Indlæg

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Post statsministerens nytårstale

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Det lyder så fint at “sætte kommuner fri”, så de kan skabe den ældrepleje og de tilbud til børnene, man lokalt finder væsentlige.

“Frihed” er et plusord, det kan man ikke komme udenom, men… for der er et “men” (måske mange?): Er vi villige til at acceptere en ringere kvalitet til børn og ældre i kommuner, der ikke finder disse områder så væsentlige og hellere vil sænke skatten for de velbjærgede?

Jeg kan godt lide de tværgående kvalitetsnormer, så jeg ikke i min alderdom skal sidde med det kommunale landkort for at finde en kommune med en ældrepleje, jeg kan leve (og dø) med. Jeg foretrækker, at standarderne er ensartede for både børn og gamle uanset postnummer og indtægtsgrundlag.

Ombudsmanden får en meget vanskelig opgave, hvis den enkelte kommune kan definere egne standarder. Jeg synes, det bliver noget rod.

Der ligger meget liberal tankegang bag at bruge ord som “frihed”. I det hele taget synes jeg, det var en ret liberal nytårstale, når man tænker på, at den kom fra en socialdemokratisk statsminister. Men der skal selvfølgelig også udskrives valg til Folketinget om senest 1½ år ovenpå novembers katastrofale kommunal- og regionsrådsvalg til socialdemokraterne ikke mindst i de store byer.

En tale med et meget politisk indhold

Christine Cordsen fra DR, hende synes jeg godt om, sagde det meget klart: Det var en tale med en usædvanlig stor mængde politisk indhold: årets kommende politiske projekter blev tegnet op, faktisk mere end bare skitserede:

  • Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk skal gøre nytte 37 timer om ugen fx ved at smøre madder eller gøre ekstra rent. Sikke mange madder, der kan smøres på den tid og der vil blive ganske enormt rent.
  • Vi har rekordlav arbejdsløshed, så nu må vi til at importere udenlandsk arbejdskraft for at imødekomme erhvervslivets umættelige behov. Ville det ikke være en idé at få de ca. 60.000 unge mellem 16 og 30 år, der står uden uddannelse eller arbejde, i arbejde, før vi importerer udenlandsk (billig) arbejdskraft?
  • “Derfor skal vi kun hente arbejdskraft ind, som der er mangel på. Det skal være for en afgrænset periode.” Kom og hjælp os med at løse vores problem, og når I har løst vores problem, kan I tage hjem, hvor I kom fra.
  • “Vi vil stramme dimittendreglerne. Så nyuddannede hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet.” Går de nyuddannede og fiser den af? Jeg tror simpelthen ikke på, at man tager en (måske lang) videregående uddannelse uden at have et stort ønske om straks at komme i gang med at bruge den.

Nu skal det ikke bare være brok. Der var også fine ting i talen, selvom den var liberal. Jeg synes fx at følgende er rigtigt: “Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom.” I det ligger også en indrømmelse af, at vi har et stort problem med børnefattigdom. Og det problem skal løses.

Det var dejligt Hendes Majestæt Dronningen kunne nævne psykiatrien, når statsministeren ikke kunne.

Det er garanteret ikke let at holde nytårstale nummer to, der står i skyggen af en pandemi, der lige nu bare ser ud til at blive værre og værre. Flere og flere bliver smittede, positivprocenten stiger, men de vaccinerede bliver ikke så syge, som de u-vaccinerede. Personligt tror jeg, det er et spørgsmål om tid, før vi alle har haft corona. Har vi så opnået den flokimmunitet nogle ynder at tale om?

Endnu engang takkede statsministeren os vaccinerede for vores heltemodige indsats. Det havde hun nu ikke behøvet. Det burde være en pligt at lade sig vaccinere. Ikke kun af hensyn til sig selv men også af hensyn til alle de andre. Det er nemlig tilladt at tænke ud over egen næsetip.

Hvor er handlingerne?

Både Ellemann Jensen (V) og Sofie Carsten Nielsen (RV) påpegede efterfølgende, at Mette Frederiksen har mange ord men ikke så meget handling. Hertil kan man sige, at hendes primære opgave de seneste to år naturligvis har drejet sig om håndtering af pandemien, ellers var det da gået helt amok, og derudover skal ordene jo lige komme ud af hendes mund, før de kan omsættes til handling. Kritikere vil sige, at flere af løfterne/kravene/ønskerne har været fremsat flere gange tidligere, så det er helt reelt, der savnes handling. Selv ved jeg ved ikke rigtig.

Hele statsministerens nytårstale findes her.

Godt nyt år (endnu en gang).

Søren og Mette

Et læsebogssystem i forrige årtusinde

Da jeg var barn og startede i skole i forrige årtusinde, nærmere bestemt i 1970 i Vestjylland, hed læsebogssystemet ‘Søren og Mette’, og det var vist ganske udmærket. Jeg lærte da i hvert fald at læse.

Nutidens Søren og Mette er Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, og Mette Frederiksen, statsministeren. Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksen. Det er der mange, der ikke har.

Der er mange, der mener, at hun samler magten hos sig selv og ikke i tilstrækkelig grad inddrager regering og Folketing i beslutningerne. Det skulle være særlig tydeligt i forbindelse med alle beslutningerne i relation til coronapandemien.

Jørgen Grønnegård-rapporten

Der er kommet en omfattende rapport fra Jørgen Grønnegård-gruppen. Ekspertgruppen konkluderer, at statsministeren i foråret under den første coronabølge ‘skubbede myndighederne foran sig’ i forbindelse med den første nedlukning af Danmark. Hun sagde på et pressemøde den 11. marts 2020, at nedlukningen skete på baggrund af myndighedernes anbefaling. Det var åbenbart bare ikke sandt – beslutningen var hendes/regeringens egen. Det kan man læse i denne udmærkede opsummering fra Altinget fra forleden dag.

Der skulle åbenbart have været et betydeligt misforhold mellem Søren og Mette forud for det pressemøde. På dagens (altså mandag den 1. februar) pressemøde spurgte en af boulevardpressens journalister til dette misforhold. Søren Brostrøm replicerede klogeligt nok tre gange, at det havde han ikke behov for at kommentere. Så sev det vel ind!

Politisk semantik

I dagens Point of View International skriver Kjeld Smidt i denne gode artikel, at Mette Frederiksen netop ikke sagde ‘sundhedsmyndighederne’ men ‘myndighederne’, hvorved hun skulle have bundet Søren Brostrøm til masten, og at der bare er tale om almindelig politisk semantik, som man ikke skal lægge noget videre i. ‘Myndighederne’ dækker et langt bredere felt end ‘sundhedsmyndighederne’. Læs artiklen, den er virkelig god!

For meget ‘Søren og Mette’

Mette Frederiksen siger, at hun i foråret ‘hellere ville gøre for meget end for lidt’. Det bakker jeg op om, ligesom jeg i det hele taget bakker om de initiativer, der tages for tiden, selvom det er inderligt ligegyldigt, hvad jeg måtte mene.

Det er selvfølgelig uhyre problematisk, hvis hun træffer beslutningerne ganske egenrådigt, men det synes der heller ikke at være tale om. Der er tale om, at hun har kort tid, og at hun på den korte tid skal træffe meget store beslutninger på baggrund af den rådgivning, hun får.

Uanset hvad så er det, jeg vil frem til, at jeg synes, der er gået alt, alt for meget personfnidder i dette her. Den situation Danmark – og resten af verden – befinder sig i er for vigtig til det. Der er andet at tage sig til end at drøfte Søren og Mette som enkeltpersoner, men det er sådan, det bliver stillet op, og så har boulevardpressen (og DF og Nye Borgerlige) også noget at skrive om.

Postscriptum

Hvis nu denne magtkamp mellem Søren og Mette interesserer dig, er der også her en interessant artikel på DRs hjemmeside.