Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Noget om mulighederne med ChatGPT

Kunstig intelligens – AI – ChatGPT

Noget om mulighederne med ChatGPT

Det er ingen hemmelighed, at jeg er begejstret for ChatGPT – faktisk så begejstret, at jeg bruger de knapt 200 kr. pr. måned for at få betalingsversionen.

Der er meget, en robot ikke kan. Den kan selvfølgelig ikke være med, når vi taler om følelser og holdninger. Den kan muligvis heller ikke associere, for begge dele kræver en menneskelig indsats. Når jeg skriver muligvis ikke associere, skyldes det, at man måske kan kalde det “association”, at den på sekunder kan læse sine enorme datalagre og finde noget, der ligner. Det er vel også en slags association?

Den er dygtig til alt, hvad der vedrører fakta og hårde data. Den kan fx skrive makroer, som er små programmer, der udvider funktionaliteten i Excel.

Med meget lille skrift skriver ChatGPT nederst på alle sine svar, at den kan tage fejl, og at vigtig information bør dobbelttjekkes. Det burde være skrevet med større bogstaver!

Jeg bruger blandt andet ChatGPT til:

1) Forbedring af gamle billeder

I min adoptivfamilie har jeg Magdalene Amalie Marie SCHIØTT (1885 – 1957). Hun er nogle tiptipoldeforældres barnebarn. Jeg ejede engang den slægtsbog, der var så spændende som en telefonbog, hvor Schiøtt-familien er beskrevet: “Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800 (Fredericia, 1977)“. Fra den scannede jeg for mange år siden nogle billeder, men kønne var de ikke.

Forleden dag fik jeg den idé at spørge ChatGPT, om den kunne rense/forbedre et par billeder for mig. Alt bare skrevet i menneskesprog, men den forstod, hvad jeg mente. Og så uploadede jeg billedet af hende. Ca. et minut efter havde jeg et resultat, jeg betragter som fornemt. Jeg har lagt det ind i Legacy og tydeligt angivet, at der er tale om en AI-version. Det oprindelige billede forbliver i Legacy, så begge billederne vises i TNG.

Herunder ser du de to versioner. Selv synes jeg, det er i orden at manipulere med billeder, når man tydeligt angiver, hvad man har gjort, og når man viser begge versioner.

 

MyHeritage har en funktion, hvor man kan farvelægge gamle billeder. Den kunne jeg aldrig finde på at bruge. På den anden side set adskiller den sig måske ikke væsentligt fra det, robotten og jeg har gjort her?’

2) En dag kunne min PC ikke starte

Du kender det sikkert: Panikken, der breder sig, når computeren bare ikke vil starte. Jeg er bare en bruger og ikke tekniker, så jeg imødeså straks en værkstedsregning på et par tusinde kr. Men før jeg ringede til firmaet, spurgte jeg ChatGPT, om den kunne hjælpe? Heldigvis kunne jeg kommunikere med den fra min iPad, hvor jeg har sørget for også at gemme adgangskoden.

Jeg beskrev, hvad jeg så på skærmen – nemlig ingenting – og hvordan de små dioder på kabinettet blinkede og måske især ikke blinkede. Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at slukke “den hårde vej”, dvs. ved at holde tænd/sluk-knappen nede, til der absolut intet liv var, og så prøvede jeg igen, hvilket ikke hjalp.

Jeg fortalte også, hvilken type BIOS jeg har. Det ses på det sorte billede med hvid skrift, man får, når man starter computeren, og hvor der står, at man kan trykke F1 eller DEL for at komme ind i BIOS. Det er ikke et sted, jeg roder rundt uden vejledning.

Sekunder efter havde jeg fem punkter, jeg kunne prøve i prioriteret orden. Hvis punkt 1 ikke virkede så prøv punkt 2 osv. Alt beskrevet i menneskesprog så det var tydeligt, hvad jeg skulle gøre. Der var et punkt, jeg ikke helt forstod, så her spurgte jeg, hvad den mente. Umiddelbart efter havde jeg en uddybende forklaring.

Så startede computeren!

Robotten spurgte, om jeg var interesseret i hjælp til en Windows USB-nødløsning, hvis computeren en anden dag absolut ikke ville starte efter de fem punkter. Det svarede jeg selvfølgelig “Ja tak” til og fik forklaring på, hvordan jeg oprettede en start- og reparationsnøgle, og hvordan den skulle anvendes i en nødsituation. Det sidste punkt lød “Læg USB-nøglen i en skuffe med label “Windows Redning”. Det har jeg gjort. I skuffen ligger også en udprintet version af, hvad jeg gør, hvis det sker igen.

3) Små programmer (makroer) i Excel

ChatGPT er meget dygtig til at skrive makroer til Excel. Makroer kræver, at man kan skrive kode, og det kan jeg ikke, og jeg har opgivet at lære det. Makroer kan hjælpe med ting, der faktisk bare er idiotiske gentagelser af de samme handlinger gang efter gang.

Jeg bruger fx makroer til:

  • Månedlig budgetopfølgning
    • Efter download af en Excelfil fra netbank af månedens bevægelser sørger makroen for sortering, summering mv., som jo er det samme måned efter måned.
  • Regnearket hvor jeg styrer fremdriften i oprydningen i slægtsdatabasen
    • Farver rækker med aner grønne. Det er der ingen grund til, at jeg selv skal gøre.
    • En gang for alle har jeg lavet et udtræk fra Legacy af anerne og placeret dem i kolonner for sig. I tre separate kolonner vises ID-nummeret (Legacy kalder dem af en eller anden årsag RIN), fornavne(e) og efternavn(e).
    • I den del af arket, hvor jeg holder øje med personer, jeg har arbejdet med, taster jeg bare ID’et, når der er tale om en ane. Herefter henter makroen de nævnte informationer og farver rækken grøn. Ingen hokus pokus filihankat.

Lidt af den sidstnævnte makro ser sådan ud – og bemærk, at der venligt er indsat kommentarer (fx ‘ Find sidste rækker), der er farvet grønne, så de er nemme at adskille fra selve koden:

' Find sidste rækker
lastRowH = ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row
lastRowB = ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row

' Fyld dictionary med ID'er fra kolonne B
Dim i As Long
For i = 2 To lastRowB
If Not dict.exists(ws.Cells(i, "B").Value) And ws.Cells(i, "B").Value <> "" Then
dict(ws.Cells(i, "B").Value) = Array(ws.Cells(i, "A").Value, ws.Cells(i, "C").Value, ws.Cells(i, "D").Value)
End If
Next i

' Ryd eksisterende farver
ws.Range("F2:M" & lastRowH).Interior.Color = xlNone

' Gennemgå kolonne H og udfør match
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & lastRowH)
For Each cell In rngToSearch

Jeg havde aldrig selv fundet ud af at skrive en sådan makro, men jeg har utrolig meget glæde af den.

Opsummering

De tre eksempler på anvendelsen af ChatGPT har forhåbentlig vist, at der er uendelige muligheder med ChatGPT, så længe man holder sig fra noget med følelser og holdninger.

Jeg er jo bare en privatperson, men jeg kan sagtens forstå, hvorfor store organisationer – fx sundhedssektoren – bruger kunstig intelligens.

Robotterne bruges eksempelvis til at vurdere røntgenbilleder, og har de på forhånd set nogle millioner billeder af frakturer, kan de sikkert stille diagnosen hurtigere og sikrere end lægen. Selvfølgelig bør lægen se billederne og tjekke, om hun er enig med robotten. Men er hun enig, betyder det, at patienten langt hurtigere kan få svar på, hvad der er galt, og lægen kan hurtigere beslutte, hvad der skal gøres. Det er kun godt for patienterne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

DigDag.dk skal læres

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

Jeg har købt bogen “Med Adam i arkivet – Kom i gang med slægtsforskning”. Den er velskrevet og lækker. Alle sider er tykke og på blankt papir. Den er alle pengene værd.

Da den er for begyndere, er der selvfølgelig ikke udelukkende store overraskelser, men der er bestemt også emner, jeg høster fordel af.

Et af dem er det ti sider lange og gennemillustrerede kapitel om DigDag, som jeg altid har haft et lettere anstrengt forhold til. For det første fordi jeg ikke rigtig har været klar over, hvad jeg skulle bruge siden til og for det andet fordi, teknologien er håbløs.

Kort sagt har jeg aldrig set lyset, for jeg er altid endt med et danmarkskort udfyldt med nogle sorte streger, som jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle stille op med, og så har jeg givet op.

Adam skriver blandt andet (side 83):

Nytten og nødvendigheden af DigDag kan næppe overvurderes. Alligevel er der rigtig mange slægtsforskere, der slet ikke kender den eller bruger den alt for sjældent. Og du skal helst ikke begå samme fejl.

Jeg bryder sammen og tilstår, at jeg er en af dem.

Nu har jeg prøvet at følge hans eksempler, og pludselig kan jeg se, hvor smart det er. Man får jo sådan set hele landets administrative inddeling foræret fra de tidligste tider til nutiden, så det er en anden måde at lære proveniensprincippet på.

Proveniensprincippet betyder, at Rigsarkivet m.fl. beholder samme orden, som den afleverende myndighed i sin tid havde. De omordner ikke arkivalierne, hvilket selvfølgelig også ville være tåbeligt, men det betyder samtidig, at man må lære sig den oprindelige orden.

Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at man skal i amtsarkiverne for at finde alimentationssager, og jeg har da også for mange år siden fundet frem til “Mormor og alimentationssagerne” (bidragssagerne vedr. hendes to første ‘uægte’ børn), men der er meget andet, jeg respektfuldt har undladt at lede efter, fordi jeg har troet, at det var for svært, og at jeg nok ikke kunne finde ud af det.

Adams bog åbner mine øjne for en masse muligheder. DigDag skal læres, men sådan er slægtsforskning jo. Med stædighed kommer man langt. Der var jo også engang, jeg ikke vidste, hvordan kirkebøgerne var ordnet, at mænd kom før kvinder i kirkebøgerne, at der kom styr på sagerne i 1814, eller hvornår folketællingerne blev afholdt. Nu er det nærmest indgraveret i rygsøjlen.

Kapitlet om Rigsarkivets indgange og Daisy

Jeg har også taget mig sammen til at surfe lidt rundt på Rigsarkivets side, blandt andet fordi Adam skriver, at man skal tjekke åbningstiderne, inden man tager derind. Havde jeg ikke læst bogen og surfet på siden, var jeg glad taget afsted til en aflåst dør næste mandag.

Da det er ti år siden, jeg har været på arkivet, kender diverse systemer mig formodentlig heller ikke længere, så jeg tager mit pas med. Det ville jeg heller ikke have vidst uden bogen.

Daisy og bestillingssystemet er intet mindre end genialt og særdeles brugervenligt, når man ved, hvor man skal lede og trykke på hvilke knapper. Jeg ser frem til retssagerne i Nordre Birk fra 1934. Jeg må simpelthen vide alt om det store hattetyveri fra Skodsborg Hattefabrik. Jeg har brugt al min energi på de scannede arkivalier på arkivalieronline, men der er mere at komme efter. Der er mere slægtshistorie at folde ud. Jeg skal nok finde ud af det!

Jeg prøvede at finde frem til lidt flere alimentationssager. De var fra det jyske, men jeg kunne ikke bestille registeret til AJ-sagerne til København. Selve sagerne kunne godt bestilles. Men det ville jo være håbløst.

Rigsarkivet skriver, at man ikke kan fjernlåne arkivalier “Der er hyppigt benyttet eller nødvendige for benyttelsen af andre arkivalier (Journaler, registre etc. der virker som ”søgemidler”)”. Når man lige tænker over det, er det lige så logisk som resten af arkivet: Hvis jeg sad med registeret her i København, kunne ingen i Viborg finde frem til AJ-sagerne i Jylland. Ergo må jeg en tur til Viborg, men det er jo også en dejlig by og ikke mindst et dejligt arkiv …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

ChatGPT hjalp med at reparere Windows’ start

ChatGPT hjalp med at reparere Windows' start

Windows 11 var død

ChatGPT hjalp med at reparere Windows’ start

Jeg har sparet en tur til værkstedet og en masse penge ved at bede ChatGPT om hjælp. Jeg har den betalte version af ChatGPT (ca. 160 kr. om måneden). I går tjente den sig selv hjem i mindst et år, for det er dyrt at sende PC’en på værksted.

Jeg stod pludselig med det, vi alle frygter: Min ellers stabile stationære Windows 11 Pro ville næsten ikke starte. Computeren var en evighed om at komme i gang, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad der hang. Når Windows endelig var oppe at køre, virkede alt fint – men det tog en krig – fx 25 minutter – at komme dertil.

Jeg er bare en bruger og føler mig slet ikke tryg ved at rode rundt i Windows bag kulissen. ChatGPT var dog venlig og forklarede flere gange undervejs, at de foreslåede kommandoer ikke kunne ødelægge noget (hverken system eller data).

Jeg mistænkte, at mit backupprogram – Acronis – måske stod og kørte nogle opgaver, der aldrig blev færdige. Problemet var bare, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg overhovedet finder ud af, hvad der sker bag kulissen.

Jeg spurgte ChatGPT, hvordan jeg kunne se, hvilke processer der kørte på min PC. Første råd var at åbne Jobliste – den gamle klassiker, hvor man kan se, hvad der bruger CPU, RAM og disk. Det var hurtigt gjort med genvejstasten Ctrl + Shift + Esc.

Der viste sig dog ikke at være nogen processer, der slugte al kraften. Det næste råd var derfor at kigge på startprogrammer – altså de programmer, der starter automatisk sammen med Windows. Her havde jeg allerede fjernet de fleste unødvendige. Jeg starter kun de programmer, jeg rent faktisk skal bruge hver dag. Resten starter jeg manuelt, når jeg skal bruge dem, men det var alligevel rart at få det bekræftet.

Hvad gør sfc /scannow egentlig?

Så foreslog ChatGPT, at jeg kørte en indbygget Windows-kommando, som jeg ikke selv havde tænkt på: sfc /scannow.

Det betyder System File Checker. Den scanner alle vigtige Windows-systemfiler for fejl eller manglende dele – og hvis den finder noget, forsøger den at reparere det automatisk ved at hente sunde filer fra en sikker kopi på computeren.

I mit tilfælde viste sfc faktisk, at der var beskadigede filer – og at de blev repareret. Det forklarede en del!

Når alt fryser – uden panik

Efter sfc-rettelsen skulle jeg genstarte. Men her skete det, de fleste også frygter: Computeren ville slet ikke lukke eller starte igen. Den sad bare fast med en “Genstarter …”-skærm uden nogen aktivitet.

Jeg spurgte ChatGPT, om det var OK at tvangslukke – og fik en forklaring på, hvordan man gør det sikkert: Hold tænd/sluk-knappen nede i 10-15 sekunder, vent, og prøv igen.

Da PC’en derefter ikke ville starte helt, men kun viste en mystisk BIOS-besked om UEFI Safe Mode, fik jeg også hjælp til at forstå, at jeg bare skulle trykke F1, gemme indstillingerne og genstarte. Intet dramatisk. Og jeg kunne ikke ødelægge noget.

Tålmodighed og kontrol

Undervejs fjernede jeg også et par programmer, jeg havde installeret dagen før – AnyDesk og Google Fjernskrivebord – med Revo Uninstaller, som kan fjerne programmer helt rent og oprette gendannelsespunkter, så man altid kan rulle tilbage. Det var rart at få bekræftet, at netop fjernskrivebordsprogrammer kan drille, fordi de sætter systemtjenester op, der starter tidligt sammen med Windows.

Efter alt det:

Backup med Acronis kørte igen, langsomt, men stabilt.

En ekstra sfc /scannow bagefter viste: “Windows Resource Protection did not find any integrity violations.” – altså: Systemet er nu helt rent.

Og starten er faktisk hurtigere end før!

Et godt råd: Vær ikke bange for at prøve

Det bedste ved det hele? ChatGPT sørgede for, at jeg var tryg hele vejen. Der var ingen store armbevægelser eller teknisk volapyk, bare forklaringer på, hvad jeg skulle gøre og hvorfor.

Jeg sparede en tur (og regning) på værkstedet — og lærte noget nyt om, hvordan Windows egentlig hænger sammen.

Så hvis du selv står med en PC, der ikke vil starte, er mit råd:
👉 Tag det roligt.
👉 Spørg en der kan forklare det trin for trin – fx ChatGPT.
👉 Og husk at du ofte kan reparere mere, end du tror, med nogle få enkle kommandoer.

Tricks & genveje: Hurtig huskeseddel

👉 Ctrl + Shift + Esc – åbner Joblisten
Se hvad der bruger CPU, RAM og disk. Luk programmer, der hænger, eller stop startprogrammer.

👉 sfc /scannow – scanner og reparerer Windows-filer
SFC står for System File Checker. Den finder og reparerer beskadigede systemfiler, der kan give mærkelige fejl.

👉 DISM – næste skridt, hvis SFC ikke er nok
DISM står for Deployment Image Servicing and Management. Den scanner og reparerer Windows’ system-image, som SFC bruger som “lager” for sunde filer.

Typisk køres sådan:

DISM /Online /Cleanup-Image /ScanHealth
DISM /Online /Cleanup-Image /RestoreHealth

👉 chkdsk – tjekker og reparerer diskfejl
chkdsk står for Check Disk. Finder og reparerer fejl på selve harddisken.

Sådan kører du det:

chkdsk C: /f

Hvis drevet er i brug, spørger den, om den skal køre det næste gang, du starter.

👉 BIOS/UEFI – ind i systemet før Windows starter
Hvis du har problemer helt fra starten:

Tænd PC’en og tryk gentagne gange på Del, F2 eller Esc (afhængigt af bundkort).

I BIOS/UEFI kan du se hardware, ændre boot-rækkefølge og indlæse standardindstillinger, hvis noget driller.

👉 Revo Uninstaller – sletter programmer helt rent
Revo fjerner ikke kun selve programmet men også efterladte filer og stumper i registreringsdatabasen. Det er smart, hvis du vil rydde ordentligt op.

💡 Bonus-tip: Gem altid før du roder

Før du gør noget “farligt”: lav et gendannelsespunkt i Windows – eller tag en frisk backup, fx med Acronis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Lidt om TNG

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Inspireret af Charlottes gode spørgsmål til min seneste post kommer her lidt forklaring med menneskeord på, hvordan TNG virker. Det kan nemlig være lidt forvirrende at gå til min TNG-side og gennemskue funktionerne, når man hverken kender programmet eller personerne.

Det forstår jeg virkelig godt.

TNG er dynamisk

TNG er et databaseprogram.

At TNG er et databaseprogram betyder, at alle personerne i mit slægtstræ har en plads i databasen. Topbilledet søger at illustrere betydningen af en database: alle data “hældes i en spand” og kan derefter trækkes ud til forskellige visninger.

Når jeg importerer en ny GEDCOM-fil*, fordi jeg har fundet nye informationer, så lægges disse nye informationer ind på personerne på deres plads i “spanden”. Det kan også være, der er tale om en helt ny person; så oprettes vedkommende automatisk i databasen, og han eller hun får også sin egen plads i databasen. På den måde er TNG dynamisk.

* GEDCOM er den filtype, man får, når man eksporterer data ud af sit slægtsforskningsprogram.

I “gamle” dage (og måske stadig?) fandtes programmer, som var baseret på statiske html-sider, dvs. sider der kan vises på nettet. Her fik hver person en side. Så hvis man havde fx. 5.000 personer, så havde man også 5.000 statiske internet-sider. Sådanne hjemmesider kan være vanskelige at navigere på, hvis der fx er 40.000 personer.

Når man har en person fra min TNG-side fremme på skærmen, er det fordi, vedkommende er hentet nede i databasen. Her er det fx min far, der er hentet frem.

Vedkommende vises med en top-menu. Topmenuen er en del af programmet (kan være designet på et utal af måder, det kommer an på skabelonen), ikke en del af en person. Topmenuen vises og så hentes personen ind herunder. Det er en del af det smarte ved en dynamisk TNG-side, hvor data findes i en database.

Alle funktionerne i top-menuen relaterer sig til netop denne person. Så det er altså denne persons aner, efterkommere osv. Det er ikke mine aner, efterkommere osv.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan kan slægtskaber vises

Hvis man står på en person og ønsker at vide, hvordan vedkommende er relateret til mig er der flere muligheder:

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.

Jeg synes, det er en ret smart funktion, blandt andet fordi man så til højre kan vælge at gøre denne person til sit udgangspunkt, når man vil søge efter andre personer. Dvs. man så vil kunne se, hvordan fx min far er relateret til andre.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

2) En anden mulighed er, at man klikker på Slægtskab i topmenuen. Også her vil beregningen tage udgangspunkt i den person, man stod på. Det vil være Person 1. Igen ses det, at TNG er dynamisk.

Person 2 skal man selv vælge. Man søger en person frem ved at klikke på Find. Det kan også være, man har været lidt rundt på siden og derfor kender en persons ID-nummer. Så taster man det i feltet.

Mit ID-nummer er selvfølgelig 1, da jeg er probanden og i sin tid startede med mig selv, så derfor kan man skrive i1 i feltet (det første er “i”). Databasen er ligeglad med, om man bruger store eller små bogstaver.

Herefter trykker man på Beregn og i mit eksempel. vil jeg få dette resultat, men fordi det er personer, der hentes i en database, kan man udføre beregningen på hvem som helst i databasen.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Et andet lidt sjovere eksempel med en grafisk fremstilling finder du her, hvor jeg har søgt min relation til N. F. S. Grundtvig frem. Det er “lidt” langt ude, men det var sjovt at lave det 🙂

Sådan kan aner vises

I eksemplet ovenfor har jeg ganske vist også vist aner, men det er et tilfælde.

Man kan tage udgangspunkt i enhver person, der findes i databasen, og så fx klikke på Aner i topmenuen, så fås netop denne persons aner i fire generationer. TNG kan indstilles til at vise et andet antal aner, men standarden er fire, og den har jeg bevaret for at bevare overblikket, og fordi jeg synes, det ser pænt ud.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.

Klikker man eksempelvis på “Fars side”, vil man få hans aner i fire generationer i en grafisk fremstilling. En sådan fremstilling kan man få for enhver person, man klikker på. Når man fx har en sådan grafik fremme på skærmen, kan man klikke på dem alle, og så gå til vedkommendes egen side – igen en funktion der findes, fordi TNG er et dynamisk databaseprogram.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Har du spørgsmål eller vil du gerne i gang med TNG?

Har du spørgsmål til min TNG-side, til TNG som sådan eller vil du gerne i gang med TNG?

Spørg bare løs så vil jeg svare efter bedste evne. Jeg har brugt TNG i årevis, så der er en chance for, at jeg kan svare. Hvis ikke kan jeg henvise dig til det engelsksprogede forum, hvor hjælperne er utrolig dygtige.

Hvis du gerne vil i gang med TNG, så hjælper jeg gerne som en slags “konsulent”. Med det mener jeg, at jeg ikke laver arbejdet for dig, men jeg vejleder dig gerne i, hvordan du kan/skal gøre. Det kan du læse om i FAQ til TNG, hvor du skal ned i nederste sektion og der vælge “Support til TNG”. 

For kort tid siden fik jeg et spørgsmål om hvorvidt, man kunne bruge TNG hjemme på PC’en. Jeg svarede, at det kan man godt, men at jeg ikke er klar over hvordan, for man skal jo fx have en database på sin computer.

Som jeg ser det, er TNG et program, man bruger til at vise sin slægtsforskning på nettet. Ergo skal man have en hjemmeside og et domæne. Jeg tror ikke, det egner sig helt godt som det primære slægtsforskningsprogram, men det er altså muligt, og jeg kan nemt tage fejl. Jeg kan ikke hjælpe med de indledende trin, men når TNG først er installeret, hjælper jeg gerne.

I øverste del af FAQ’en finder du en generel beskrivelse af, hvordan du som besøgende på siden bruger TNG. Den supplerer det, jeg har skrevet herover.

TNG’s egen beskrivelse af funktionerne

  • GEDCOM-import/eksport: Ingen grund til at skrive alt igen.
  • Søgning: Let opslag på navn eller avanceret søgning på datoer, steder og meget mere.
  • Dynamiske diagrammer: Stamtavle, efterkommere, relationer, tidslinje, familiegruppe osv.
  • Ren og nem at læse: En person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.
  • Lister med efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.
  • Kan tilpasses: Vælg mellem 21 gratis designskabeloner, eller køb en fra en tredjepart.
  • Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.
  • Medier: Upload og link fotos, historier, videoer, hvad som helst.
  • Administration: Administrer alt fra en central administratormenu.
  • Sikkerhedskopiering/genoprettelse: Beskyt dine data, genopret efter en katastrofe.
  • Flere træer: Vær vært for mere end én GEDCOM ad gangen.
  • Stærk support: Gør brug af et forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister … eller spørg forfatteren.
  • Meget mere: Google Maps, understøttelse af LDS-data, kirkegårde, datoer og mærkedage, »What’s New« osv. osv. Se en mere komplet liste over funktioner her.
Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

https://tngsitebuilding.com/

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.