Indlæg

Godt jeg ikke var gift med Jeremias NIELSEN (1782-1856)

Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Godt jeg ikke var gift med Jeremias NIELSEN (1782-1856)

Hvis du afkræves login til TNG-siderne, er det desværre med vilje. Jeg er træt af, at mere end 20 års arbejde høstes af robotter og sendes ud på diverse AI-genererede sider. Rigtige mennesker er som altid velkomne.

Hvis du derimod ikke afkræves et login, må du gerne fortælle det, for så har jeg gjort det forkert.

Og nu til sagen:

Når man helt systematisk gennemgår sin slægtsdatabase, finder man af og til overraskende historier. Jeg har aldrig kendt nedenstående.

Dagen er gået med at rode med Jeremias NIELSEN (1782-1856), som var gift tre gange men kun med to forskellige kvinder. Den sidste var han nemlig gift med to gange med ti års mellemrum. Det døjer Legacy med at finde ud af 🙂

Jeg har masser af familie i Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, og jeg var kommet til Johanne Maria FRANDSDATTER (1784-1865), der i sig selv var lidt af et mysterium, for alle – også præsten – kalder hende for Inger Marie, skønt hendes dåbsindtegning er tydelig nok, og man hedder altså det, man er døbt.

1. Ægteskabet holdt ikke, men 10 år senere prøvede de igen

“1827 nr. 2. Jeremias Nielsen og Inger Marie Frandsdatter som ifølge Amtets Bevilling af 24. Februari 1817 blev Separerede fra Bord og Seng, fornyede atter deres Ægteskabelige Samliv d. 26. April 1827. Den Biskoppelige Skrivelse som indvilligede Ægteskabets Fornyelse er Dateret 4de April. Foreningen Bekræftes ved Parternes giensidige Underskrivt, og de medfølgende Forlovere ere Gaardmand Christen Jacobsen i Dørken og Gaardmand Iver Pedersen i Thyrregodlund.

Jeremias Nielsen [og] Inger Marie Frandsdatter.
Iver Pedersen, Christen Jacobsen.
Efter kort Formaning hiemme.

Anmærkning: 8te Dagen efter blev Konen bortjaget igjen!”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1825-1850, KM, Viede – opslag: 1 af 17 opslag

“bortjaget igjen”? blev hun mon også “bortjaget” i første omgang? Det kan vi ikke vide, men otte dage efter det fornyede ægteskab er da lidt af en rekord over korte ægteskaber!

2. Første ægteskab mellem Jeremias og Johanne Maria/Inger Marie

“1806. Den 12te October blev(?) til Ægteskab indskrevne Enkemand Jeremias Nielsen af Dörken og Pigen Inger Marie Frandsdatter sammesteds i Nærværelse af Mathias Frandsen og Iver Pedersen. Jeremias Nielsen. Som forlovere: Mattis Frandsen [og] Iver Pedersen. Kopulerede d. 22de Novemb i Tyregod Kirke af S.A. Winther.”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Vester, 1788-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (trovelser indtil 1852) – opslag: 66 af 95 opslag

3. Jeremias’ første kone begik selvmord

Når han var enkemand, ville jeg gerne have fundet hans første vielse med hende, der hed Kirsten CHRISTENSDATTER ( -1806)  (jfr. Ejnar Bjerre, Thyregod Gårdhistorie). Det lykkedes ikke, men hendes død er “spændende”; desværre er den før de medicolegale dødsattester, så vi må nøjes med præstens indførsel, som også er dramatisk nok.

Jeg fik hjælp i Dansk Slægtsforskeres Forum til at tyde indførslen.

“1806. Tyregod. Søndag Aften d. 8 Junii blev i Stilhed begravet uden Ceremonie Kirstin Christensdatter der haver(?) undlivet sig selv, ved at overskjære Strube og Arterierne paa Halsen. 28 Aar gl.”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Vester, 1788-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (trovelser indtil 1852) – opslag: 90 af 95 opslag

Var Jeremias en skidt karl?

Ingen siger, det er sandt, men jeg sidder med en fornemmelse af, at Jeremias var en skidt karl, når en så ung kvinde tager livet af sig, og hans tredie ægteskab ender med, at han “bortjager” hende “igjen”.

Jeg ville nødig have været gift med ham.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Morten Toustrup fra Brande

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Det er lige til at blive nostalgisk af at nå tilbage til 3* tipoldefar Morten Toustrup, der ganske vist hed Pedersen, men som hovedregel kaldes “Morten Toustrup” eller  “Morten Tømmermand”. Jeg mindes de dage i 2006, hvor Arne Feldborg m.fl. hjalp mig med at finde ud af, hvem Morten Toustrup egl. var, og hvor han kom fra. Har man forbindelser til Hammerum Herred, ved man, hvem Arne Feldborg var.

Hvor er jeg glad for at se, at Arnes hjemmeside hammerum-herred.dk nu driftes af Danske Slægtsforskere, for det ville være nærmest katastrofalt, hvis al den viden og alt det arbejde bare var gået bort med Arne i 2017. Og jeg har nogle problemstillinger i herredet, som Arne måske har løst. Det gamle projekt Nygårds Sedler, som jeg var projektleder for, var ikke blevet til noget uden Arnes snilde og kompetencer! Jeg har vist aldrig mødt ham in persona, men havde jeg mødt ham, havde jeg helt sikkert vældig godt kunnet lide ham.

I mine noter har jeg blandt andet en lang mail fra Arne om Morten Toustrup; mailen begynder sådan her:

Allerede for en 2 – 3 år siden spurgte du mig om denne mand. På det tidspunkt kendte jeg egentlig ikke selv så meget til ham, og gav dig derfor et om ikke forkert – så i hvert fald mangelfuldt svar.

Ole Bech Knudsen studerede Mortens ejendomshandler for mig, og Christian Tirsgaard fra Giveegnens Museum sendte en meget lang fortælling af Ejnar Bjerre. Hvem der forærede mig fripasset fra Hastrup, hvor Morten var stavnsbundet, ved jeg desværre ikke. En ting er dog sikkert: det var ikke noget, jeg selv fandt ud af. Slægtsforskere er i sandhed hjælpsomme mennesker.

Jeg fik også en masse hjælp til at finde ud af, at Morten var fra Brande og ikke fra Snejbjerg. Og det er slet ikke nemt, for Brande kirkebog er ikke bevaret førend 1771. Den dag, det var den 29. marts 2006, det skete, var jeg (stavns-)bundet til slægtsforskning!

Mortens død

Præsten i Snejbjerg er særdeles meddelsom. Han skriver om dødsårsager, folk der falder af vogne, børn der drukner i grøfter osv. Desværre har hans ordenskarakterer nok ligget i bunden, for det meste er ret svært at læse. Det går rimeligt med Mortens død (jeg fik også hjælp til den i 2006).

Morten Toustrup/Pedersen/Tømmermand er en 3 * tipoldefar, jeg kan være tilfreds med.

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Teksten er: “1810. Løverdagen den 10de November blev Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard begravet gl. 68 Aar. En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Kilden er: Ringkøbing Amt, Hammerum, Tjørring, 1799-1816, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 36 af 115 opslag.

Morten var ikke Herredsretsskriver men Haandværker

Der er en (fuldt forståelig) fejllæsning af Mortens erhverv i den indtastede folketælling for 1787. Her er han anført som “Morten Pedersen, 43, gift, hosbonde, gaardbeboer og herredsretsskriver ??” Spørgsmålstegnene er berettigede, for Morten var jo i virkeligheden “Haandværker”. Det var det, han havde uddannet sig til i København gennem flere år.

Hun [hans mor Sophie Enevoldsdatter fra Brande] havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse.

Da det var under stavnsbåndet (1733 – ca. 1800), var Morten altså bundet til Hastrup. Ordlyden af hans fripas fra Hastrup dukkede op i min mailboks den 29. marts 2006, og det stod klart, at hans mor havde haft ham med som en firårig knejt fra Brande til Sejrup, som hører til under Thyregod Sogn, hvor godset Hastrup også ligger.

Ordlyden af Fripasset fra Hastrup (ikke læst af mig selv)

Desværre har jeg aldrig selv set fripasset, men der er ingen grund til at betvivle rigtigheden.

Opdatering den 21. april 2025: Jeg har fundet det tinglæste fripas. Læs historien her.

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Johannes Krusborg om Thyregod Sogn

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

På min vej gennem Thyregod Sogn, er det uundgåeligt at finde “Thyregod Sogn – Uddrag af sognets historie” af Johannes Krusborg frem fra reolen på ny. Jeg købte det næstsidste eksemplar af hans søn Kristian i maj 2004. Bogen er udgivet i 1980 og rummer en masse interessante informationer; det fremgår af forordet, at alt kan dokumenteres.

I 2004, før kilderne blev tilgængelige på nettet, var en bog som denne en guldgrube, for Krusborg har skrevet om alt, hvad han sammen med sin kone gennem årene har kunnet finde, og jeg har mange aner der.

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Sogneforstanderregnskabets fattigregnskab 1847

Man kan få meget sjov ud af at studere et regnskab for en fattigkasse.

Side 56 og 57 er sogneforstanderskabets fattigregnskab for 1847 vist. Udgifterne udgjorde i alt 125 rbd. (mark og skilling medtages ikke her, da jeg ikke kan finde ud af at regne med dem 🙂 ), men alene Christian Iversens kone belastede fattigkassen med ca. 11 pct., eftersom hun måtte til læge og også skulle have medicin. Det alene kostede fattigkassen 11 rbd. Jeg “kender” ikke Christian Iversens kone, men det er alligevel interessant, at et enkelt menneskes udgifter til noget, vi i dag tager som en selvfølge, kunne udgøre mere end en tiendedel af de samlede udgifter..

Opdatering: Jørgen har beregnet, hvor meget Christian Iversens kone belastede fattigkassen med. Det var i realiteten kun 7,1 pct.

Noget lavere var nogle “ekstraudgifter”. Fx fik Anders Høibergs datter et par træsko til 1 mark, mens træskoene til hende far Anders Høiberg kostede lidt mere: 1 mark og 8 skilling.

Fattigkassen afholdt også forskellige udgifter til “gangklæder”. Anders Høibergs datter optræder igen med 8 alene lærred til en udgift på 1-3-9. Hende far fik 12 alene blålærred til 1-5-4. Maren Jacobsdatters søn fik en billig skjorte til 1 rbd.

Hvor kom indtægterne fra?

Indtægterne er vist på side 56:

Indtægt Rbd. M. Sk.
1. Kassebeholdning fra forrige år 48 0 6
2. De ordinære bidrag og hensat efter ligningen 40 4 14
3. Taulepenge i kirkerne 17 5 7
4. Gaver ved handel 2 1 11½
5. Refonderet af skifteretten for Carl Eriksen og søn 46 3 8
Summa 155 3 14½

Det var heldigt, at man havde sparet en del i 1846 og fik en refusion fra skifteretten for Carl Eriksen og søn, for uden en af de to havde der ikke været penge til de samlede udgifter på 125-4-8 7/10. Så havde man måttet spare på træskoene, og måske var Christian Iversens kone ikke kommet til lægen, eller hun havde måttet undvære medicinen!

Krusborg skriver et sted, at Thyregods fattigkasse ikke var specielt belastet. Det skyldtes, at mennesker, der af den en eller anden årsag blev fattige, ikke ville lide den tort og hellere “gik på omgang” på gårde og hos husmænd.

Livet har ændret sig på de knapt 200 år; og jeg betaler min skat med glæde!

Befolkningstilvækst

På side 129 opgør Johannes Krusborg de samlede folketal ud fra folketællingerne i 1787, 1801, 1834, 1860 og 1890.

Folketal i Thyregod sogn 1787 = 348 personer

Folketal i Thyregod sogn 1890 = 1.181 personer

På lige knapt 100 år er sognet altså vokset med over 236 pct. Det er da helt vildt for et lille hedesogn. Sædvanligvis tænker vi over vandringen fra land til by, men i hvert fald jeg har aldrig tænkt over vandringen fra det ene landsogn til det andet.

Det behøver selvfølgelig ikke kun være udslag af vandringer sognene imellem. Det kan måske også skyldes et fald i børnedødeligheden? Krusborg går desværre ikke ind i årsagerne.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag.

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Sjov med dødsattester

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Der er mange ting, man kan filosofere over, mens man nidkært og systematisk gennemgår arkivalie efter arkivalie for et sogn. En af dem er, hvor præcise kirkebøgerne egl. var? Det handler sidste afsnit om.

Jeg prøver at få styr på denne familie, hvor den førstefødte søn Dannebrogsmand og mangeårig lægdsmand Bertel SØRENSEN (1831 – 1913), der er mine tiptipoldeforældres barnebarn, gifter sig med Zidsel Marie NIELSEN (1841 – 1919), der er mine 3 * tipoldeforældres barnebarn – udvalget var nok ikke så stort i et lille sogn som Thyregod i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Pro patria mortuus est

Min ven, der er læge, har sendt dette udklip af en dødsattest med en højst usædvanlig dødsårsag “Pro patria mortuus est” (altså “død for fædrelandet”) den 26. maj 1944. Da den er nyere end Rigsarkivet og politiet tillader, har vi anonymiseret den. Desværre kan originalen ikke fremskaffes, så billedet kan ikke laves større. Jeg håber, det alligevel kan læses i browseren. (Prøv med CTRL og +-tasten).

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Da “bureaukrati” var besværligt

Efterhånden som årene gik, stod det klart, at der var flere ting, man måtte have bedre styr på. Et eksempel er den månedlige nettotilvækst til sognets beboere. Eksemplet herunder er fra Gauerslund i Nørvang Herred for juli 1887:

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Kilde: Dødsattester: Vejle-Skanderborg, Vejle lægedistrikt, Dødsattester-1886-1887 – opslag: 2.063 af 2.621 opslag

Præsten indberettede altså måned for måned antallet af levendefødte, dødfødte og døde, alt fordelt på mænd og kvinder. Som det fremgår, var nettotilvæksten for en enkelt måned på seks personer i det lille sogn. Det er vist mange. 

For de døde skulle dødsattesten vedlægges og for så vidt angår de dødfødte, gjaldt det, at jordemoderanmeldelsen skulle vedlægges. Indberetningerne skulle sendes til distriktslægerne.

Præsten havde mange administrative opgaver, der tog hans tid. Det må have været tidskrævende og besværligt i en tid uden “EDB”, og tiden må være gået fra det, vi i dag opfatter som de gejstlige kerneopgaver. I en lang periode vaccinerede han også, og han sørgede fx for at forestå folketællingerne. Vaccinationerne kunne – så vidt jeg kan se – varetages af næsten hvem som helst: præsten, skolelæreren, smeden osv. Og så selvfølgelig distriktslægerne.

Distriktslægerne. Min historisk interesserede lægeven fortæller: 

“Distriktslægerne var offentligt ansatte med primært administrative opgaver, men de så dog patienter. Udover det offentlige embede havde mange af dem tillige en privat praksis.

Dels så de patienter fra fattigvæsenet, dvs. de mennesker, der ikke havde råd til selv at betale for en konsultation, for man skulle have penge op af lommen for at gå til lægen, dels var der mange af distriktslægerne, der vaccinerede.”

Jeg forestiller mig, at vaccinationerne har været statsligt finansierede, fordi det har været vanvittigt vigtigt, at alle blev vaccinerede, med mindre de havde “havt de naturlige” – altså måtte man prioritere opgaven rent økonomisk fra samfundets side.

Hvor præcise eller upræcise er kirkebøgerne?

Sædvanligvis tænker jeg, at folketællingerne er skønne at støtte sig til, når man skal skyde sig ind på noget, men at selve indholdet er ret tvivlsomt. I eksemplet herunder er det overhovedet ikke “deres børn”, da børnenes far Søren BERTELSEN (1812 – 1838) er død i 1838, og Nicoline CHRISTENSDATTER (1812 – 1889) bare har giftet sig igen med Iver PEDERSEN (1807 – 1892) fra Brande.

Thyregod, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt 1845

(Kilde: Vejle, Nørvang, Thyregod, Thyregod, Et huus, 77, FT-1845, B3746):

1) Iver Pedersen, 38, Gift, Huusmand, Brande Sogn, Vejle Amt
2) Nicoline Christensdatter, 36, Gift, Hans kone, Her i sognet
3) Kirsten Sörensdatter, 12, Ugift, Deres børn, Her i sognet
4) Marie Sörensen, 9, Ugift, Deres børn, Her i sognet

Man er vant til, at man skal tage folketællingerne med et gran salt, hvorimod kirkebøgerne kommer tættere på sandheden. Og det er også rigtigt, men interesserer man sig for data-delen af slægtsforskningen, og registrerer man nidkært eksempelvis alle angivelser af lokaliteter og erhverv, går det op for en, at også her mangler der konsistens.

Der er eksempelvis ikke styr på folks erhverv over tid. Den samme mand kan være gårdmand, boelsmand og husmand ved de 10 børns dåb. Selvfølgelig kan noget af det være sandt i forbindelse med social opstigning eller deroute, men eftersom der ofte kun er et enkelt år mellem børnefødslerne, kan det ikke alt sammen være sandt.

Det samme gælder lokaliteterne: boede de i Thyregod By? I Thyregod? på Thyregod Mark osv.

Hvis man registrerer alle mulighederne, får man et godt gennemsnitsbillede af, hvor folk nogenlunde boede, og hvad de omtrentligt lavede, men det går op for en, at sandheden nok er et sted midt imellem. Hvad de i virkeligheden lavede, og hvor de faktisk boede er ikke hugget i sten.

Der kunne vi godt have brugt nogle fælles retningslinjer altså lidt mere “bureaukrati”.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.