Det indlæg, der blokerer for resten

Min blog er halvdød, og jeg kan næppe have flere læsere tilbage, for jeg har ikke været produktiv i flere måneder. Det skyldes, at jeg ikke før har haft modet til at skrive dette indlæg af frygt for at potentielle nye arbejdsgivere skulle læse det. Men nu vover jeg pelsen og skriver det indlæg, som har spærret for resten af min kreativitet.

Jeg er blevet afskediget på grund af sygdom (depressioner mv.), og jeg er også blevet fritstillet, hvilket betyder, at jeg får løn i opsigelsesperioden, men ikke skal møde frem på arbejdet. Jeg fik fyresedlen i august og det kom som et mindre chok for mig, selvom jeg selvfølgelig godt var klar over, at mig sygefravær var enormt højt. Men jeg troede, at der først skulle gives en skriftlig advarsel, inden man kunne fyre folk. Sådan er det også i følge min fagforening (Djøf), der derfor fik forhandlet en ekstra månedsløn hjem til mig i forbindelse med opsigelsen.

Nu er chokket ved at have lagt sig, og det hele er kommet lidt på afstand. Jeg har fået regnet på min indtægt på dagpenge, og der bliver ikke meget at slå til søren med, men jeg kan overleve. Her mens jeg stadig har løn, sørger jeg for at spare op til en “buffer”, så der er lidt at stå i mod med til de udgifter, der ligger over overlevelsesniveauet.

Jeg har regnet ud, at der – når de faste udgifter er betalt – vil være ca. 2.000 kr. at leve for pr. måned, og jeg er i tvivl om der overhovedet er muligt at overleve for det beløb! Men det skal prøves, og dybest set kan jeg leve på en sten. Der skal bare ikke være noget der går i stykker i hjemmet, og man skal ikke pludselig stå og mangle en ny vinterjakke. I tankerne har jeg gennemgået alle mine ting og konstateret, at der ikke bør være noget, der går i stykker eller trænger til udskiftning lige foreløbigt.

I forbindelse med opsigelsen fik jeg fra min arbejdsgiver et outplacement-forløb til 40.000 kr. hos en coach, der skal hjælpe mig med at finde et nyt job, hvilket jeg inderligt håber lykkes. Jeg har været der tre gange ud af 22 og hun virker god og solid – lige min type. Sidste gang lavede vi et “værdihjul” som prioriterer værdierne i et job mellem hinanden. Der er tale om følgende værdier:

• Fysiske rammer
• Kolleger
• Leder
• Opgaver
• Udvikling
• Virksomhed
• Kultur
• Økonomi/vilkår

Jeg prioriterer opgaverne, lederen og de fysiske rammer højt, mens de andre befinder sig lavere på rangstigen. Jeg er selv lidt overrasket over at lederen kommer ind på en klar andenplads lige efter opgaverne, men det hænger nok sammen med, at jeg er lidt “nørdet”, og trives godt bare jeg har gode opgaver og klar retning for, hvordan de skal løses.

Jeg søger alle de stillinger, der er at søge, men problemet er, at der ikke er ret mange stillinger at søge. I dag var der for en gangs skyld to stillinger at søge, men det er også næsten 14 dage siden, jeg sidst har skudt en ansøgning af sted. Dagens ansøgninger gik til to så forskellige steder som PET og Lægemiddelstyrelsen.

Indtil videre er det ikke lykkedes mig at komme til samtale, hvilket undrer mig lidt, men jeg tror, det er fordi, jeg søger fuldmægtigstillinger medens mit CV er fyldt med special- og chefkonsulentstillinger, så arbejdsgiver kan tro, at jeg er overkvalificeret eller vil kede mig i løbet af kort tid, eller at jeg blot ønsker ansættelsen som led i at kunne søge videre. Men sådan er det ikke! Det forholdes sig sådan, at jeg vil være glad for et hvilket som helst job, jeg kan finde.

I dag har jeg fået oprettet mit CV i databasen hos Jobnet.dk, som er den database man skal oprette sig i for at få dagpenge, når den tid kommer, og “den tid” er ultimo januar, hvor jeg ikke længere får løn.

I morgen skal jeg i gang med at oprette mig i Djøfs Jobunivers, og når jeg ikke har gjort det allerede i dag, skyldes det, at jeg ikke kan finde mit brugernavn, og at databasen ikke kan finde ud af at gensende det til mig.

Det hele ser lidt sort ud for tiden, men alligevel er jeg i godt humør. Jeg forstår det ikke rigtig, men glæder mig over at det er sådan. Det hele ville da være meget værre, hvis jeg mentalt var nede i kulkælderen.

Årh hvor gjorde det godt at skrive dette indlæg; nu håber jeg at have skabt “hul igennem” til andre indlæg igen.