Tyverierne af 20.000 hatte fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg
Sagen Rudolph Wilhelm Stegemüller og Ernst Henry Emil Nielsen
Tyverierne af 20.000 hatte fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg
Jeg har haft en fantastisk dag på Rigsarkivet, hvor det var lykkedes at bestille de rigtige arkivalier fra Nordre Birk.
Herunder kan du læse straffesagerne mod min farfars bror Rudolph Wilhelm Stegemüller (1910 – 1975) og hans svoger Ernst Henry Emil Nielsen (1905 – 1988).
De stjæler ca. 20.000 hatte og 4 kilometer hattebånd. Hvem skulle nu have troet det om den kønne unge mand?
Der er ikke noget at sige til, at selv de landsdækkende aviser var ivrige efter at fortælle historien. Du finder et udpluk af avisartiklerne i denne artikel.
Det er Rudolph Wilhelm Stegemüller, der får idéen til tyverierne, der står på fra foråret 1932 og ca. to år frem. Formålet er at skaffe penge.
Rudolph Wilhelm idømmes to års fængsel, mens svogeren kan nøjes med et år og ni måneder.
Erstatningen, de i forening skal betale til A/S Dansk Hattefabrik, svarer i nutidsværdi til lige knapt 600.000 kr.
God læselyst!
Man må kun have fem pakker ad gangen, så næste skridt bliver at undersøge, hvad der egentlig var med Walther … Jeg glæder mig allerede til næste tur på arkivet..
Nordre Birks dom den 29/10-1934
L.572. A 190/34
Fol. 506 ff.
Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.
DOM:
Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Rudolph Wilhelm Stegemüller
for Tyveri.
Arrestanten, der er født i Lyngby Sogn den 18′
April 1910, er ustraffet.
Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det i øvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arre-
stanten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:
I. Arrestanten, der var ansat som Expedient paa Dansk Hatte-
fabrik i Skodsborg, har i Tiden fra begyndelsen af 1933 til
Februar eller Marts 1934 efter Aftale med og tildels under
Medvirken af sin Svoger Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen –
hvis Forhold ikke paakendes ved nærværende Dom – paa nævnte
Hattefabrik i mange forskellige Gange stjaalet et stort Antal
Hatte, som Svogeren derefter afsatte. Tyverierne er alle med
Undtagelse af en enkelt Gang, jfr. nedenfor, begaaede enten
paa den Maade, at Arrestanten, der deltog i Udbringelse af
Varer til Banegaarden, tog de stjaalne Hatte med sig, naar han
forlod Fabriken, eller saaledes, at han indfandt sig paa Fabri-
ken om Natten, naar der blev arbejdet der, og efter at have
taget Hattene uset bortfjernede sig med dem. Kun en enkelt
Gang, formentlig i Efteraaret 1933, har han stjaalet Hatte en
Nat, da der ikke blev arbejdet paa Fabriken. Ved denne Lejlig-
hed var Svogeren med, og de skaffede sig Adgang til den aflaase-
de Fabrik ved Hjælp af den til Indgangsdøren hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at Arrestanten kunde naa den
gennem en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed stjal de
20 Dusin Hatte.
Det har ikke med Bestemthed kunnet oplyses, hvor
mange Hatte Arrestanten og hans Svoger paa anførte Maade har
stjaalet, men Arrestanten har selv anslaaet Antalet til 600 a
800 Dusin. Værdien af de stjaalne Hatte har været adskillige
Tusinde Kroner.
II. I Foraaret 1932 har Arrestanten efter Opfordring af sin
Broder Walther Robert Stegemüller, hvis Forhold heller ikke
paakendes ved nærværende Dom, paa samme Maade paa Skodsborg
Hattefabrik stjaalet 11 Dusin Herrehatte, 2 Dusin Damehatte
(Capeliner) og ca. 800 m. Hattebaand.
III. Arrestanten har endelig i Tiden fra Foraaret 1933 til For-
aaret 1934 i mange forskellige Gange efter Aftale med Svogeren
Nielsen paa Skodsborg Hattefabrik stjaalet 3 af 4000 m. Hatte-
baand og ca. 150 Dusin Hatteremme, hvilke Varer Svogeren ligele-
des afsatte.
For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold
vil han være at anse efter Straffelovens § 285, Sttk. 1 jfr.
§ 276 med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for udstaaet
Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham
for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens
Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Højesterets-
sagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. Endelig betaler
han nedennævnte Erstatning.
Thi kendes for Ret:
Arrestanten Rudolph Wilhelm Stegemüller bør
straffes med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for ud-
staaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes
ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sa-
gens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren,
Højesteretssagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. I Er-
statning til A/S Dansk Hattefabrik, Skodsborg, betaler Arre-
stanten 13.654 Kr. 85 Øre.
Erstatningen at udredes inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen i det hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.
[Sign.] Djørup
***
Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.
Nordre Birks dom den 3/11-1934
L.584. A 190/34
Fol. 520 – 523
DOM:
Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Ernst Henry Emil Nielsen
for Tyveri, Hæleri, Underslæb og Overtrædelse af Straffelovens
§ 298 Punkt 1.
Arrestanten, der er født i Søllerød den 25′ Maj
1905, er ustraffet.
Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det iøvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arrestan-
ten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:
I. I Februar f.A. henvendte Arrestantens Svoger Rudolph Wil-
helm Stegemüller, der var ansat paa Dansk Hattefabrik i Skods-
borg, sig til Arrestanten og spurgte ham, om han kunde afsætte
nogle Hatte for ham, saaledes at de begge to kunde faa nogle
Penge. Stegemüller – hvis Forhold ikke paakendes ved nærværen-
de Dom – forklarede, at det var Hatte, som var kasserede paa
Fabriken. Arrestanten gik ind herpaa, og i den nærmest paaføl-
gende Tid leverede Stegemüller et par Gange Arrestanten en
Del hatte, som Arrestanten solgte, hvorefter han betalte Ste-
gemüller 1 Kr. for hver Hat. Arrestanten blev imidlertid nu
klar over, at Stegemüller stjal Hattene paa Fabriken, hvilket
Stegemüller ogsaa indrømmede over for ham, men Arrestanten
vedligeholdt desuagtet Forbindelsen med ham og modtog i Tiden
indtil Marts d.A. mange Gange af ham Hatte, som han vidste
var stjaalne, og afhændede dem til fælles Fordel. Hattene
blev leverede ham enten paa Skodsborg Jernbanestation eller
ved Fabriken, hvor Arrestanten efter Aftale mødte med sin
Bil. Kun i et Tilfælde har Arrestanten direkte deltaget i et
Tyveri inde paa selve Fabriken. Dette Tyveri, der formentlig
fandt Sted i Efteraaret 1933, blev begaaet om Natten, og Ar-
restanten og Stegemüller skaffede sig Adgang til de aflaasede
Lokaler paa den maade, at Stegemüller lukkede den aflaasede
Indgangsdør op ved Hjælp af den til samme hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at han kunde naa den gennem
en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed blev stjaalet 20
Dusin Hatte.
Det har ikke kunnet oplyses, hvor mange
Hatte Arrestanten ialt har modtaget gennem Stegemüller og af-
hændet, men han har selv anslaaet det til ca 575 Dusin, og
han mener, at han har betalt Stegemüller ca 6000 Kr. for Hat-
tene. Det maa efter det foreliggende antages, at kun en ringe
Del af Hattene er leveret Arrestanten forinden han var klar
over, at Stegemüller stjal Hattene.
II (III) I Tiden fra Foraaret 1933 til Foraaret 1934 har
Arrestanten paa lignende Maade fra Stegemüller modtaget ca.
4000 x m. Hattebaand og ca 150 Dusin Hatteremme, som sidst-
nævnte efter Aftale med Arrestanten havde stjaalet paa
Skodsborg Hattefabrik. Værdien af det stjaalne er ansat til
ca 1750 Kr.
III (IV) Den 20′ Juni d.A. fik Arrestanten af Herreekviperings-
handler Svend Viggo Larsen, Vesterbrogade 126, en Veksel paa
540 Kr., som han skulde faa diskonteret, hvorefter Larsen
skulde have 300 Kr. af Provenuet. Efter at Arrestanten havde
faaet Vekslen diskonteret, forbrugte han imidlertid hele Prove-
nuet til egen Fordel. Dette Forhold vil være at tilregne Arre-
stanten som Underslæb.
IV (VI) I Juni og Juli d.A. fik Arrestanten under urigtige Fo-
regivender vedrørende Betalingsevne Skjortefabrik Sponer A/S,
Skyttegade 7, København, til paa Kredit at levere sig Varer
for ialt 1676,81, hvoraf dog blev afbetalt 350 Kr.
VI (VII) I Juni Maaned d.A. skaffede han sig ligeledes under
urigtige Foregivender om Betalingsevne Kredit hos Fabrikant
Erik Fallin, Dansk Slipsindustri, Beringsvej 3, Frederiksberg.
For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold vil
han være at anse efter Straffelovens § 285 Stk. 1, jfr. §§ 276,
278 og 284 samt efter Straffelovens § 298 Nr. 1 med Fængsel ialt
1 Aar og 9 Maaneder, hvori fradrages 50 Dage for udstaaet Vare-
tægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham for et
Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens Omkostnin-
ger og Erstatninger som nedenfor nævnt.
Thi kendes for Ret:
Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen bør straf-
med fængsel i 1 Aar og 9 Maaneder, hvori fragaar 50 Dage
for udstaaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder fra-
kendes ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos
Sagens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Over-
retssagfører E. Krenchel 150 Kr.
I Erstatning betaler Arrestanten:
Til Dansk Hattefabrik, Skodsborg, in solidum med Rudolph
Wilhelm Stegemüller Kr. 13.166,85
Til A/S Skjortefabrik Sponer Kr. 1.326,81
Til Fabrikant Erik Fallin Kr. 309,80
Erstatningerne at udrede inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven.
[Sign.] Djørup
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
[…] havde ramt rigtigt med mine bestillinger, så jeg fandt det, jeg ledte efter, nemlig det store hattetyveri fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg. I det materiale var der oplysninger, som jeg kan bruge til at forberede det næste […]
[…] Du kan læse dommene over dem i denne artikel. […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!