,

‘Vogt Dem mod Efterligninger’

Billedet har jeg hugget på nettet.

Normalt er jeg det mest fredelige menneske i Danmark, men selv jeg kan blive rasende. Det sker, når jeg opdager, at andre såkaldte “slægtsforskere”, kopierer revl og krat fra min hjemmeside. Vi tager lige reglerne om ophavsret en gang til:

“For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt. Der skal være tale om:
* en ophavsmand
* et litterært eller kunstnerisk værk
* et værk, det vil sige, at produktet skal have værkshøjde….” osv. Læs selv resten af artiklen på Mette Brobergs hjemmeside, for det er hende, jeg her skriver af fra. Artiklen har været bragt i bladet Slægt & Data, nr. 4 – 2005. Bemærk gerne følgende:

‘Det hun ikke kan tillade sig er at kopiere de små historier om enkelt personer, der gemmer sig rundt omkring på min hjemmeside typisk i notefelterne.’

Det der får mig op at hænge i lysekronen er, at jeg har fundet en hjemmeside, hvor samtlige min noter både om min nutidige familie og min fortidige (sådan ca tip 4) er blevet høstet, incl. alle historierne i noterne. Når jeg i min noter skriver: ‘Jeg har ikke kunnet finde…’, eller ‘Jeg husker morfar have det allerbedst, når…’ ja så genfinder jeg disse formuleringer på den omhandlede side, og jeg er ikke blevet spurgt, og jeg er ikke angivet som kilde. Det kan man simpelthen ikke, og jeg forstår godt, at vedkommende kan have en database på 8.220 personer – for han er jo kommet relativt nemt til dem.

Jeg har en lidt speciel måde at skrive sogn og herred på, som jeg ikke har set andre bruge, jeg skriver fx Brande Sgn., Nørvang Hrd., og mine kilder angiver jeg også typisk med pedantisk nøjagtighed. ‘Vogt Dem mod Efterligninger’ for jeg er ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til mine noter. Og jeg er jo altså jurist, så lidt skulle jeg da vide om de dele, og ellers kan jeg hurtigt finde en, der virkelig kan!

Jeg er ikke en af dem, der laver en hemmelig hjemmeside, som ingen må bruge oplysninger fra, for så havde jeg nemlig ingen hjemmeside. Vi ved da fx. at alle vores gravsten i DKI-regi, bliver hugget med arme og ben, og det er derfor, de er der! De skal da bruges, sættes ind i slægtsbøger og på hjemmesider. Men når man uden videre høster det, som jeg har ophavsret til uden at spørge mig først, så bliver jeg altså gal. Var jeg blevet spurgt, havde han måske fået lov, mod at jeg var angivet som kilde. Jeg har selv flere gange spurgt andre, om jeg måtte bruge historier fra deres sites, og jeg har aldrig fået nej. Generelt vil vi jo alle gerne dele, og det vil jeg også.

Jeg troede ikke, der var nogle der ‘slægtsforskede’ på den måde..

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *