Min musik
Jeg er kommet i tanker om min musik. For snart mange år siden købte jeg Media Monkey i en Gold udgave, der er det samme som en livsvarig licens, og indspillede alle mine CDer, så jeg kan høre den på computeren. Herefter glemte jeg det mere eller mindre.
Min oprydning på computeren har imidlertid bragt musikken frem igen. Min musiksmag gik vist i stå i midten af 80’erne, men der har jeg til gengæld også mange gode numre fra. Bjørn Afzelius, Dire Straits, Anne Dorthe Michelsen, Bruce Springsteen, Andrea Berg osv. Lige nu sidder jeg og hører alle de stjernemarkerede numre – altså alt det bedste, og det er skønt at lytte til for længst glemte numre.
Jeg har kun et par meget billige højtalere til computeren. Jeg overvejer at købe nogle bedre, hvis interessen for musikken holder sig. I min stue har jeg et par pragtfulde B&W-højtalere, der sidder jeg imidlertid ikke og lytter. Jeg er jo, hvor computeren er.
Jeg er fascineret af alle de muligheder, den digitale tidsalder giver. Tænk hvis man havde fortalt mine bedsteforældre, at der en dag ville komme noget, der hed CDer og at det var muligt at spille dem over på noget, der hed en computer, og at det ville blive muligt kun at høre de allerbedste numre – de ville næppe have troet det.
Det er vist et alderstegn at være fascineret af de teknologiske muligheder. Den unge generation tager det som en selvfølge, for de er vokset op med disse muligheder. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da jeg var ovre i kirken i weekenden med de unge mennesker. De tager sætter som det mest naturlige i verden deres iPhone til at spille deres yndlingsnumre. I kirken skal vi klart have købt et eller andet som de kan sætte deres iPhone i. Unge mennesker hører musik til arbejdet og sådan er det bare, og der må vi andre følge med, hvis vi vil gøre os håb om at nå dem.