Mine gamle studiebøger har fået ny ejer

Jason læser jura

Jason er begyndt at interessere sig for mine gamle bøger fra jurastudiet. Og han går ikke forsigtigt til værks: Alf Ross og Eva Smith er allerede kommet på pensum. Spørgsmålet er, om en rød killing med stor observationsevne, sans for smuthuller og et noget afslappet forhold til reglerne har en fremtid som jurist?

Billede 1: Jason og Alf Ross

På det første billede ligger Jason næsten demonstrativt ved siden af Om ret og retfærdighed. Det er i sig selv et meget ambitiøst sted at begynde. Alf Ross er ikke ligefrem juridisk letlæsning.

Det morsomme er hans kropsstilling. Han ligger fuldstændig henslængt med forpoterne ud over kanten og hovedet lidt nedad. Han ser ikke ud som en studerende, der er blevet slået ud af retsfilosofien. Han ser snarere ud som en, der tænker:

Alf Ross har nogle interessante synspunkter. Jeg skal lige overveje præ-misserne.

Ørerne er oppe og fremme, øjnene åbne, og kroppen er helt afslappet. Der er ingen spænding i ham. Det er den klassiske kombination af tryghed og opmærksomhed: Han slapper af, men følger samtidig med i, hvad der foregår nedenfor.

Og så er der en god visuel kontrast mellem den alvorlige titel OM RET OG RETFÆRDIGHED og den lille røde killing, der hænger ud over hylden.

Det kunne næsten være en illustration til spørgsmålet:

“Hvad er retfærdighed?”

Jason: “At jeg må ligge på den hylde, jeg har valgt.”

(Teksten fortsætter under billedet).

Billede 2: Jason og Eva Smith

Det andet billede er fotografisk lidt bedre.

Her ligger han mellem de gamle juridiske bøger, og denne gang ser han meget mere juridisk koncentreret ud. Han kigger målrettet ud mod højre. Ørerne står frem, knurhårene peger forholdsvis fremad, og hovedet er løftet.

Det er nærmest en lille observatørpost.

Og det passer godt sammen med Vidnebeviset. 😄

Han ligner en, der er i færd med at vurdere et vidne:

“Forklaringen forekommer umiddelbart troværdig, men jeg vil gerne høre, hvor De befandt Dem, da posen med Dreamies forsvandt.”

Der er noget fint ved hans forpoter. De hænger ned over kanten, mens resten af kroppen ligger sikkert inde på hylden. Det får ham til at se både afslappet og årvågen ud på samme tid.

(Teksten fortsætter under billedet).

Bøgerne fortæller min historie

Hvis Jason bare lå i en bogreol, var det et sødt billede af en killing i en bogreol. Men her ligger han blandt mine gamle studiebøger. Derfor forbinder billederne to perioder af mit liv.

Jeg læste jura. Bøgerne fulgte med videre. Nu er de blevet en del af Jasons territorium.

Og han har tilsyneladende allerede foretaget den juridiske ejendomsovergang uden at spørge. Det lover godt for hans forståelse af faktisk råden over løsøre, om end hans respekt for ejerens adkomst måske kræver et suppleringskursus.

Jeg bemærker også, at han ikke har valgt en tilfældig hylde med krimier. Han har placeret sig ved Alf Ross og Eva Smith.

Det er næsten mis-tænkeligt målrettet.

Bliver han en god jurist?

Jeg vurderer hans kvalifikationer således:

• Observationsevne: fremragende.
• Koncentration: god, når sagen interesserer ham.
• Evne til at indtage et overordnet perspektiv: særdeles god; foretrækker bogreoler.
• Bevisvurdering: lovende, jf. placeringen ved Vidnebeviset.
• Retsfilosofisk ballast: usædvanligt tidligt udviklet.
• Selvsikker fremtræden: absolut.
• Evne til at finde smuthuller: formentlig exceptionel. Han er trods alt kat.
• Respekt for regler: Her forudser jeg visse problemer.
• Evne til at sove gennem forelæsninger: allerede fuldt professionelt niveau.

Der er dog ét alvorligt problem med studiestarten den 1. september:

Jeg er ikke sikker på, at Studenterbogladen på Bispetorvet accepterer Dreamies som betaling for semesterbøger.

Men hvis de gør, har Jason en strålende juridisk karriere foran sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.