Indlæg

Bivirkninger?

Måske bivirkninger

For længe siden skrev jeg en artikel for Psykiatrisk Center Glostrup i forbindelse med, at de omlagde min medicin, så jeg ikke længere havde bivirkninger. Modtagerne var en psykiater og en farmaceut, der arbejder tæt  sammen. Det er sådan, det bør være.

Vi skulle mødes i dag for at tale om en anden artikel. På forhånd havde jeg skrevet til dem, at jeg var blevet udredt for rysten (tremor) og at det var ‘alm rysten’ (essentiel tremor) eller måske bare psykosomatisk og at jeg derfor havde været en  måned på 808.

Hele mødet kom til at handle om min rysten. Så snart jeg kom ind i lokalet, sagde farmaceuten: Ja du ryster da godt nok.

I fællesskab kom de frem til, at der sandsynligvis er tale om langtidsbivirkninger af min medicin. Dvs. at der er noget at gøre. Hvor er jeg glad. Det vil tage et stykke tid, da det skal gøre forsigtigt, da jeg ikke skal have fx en ny psykose eller en ny mani. Medicinjusteringer skal altid ske forsigtigt.

Det er sjældent, og det er  svært, men jeg er med på den. Alt andet end at ryste.

Essentiel tremor

Ikke noget at skrive om

Jeg har været hos neurologen i dag, og konklusionen er, at min rysten (tremor) ikke er noget at skrive hjem om. Diagnosen er bare essentiel tremor. Jeg fejler ikke noget videre, for essentiel tremor er ikke noget særligt.. Jeg undrer mig så over, at jeg ryster.

Hospitalet anbefalede mig at opsøge min tidligere psykolog, måske fordi de tænkte, at der var tale om noget psykosomatisk. Nu gør jeg, som de foreslog, selvom det er en dyr fornøjelse. Jeg vil meget gerne af med mit problem.

En anden løsning kunne have været betablokkere, men neurologen sagde, at man kunne blive meget ‘ked af det’ som bivirkning, hvilket jeg hørte som blive deprimeret af. Og jeg har haft de depressioner jeg skal have.

Tilbage til livet

Det tager tid at komme tilbage til livet

Først i dag har jeg sluppet dynen for alvor og fundet gulvspand og støvsuger frem og  rengjort dele af palæet. På en måned bliver der ganske støvet helt af sig selv. Nu er her dejligt og pænt igen, og der er vasket tre maskiner. Sådan kan jeg lide det – bagefter.

Psykosomatisk?

Forleden nat kørte tankerne igen og jeg ringede til min favoritkontaktperson, der mente, at jeg ikke fejlede noget somatisk og at det med rystelserne var psykosomatisk. Jeg tror hende ganske enkelt ikke. Hun har ikke set et anfald, hun er ikke læge, endsige neurolog.

Jeg blev enormt ked af det, idet hun er den, jeg har haft mest tillid til gennem alle årene. Er læringen, at man ikke skal knytte sig til en bestemt medarbejder?

Men hvad nu hvis hun har ret? Hvad nu hvis jeg ikke fejler noget, men bare skal leve med rystelserne. Det, synes jeg, er svært at håndtere. Det vil svare til, hvad neurologen sagde, sidst jeg var der, nemlig hvis MR-skanningen ikke viser noget påfaldende er der en ting tilbage, og det er ‘almindelige rystelser’, som der ikke er noget at gøre ved.

Jeg har forberedt en liste med spørgsmål, som jeg håber, jeg får lov at stille til neurologen, selvom jeg tvivler, jf oplevelserne fra sidst.