evald Tang Kristensen der var lærer og degn i Gjellerup. “Niels
var god til at fortælle gamle sagn og kunne huske enkelte stumper af gamle viser, men kunne ikke gengive dem i deres
helhed, da han manglede sangevnen”.

Niels Sepstrup var dygtig med sine hænder og levede af at lave ruser og garn til åfiskeri. I hans lille værksted blev der lave
bistader og mange andre småting i træ. Fra hans hånd har jeg en skruetviskruetvinger i træ og en strømpebåndvæv også kaldetvævespjæld.

Han var ivrig jæger og stod bag flereræve jagter i Gjellerup og omegn.”

Live Writer

En af de mange fordele ved at interagere med andre mennesker er, at de ved noget man ikke selv ved = med muligheden for at lære noget nyt.

Nu har jeg været til blogtræf i weeekenden og både Ellen og Pia påstod hådrnakkede, at deres blogliv var blevet meget lettere efter at de installerede Live Witer. Dette er derfor et testindlæg for at se om mit liv også bliver lettere

Jeg må prøve med et billede, hvor jeg altid har siddet og været imponeret over, at de andre kunne lave en funktion med klik på billedet og se det større. Ok jeg kan sætte billedet ind, men jeg kan ikke få billedet til at stå til højre, som jeg gerne vil og så få teksten til at at smyge sig omkring. Det så så nemt ud, da Ellen lige lavede en demo for mig.

Umiddelbart går dette her ikke særlig godt – hjælp Ellen; jeg må have et brevkursus