Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

44 sekunders video af de to banditter Jason og Josephine

Killinge-spam

44 sekunders video af de to banditter Jason og Josephine

To killinger, én bogreol og 44 sekunders vild brydekamp. Jason og Josephine har fundet sig godt til rette i deres nye hjem, hvor de skiftevis går til stålet i legeslagsmål og sover trygt side om side. Billeder og video afslører meget mere om deres udvikling, end man umiddelbart skulle tro.

Går det ikke over på et tidspunkt – vil alle “photo opportunities” ikke være brugt op og alle historier fortalt?

Jo måske, men det er ikke foreløbigt, for der sker hele tiden noget nyt, jeg er nødt til at fortælle om, for jeg vil så gerne dele min glæde med alle mine trofaste læsere. Og bliver I trætte af killinge-spam, må I springe over (hvor gærdet er lavest). Jeg lover til gengæld at bruge sigende overskrifter, så I er advarede på forhånd.

Følger du mig på Facebook, har du måske allerede set videoen, og så er det næsten overstået for denne gang.

Man kan sove godt i en bogreol

Efter det voldsomme legeslagsmål (se senere) var de meget, meget trætte. De valgte at tage formiddagsluren på nederste hylde i bogreolen, der står en meter fra mit skrivebord. De kan selv klatre op ude i fronten, selvom der er 80 cm. op til hylden. Det er godt klaret, når man ikke er ældre.

Sælger skrev, at den grønne kugle ville blive et stort hit at slikke på. Mine killinger er indtil videre ret ligeglade med den, bortset fra at den egner sig godt som fodbold.

Og meget apropos bøger: jeg fik en automatisk genereret meddelelse fra Hvidovre Hovedbibliotek om, at jeg havde overskredet lånetiden på en bog og ville få en afgift på 810 kr.. Jeg svarede, at jeg var klar over det, og at jeg nok skulle aflevere bogen, men desværre ikke kunne komme før efter den 12. august, da jeg skal være hjemme hos to nyindflyttede killinger hele døgnet. Det anbefaler alle dyrlæge-sites.

Og så skete der noget, man næsten ikke tror kan ske i vores fuldt ud digitaliserede samfund, hvor alting klares ved hjælp af MitID: en medarbejder skrev, at så forlængede han undtagelsesvist låneperioden. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne og takkede selvfølgelig straks behørigt

Billedanalyse

Billedet herover fortæller faktisk rigtig meget.

Først og fremmest er det tydeligt, at begge killinger er i en meget dyb og afslappet søvn. Det er især tydeligt ved deres kropsstillinger:

  • Josephine (den grå) ligger med den ene pote oppe foran ansigtet og bugen delvist eksponeret.
    Jason (den røde) ligger helt afslappet på siden med hovedet bagover og halsen blottet.

For katte er bug, hals og strube blandt de mest sårbare områder. Når de frivilligt viser dem frem under søvn, er det normalt et tegn på, at de føler sig meget trygge.

Det mest interessante er dog kontakten mellem dem.

Deres bagben og haler rører hinanden. Det er ikke tilfældigt. Katte, der er usikre eller ønsker afstand, sover typisk med lidt mere plads imellem sig. Her har de valgt fysisk kontakt, selv om der er rigeligt med plads på hylden. Det tyder på et stærkt søskendebånd og en oplevelse af fælles tryghed.

Og andet man kan lægge mærke til:
  • Ingen spændinger i kroppen.
  • Ingen “klar til flugt”-stilling.
  • Ørerne ligger naturligt.
  • Poterne er løse og afslappede.
  • Begge har strakt sig ud i fuld længde.

Det er præcis sådan killinger ser ud, når deres hjerner har besluttet, at der ikke er noget som helst at bekymre sig om.

Josephine ligger ikke gemt væk. Hun ligger fremme ved siden af Jason. Det fortæller, at hun ikke længere oplever sit nye hjem som et sted, hvor hun konstant skal være på vagt. Den forsigtige killing har fundet et sted, hvor hun kan falde helt hen. Hun har sammen med sin bror fundet et sted, der er en god observationspost, men så faldt hun desværre i søvn, før hun nåede at observere det mindste.

Josephine er imponerende. For få dage siden havde jeg en killing, der holdt afstand og var meget forsigtig. Nu ligger hun og sover dybt i et åbent område tæt på mig. Hun har ikke nødvendigvis besluttet, at jeg er verdens mest fantastiske menneske, men hun har besluttet, at jeg ikke er farlig.

Video på 44 sekunder

Når du klikker på billedet herunder, går en video på 44 sekunder i gang. Den viser en vild legeslåskamp, der er kærligt ment, selvom det ser temmelig voldsomt ud. Du ser selvfølgelig banditterne i hovedrollerne.

Før formiddagsluren røg de i totterne på hinanden for sjov. Freden blev senere genoprettet uden problemer, og alt er igen fryd og gammen.

Bemærk:
  • Begge vender frivilligt tilbage til hinanden igen og igen.
  • Josephine ligger ofte på siden eller ryggen og bliver i situationen. En kat, der føler sig truet, vil normalt forsøge at flygte eller gemme sig.
  • Der er mange “bløde” slag med forpoterne.
  • De skiftes til at være øverst og nederst.
  • Ingen af dem jagter den anden væk fra området.
  • Kampen foregår midt på gulvet i fuld offentlighed og ikke i et hjørne, hvor en kat er trængt op.

Videoen viser simpelthen to killinger, der er ved at lære at være kat. De træner balance, styrke, bidhæmning, sociale signaler og grænser. Det er præcis den slags brydekampe, helt normale søskende har.

Jeg kan tage det roligt. Ovre er de dage, hvor jeg dårligt turde trække ud i toilettet for ikke at forskrække dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Jeg havde aldrig kunnet aktivere en enekat tilstrækkeligt

Der skal to til tango

Jeg havde aldrig kunnet aktivere en enekat tilstrækkeligt

To killinger er ikke bare dobbelt så meget arbejde – de er også dobbelt så meget glæde. Jason og Josephine har fundet sig til rette i deres nye hjem, og hver dag bliver det tydeligere, hvor meget de betyder for hinanden. De leger, brydes, vasker hinanden, spiller fodbold og falder derefter omkuld i dyb søvn. Samtidig har Jason knækket koden til et nyt aktivitetslegetøj, mens Josephine har taget endnu et lille skridt mod tillid.

Topbilledet kan tolkes på flere måder: Jason ligger fuldstændig afslappet med bugen opad og halsen blottet. Det er en meget sårbar stilling for en kat. Josephine ligger lige ved siden af ham, også afslappet, uden spændinger i kroppen og uden at holde afstand.

Det fortæller formentlig flere ting:

  • De føler sig trygge sammen.
  • De har et stærkt søskendebånd.
  • Ingen af dem er på vagt.
  • De betragter dette område som en sikker base.

For killinger er det ret vigtigt. De er flyttet fra alt det kendte på Fyn til en lejlighed i Hvidovre, men de har stadig hinanden. Når den ene slapper af, påvirker det den anden.

Der er også noget interessant ved den indbyrdes placering: De ligger ikke oven på hinanden, som helt små killinger ofte gør. De ligger side om side med en lille smule afstand. Det er lidt “teenage-katte-udgaven” af nærhed: Det kan være et tegn på, at de både er selvstændige men også er stærkt knyttede til hinanden.

Og jeg kan lide at mene, at billedet siger noget om det nye hjem: Katte, der er utrygge, vælger ofte skjulte steder. Her ligger begge to midt på et åbent gulv. De har ikke valgt at gemme sig bag sofaen eller under et bord. De har valgt at sove på et sted, hvor de kan ses.

Samlet kan det måske tolkes sådan – når jeg nu absolut vil:

Jeg behøver ikke ligge oven på dig, men jeg vil gerne ligge ved siden af dig – og jeg føler mig godt tilpas her.

Når jeg ser på, hvor meget de leger med hinanden, står det klart, at jeg aldrig nogensinde kunne have aktiveret en enekat tilstrækkeligt.

De farer rundt, de hopper og danser, de brydes, de vasker hinanden, og de slås (vist) godmodigt.

De spiller med den samme fodbold og skiftes til at “sparke” med en forpote. Den, der sparker, venter på, at den anden farer efter bolden, og så lægger afsenderen sig på lur og venter på næste puf til bolden. Og sådan bliver de ved i en uendelighed. Jeg har mange gulve med glatte flader, og de er perfekte til fodbold. Køkkenet er den bedste boldbane, for det er selvfølgelig helt frit for tæpper.

Selvom jeg leger med dem siddende på gulvet 2 * ½ time pr. dag, leger de alligevel mere med hinanden. Når legen er overstået, er de totalt udmattede, øjnene glider langsomt i, og de lægger sig til at sove tungt. Og havde jeg forsøgt at lege tilstrækkeligt med en enekat, ville jeg ikke have været lige så sjov. Jeg ville ikke være en lige så god hverken bryde- eller fodbold-makker, som den anden er.

Vandmangel

De er begyndt at spise af tørfoderet, og pludselig opdagede jeg, at der ikke var mere vand i skålen. Det er første gang, der var drukket op. Jeg følte mig som en elendig “mor” og skyndte mig at råde bod på det.

Den knækkede kode

Jason har lige knækket koden med hensyn til denne karussel, hvor der ligger en bold indeni. Idéen er, at man skal stikke poten i og sparke til bolden, så den triller til den anden side og så sparke den den modsatte vej. Det fandt han uden videre ud af og gik helt amok i lang tid.

Det endte med, at han smed den op i luften, hvorpå den landede på den forkerte side. Jeg er spændt på, hvornår han gør et nyt forsøg.

For en 14 uger gammel killing er den slags legetøj rigtig godt. Det stimulerer jagtinstinktet, problemløsningsevnen og koncentrationen. Mange mennesker tænker, at killinger kun har brug for at løbe rundt, men mental aktivering er mindst lige så vigtig.

Jeg lægger mærke til flere små ting:

  • Ørerne er fremadrettede og afslappede.
  • Halen bæres neutralt.
  • Kroppen er strakt frem mod legetøjet.
  • Han bruger både syn, poter og sandsynligvis lugtesans på at løse “problemet”.

Det ligner en lille forsker i gang med et eksperiment: “Hvis jeg stikker poten herind, kan jeg så få fat i den gule kugle?”

(Teksten fortsætter under billedet)

Endnu et galleri

De er begge fotogene, og jeg kan slet ikke lade være at tage billeder af dem. Før de kom, tog jeg stort set aldrig billeder og undrede mig altid over andres mad- og hundebilleder etc.

Nu forstår jeg endelig ønsket om at dele glæden over ansvaret for nogle små væsener, der er helt afhængige af mig. Nærmest en form for stolthed over hvert trin, der går godt. Eksempelvis gned Josephine sig i dag for første gang sig op ad mine ben, mens jeg øste morgenmaden op til dem.

Når katte gør det, afsætter de duftmærker fra kinderne – og så er man accepteret. Det var måske, som når forældre ser deres børn tage de første skridt. Min “på gulvet uden at påkalde mig om opmærksomhed-træning” virker altså ganske, ganske langsomt.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Billeder fra vild leg med Jason og Josephine

Billedspam

Billeder fra vild leg med Jason og Josephine

To killinger, to personligheder og 30 minutters vild leg. Jason flyver gennem luften efter fjerene, Josephine bærer byttet bort med stolthed, og begge finder nye måder at bruge trækasserne fra Aarstiderne på. Bagefter er der total stilhed: de ligger udmattede efter endnu en travl arbejdsdag som professionelle ballademagere.

Jeg var nødt til at lave gennemtræk, for her var vanvittigt varmt. Da de endnu ikke er øremærkede og chippede, tør jeg ikke bare lufte ud; derfor satte jeg mig ned på gulvet og legede med dem, så jeg havde fuld kontrol over, hvor de befandt sig.

Nu er de fuldkommen udkørte efter 30 minutters vild leg. Jason har indtaget sin sædvanlige spisebordsstol og Josephine ligger lige under den.

  • Kasserne fra Aarstiderne har fået ny anvendelse. De er så gode at gemme sig i.
  • Pindene med kunstige fjer i enden får nogle ordentlige ture. Jason kan hoppe 40 cm. op i luften for at fange fjerene.
  • Josephine bærer pinden på tværs med munden.
  • De slås med hinanden og Josephine får overtaget.
  • Josephine har et utrolig smukt ansigt. Derfor får du også nærbilleder af hende. Bare fordi han fylder det hele, skal hun ikke stå i skyggen.

En veninde sagde, at killinger sover meget. Jeg må have fået det forkerte mærke.

Egl. skulle jeg jo have set på nogle arkivalier fra 1741, men det bliver vist ikke i dag.

Når du klikker på et billede i galleriet, vises det i fuld størrelse:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Banditternes “Så forskellige sind”

Banditterne igen

Banditternes “Så forskellige sind”

To killinger, to vidt forskellige temperamenter. Jason har allerede indtaget rollen som husets direktør, mens Josephine stadig forsigtigt undersøger verden omkring sig. Samtidig er der opstået nye rutiner, nyt ansvar og en uventet glæde ved pludselig at være den, nogen er helt afhængige af.

Jeg kom i tanke om bogen “Så forskellige sind – Erindringsportrætter” der består af korte og længere tekster, hvor Johannes Møllehave ser tilbage på mennesker, han har kendt eller været optaget af, og på de erfaringer, der har formet hans livssyn.

“Så forskellige sind” passer perfekt på de to:

  • Jason er tiltrådt sin nye stilling som direktør her i huset.
  • Josephine skiver stadig på sin ansøgning.

Det er interessant at iagttage.

Et par gange dagligt sætter jeg mig gulvet og lader hende være i fred: ingen kalden, ingen øjenkontakt eller andre former for tilnærmelser. Hun nærmer sig stille og roligt. I går faldt øjnene langsomt i, og hun faldt i dyb søvn ved mine tæer – ikke bare den overfladiske “lurepasser-hvile”. Det ville hun jo ikke gøre, hvis hun var bange. Og hun ville ikke lege, spise etc. Det har været en stor omvæltning for dem, og der er så meget nyt, de skal forholde sig til. Ting tager tid, og de har kun været her siden sent onsdag.

De undersøger alt: Jason har opdaget, at vaskemaskinen er hul indeni, og i dag har de “hjulpet” med at pakke kasserne fra Aarstiderne ud. Om det nu var den store hjælp, skal jeg lade være usagt …

Låget på friskvarerne holdes på plads af et af de stive plastik-spændbånd, og det er meget interessant. Når han er færdig med at bære det rundt som dagens trofæ, rusker han det i den ene ende og den anden ende bevæger sig i uforudsigelige ryk; den tager hun så styringen over. På den måde behøver de ikke mig. Det dyre legetøj …

Og han har fundet en mus, man kan spille fodbold med. Det foregår med høj hastighed og temmelig vildt.

De har fundet frem til, at nætterne fint kan tilbringes i hver sin ende af en vindueskarm.

Jeg lagde mærke til, at Jason spiste først og først derefter overlod pladsen til hende. Nu har jeg i stedet stille to skåle frem med god afstand mellem dem, så de kan spise samtidig, men det skal hun selvfølgelig først finde ud af.

Nye morgenrutiner

Det er sjovt, som der allerede er skabt nye morgenrutiner:

  • Det første, jeg gør, er at vaske skålene, give frisk mad og vand og sætte kaffe over.
  • opvask
  • imens farer de rundt både hver for sig og efter hinanden, for nu er der ny energi
  • når de er helt færdige med at spise, gør jeg bakken i stand og støvsuger rundt om den. Katte er enormt renlige dyr, så selvfølgelig skal de mødes af et rent toilet. Gruset kommer langt omkring, når de graver …
  • Så “morgenskrivning”.

Før var der kun mig, mig selv og min morgenkaffe. Nu kommer deres behov før mine. De er 100 pct. afhængige af mig og kan ikke selv finde maden frem. Hvor er det skønt, at nogen pludselig er afhængige af mig, nogen at passe på. Nogen hvor det er mit ansvar, at de har et godt liv.

Om morgenen viser de tydeligt, at der er spist op. De går frem og tilbage mellem spisestuen og soveværelset med løftede haler for at fortælle, at jeg da snart må indse, at det er spisetid.

Nye indtryk

Det er lidt skørt, men det er ikke kun de to, der er overvældede af de mange nye indtryk, det er jeg også selv. Det er nyt, at nogens liv afhænger af mig.

Jeg kan godt lide min nye rolle som underdirektør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.