Tag Archive for: Rysten

/4 Kommentarer/i /af

Er det mon bivirkninger

Er det mon bivirkninger

Måske bivirkninger

Er det mon bivirkninger

For længe siden skrev jeg en artikel for Psykiatrisk Center Glostrup i forbindelse med, at de omlagde min medicin, så jeg ikke længere havde bivirkninger. Jeg tror, det var i 2018. Modtagerne var en psykiater og en farmaceut, der arbejder tæt sammen. Det er sådan, det bør være. De kommer fra det, der hedder Akutteamet. De hedder Kasper Thybo Reff og Christina Skovsende Eriksen, og de er så dygtige.

Vi skulle mødes i dag for at tale om en anden artikel. På forhånd havde jeg skrevet til dem, at jeg var blevet udredt for rysten (tremor) og at det var ‘alm rysten’ (essentiel tremor) eller måske bare psykosomatisk og at jeg derfor havde været en  måned på 808.

Hele mødet kom til at handle om min rysten. Så snart jeg kom ind i lokalet, sagde farmaceuten: Ja du ryster da godt nok.

I fællesskab kom de frem til, at der sandsynligvis er tale om langtidsbivirkninger af min medicin. Dvs. at der er noget at gøre. Hvor er jeg glad. Det vil tage et stykke tid, da det skal gøre forsigtigt, da jeg ikke skal have fx en ny psykose eller en ny mani. Medicinjusteringer skal altid ske forsigtigt.

Det er sjældent, og det er  svært, men jeg er med på den. Alt andet end at ryste.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i /af

Mom is back efter indlæggelse

Mom is back efter indlæggelse

Sådan gik der lige en måned

Mom is back efter indlæggelse

Jeg har været indlagt en måned, og det er derfor, I ikke har hørt noget fra mig.

Det, der væltede mig, var mistanken om Parkinsonisme. Mit hospitalsafsnit – 808 – tryllede og fik rykket PET/CT-skanningen tre måneder frem. Scanningen viste, at jeg ikke har Parkinson, og det er i sig selv dejligt.

Næste skridt er en MR-skanning, som blev lavet på et privathospital søndag aften. Den normale ventetid er otte måneder til Hvidovre Hospital, men 808 tryllede igen. Jeg skal til den neurolog Michael Grønbæk-Jensen den 25/6 og have svaret på MR-skanningen.  Det glæder jeg mig ikke til, da han ikke er en behagelig person, fx måtte jeg ikke have love at optage samtalen, og det ved jeg, at man har ret til. Den start på samtalen gjorde mig helt paf.

Han sagde, at hvis MR-scanningen ikke viste noget, var der kun ‘almindelig rysten’ tilbage, og det kunne der ikke gøres noget ved. Men min rysten er ikke alm. rysten. Højre hånd går helt amok, når jeg skal bære noget.

Opdatering 2021-10-21: Der var tale om Parkinsonisme. Det påviste en meget dygtig neurolog Sara Bech på Bispebjerg Hospital. Og det var endda ret slemt.

Fra tidligere skanninger ved jeg, at der ligger to vandcyster i min hjerne. De ligger i en bred kanal og burde ikke kunne lave ballade, men de kunne jo være begyndt at vokse eller have flyttet sig, så de trykker på noget.

Jeg håber sådan, der er tale om noget, der kan gøres noget ved, for den rysten jeg har, kan jeg ikke leve med.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i /af

Jeg er bange for at lave fejl

Jeg er bange for at lave fejl

Jeg hader det

Jeg er bange for at lave fejl

Jeg føler mig så nervøs, uden at jeg ved, hvad der ligger til grund for det. Hver gang telefonen ringer på arbejdet, sidder hjertet oppe i halsen, hvor jeg frygter at lave fejl; at svare kunderne forkert.

Eller jo, måske ved jeg godt, hvad der ligger til grund for det: jeg er bange for, at firmaet ikke beholder mig efter prøvetidens udløb. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg vel ville have hørt noget på nuværende tidspunkt, hvis jeg var helt håbløs. Og jeg har intet hørt. Jeg ser frem til, at prøvetiden udløber den 21. januar 2020, så jeg ved, om jeg er købt eller solgt. Tanken, om evt. at være solgt, kan give mig panikangst. Jeg orker ikke at skulle starte forfra et nyt sted, og jeg elsker jo det sted, jeg er og de opgaver, jeg har; men alligevel ryster jeg.

Jeg ryster, og det gør jeg også i andre situationer. Venner siger det til mig, og jeg kan også selv mærke det. En dag måtte jeg endda drikke kaffen med sugerør, fordi jeg var bange for at spilde ud over nogle venners spisebord. Andre gange frygter jeg at spise sammen med andre, fordi jeg er bange for at tabe maden ned af gaflen. Jeg hader det.

Rysteriet kan være en bivirkning til Litium, når man har taget det i mange år. Det tror jeg bare ikke rigtig på, eftersom det primært er venstre side (hånd og arm), der ryster.

Opdatering 2021-10-21: Det viste sig at være Parkinsonisme, og det var slemt.

Også andre symptomer

Der er også andre symptomer på, at noget ikke er, som det skal være: Jeg går rundt med panisk angst for at miste tegnebog, nøgler og telefon og for at glemme koden til Visakortet. Når jeg skal ud ad døren, tjekker jeg de tre førstnævnte ting mindst tre gange for at sikre mig, at de nu også er på deres faste pladser. Nå jeg lægger pungen på plads efter indkøb, bliver den efter fast rutine placeret i bunden af tasken. Her bliver nøglerne også tjekket. Alligevel er jeg overrasket over at finde tingene på deres rette plads, når jeg kommer hjem igen. Jeg hader det.

Jeg har ondt i maven, når jeg arbejder. Ikke meget men nok. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på at skulle på arbejde om to dage.

Er det angst?

Jeg tænker på, om det er angst. Det har jeg aldrig lidt af, så måske er det ikke klinisk angst, men så bare angstsymptomer. Uanset hvad så hader jeg dem. Og uanset hvad vil jeg tale med dem i distriktspsykiatrien om symptomerne.