Indlæg

,

Hvorfor forandringer?

Hvorfor forandringer?

Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

Jeg har fået meget fin respons på den seneste post om de forandringer, jeg har lyst til at lave på hjemmesiden, begyndende med forsiden. Det er så dejligt, at de fleste faktisk kan lide det, jeg gerne vil lave. Nogle synes ligefrem, det ser lækkert ud! Åh hvor er det rart at høre.

Hvorfor skal det nu være smartere?

En af mine kerne-læsere er ikke begejstret og spørger “Hvorfor skal det nu være smartere?” Her kommer jeg til kort. Næh det har jo fungeret god hidtil. Hvorfor nu lave om på det? Jeg synes bare, jeg er er nødt til at følge bare lidt med tiden, og præsentere en hjemmeside, der viser, at den også følger bare lidt med tiden. Min vens opringning viste mig imidlertid, at det ikke er så let.

Hvad synes min absolutte kernelæser?

Hun frygter, at det bliver mere besværligt, end det var, at finde den relevante blogpost. Hun er ligeglad med alt mulig gammelt og skridt, jeg linker til. Hun er alene interesseret i de nyeste poster. Som forsvar leverer jeg, at der også i fremtiden vil blive mulighed for at klikke på bare den enkelte ting, man er interesseret i. Det skal så siges, at jeg for længst har spurgt firmaet bag Enfold om de kan hjælpe med at få de små billeder i 16:9 format. Min ven er et fremragende eksempel på, at der egl. ikke må ske forandringer.

Min læser tænker også:

Hvilken betydning har det med det store hvide område (headeren)? Generer det nogen andet end dig selv? Næh det har hun jo ret i; det gør bare ikke, at jeg ikke har lyst til  at fordrive min tid via fx. Hotel d’Anglereterre her i Købehavn.

Hun tænker også, at der normalt bliver muligt bare at finde videre til den nyeste post, og at det er den, der repræsenterer den nyeste post – evt. den nyeste side.

Balancegangen?

Jeg vil gøre virkelig meget for at sikre, at mine trofaste læsere ikke føler sig hjemløse eller pludselig føler, at det er blevet besværligt at bruge hjemmesiden. Det er jo dem, jeg skriver for. Samtidig skal jeg have have lov at foretage de nødvendige forandringer, så jeg/siden ikke går helt i stå. Pyh ha – det er en svær balancegang. Men det er også en umådeligt spændende proces.

,

Vilde forandringer?

Sjov med hjemmesiden

Det har kostet kræfter

Allerførst: her til aften har jeg været ude at spise for første gang i flere år. Hvor var det dog skønt at komme lidt ud i samfundet efter mange dage og en nat ved computeren. Sublim mad og ditto betjening på restaurant Mêlée, Martensens Allé 16, 1828 Frederiksberg, København. Jeg elsker at blive betjent. Skulle din vej falde der forbi, kan det absolut anbefales. Det var  dyrt men dejligt.

Jeg har længe haft lyst at foretage forandringer på hjemmesiden

Nu er forandringerne blevet til noget, og jeg er næsten færdig, og du kan se dem her på subdomænet. De er ikke lagt op på den rigtige side endnu, da der mangler lidt, som er noget, Michael fra Designunivers skal kode for mig, da jeg ikke selv har kompetencerne til det. Michael kan alt til en fornuftig pris.

Jeg bruger temaet Enfold, hvor man kan komme langt med “klik og peg” og den slags, og det har jeg brugt tre dage og en nat på, men der er nogle ting, hvor Michael må træde til. Et lille eksempel er, at billederne, der fremover kommer til at repræsentere de nye poster i bloggen, blev ved med at hoppe og danse, hvilket jeg ikke bryder mig om. Og jeg gætter på, mine læsere heller ikke er så begejstrede for for meget “hop og dans”. Enfold tilbyder bare ikke, at man kan undgå det, uanset hvad man gør.

Sikke en masse læring. Så skønt. Jeg har virkelig lært meget om Enfold af dette her.

Jeg er startet med forsiden og blogposterne. Jeg har 89 sider, de må komme lidt efter lidt. Når jeg finder en generisk model for dem, tager det nok ikke så lang tid. Og herregud det er jo mit hjertebarn og jeg skal ikke så meget andet…

Målet har været at lave noget, der var bare lidt “smartere”

Selv jeg må følge bare lidt med tiden, uagtet jeg er en stokkonservativ web-ejer og -bruger. Jeg har en en eller anden idé om, at mine læsere også er en anelse konservative, ikke af sind men ud fra devisen om, at når de nu er vant til at se siden på en bestemt måde, så skal der da i hvert fald være noget, der leder tilbage til det kendte. Alt må ikke ændres på en gang, for så kan brugerne føles sig hjemløse. Og det er ikke meningen. Det er en balancegang at skabe noget nyt og samtidig at holde på de mange brugere, jeg har og som jeg er meget glad for.

Jeg faldt over Hotel d’Angleterres hjemmeside her og lod mig inspirere af den. De har mange fine ting, men også meget “hop og dans”, jeg ikke bryder mig om, så jeg nappede det, jeg kunne lide og lod resten være.

Det har jeg opnået

  1. Noget, der er mere up to date og alligevel bevaret en høj grad af genkendelighed.
  2. Sluppet af med det store døde, hvide område i toppen, der egl. ikke blev brugt til andet end mit logo og nogle ikoner. I realiteten er det måske også kun mit selv, der fatter idéen bag logoet.
    • Det subtile er: den mørke side og den lyse side bag maskerne, p.t. brillerne, symboliserer de to sider af bipolariteten, det maniske og det depressive. Men jeg medgiver, at det nok kun er mig, der forstår det. Måske finder jeg en dag på noget andet.
  3. Fået placeret “sociale ikoner”, altså links til Facebook, LinkedIn mv., et sted, hvor de gør mere fyldest.
  4. Uddraget af den enkelte blogpost har jeg måttet givet køb på. Til gengæld bliver der fire gange så meget plads til titlen, som så kan blive meningsfuld. Hidtil har titlerne været lidt af et gætværk.
    • Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, får du stadig uddraget fra den enkelte post med. Jeg glæder mig over mine p.t. knapt 70 abonnenter.
    • Er du ikke abonnent, må du klikke på billedet for at se, hvad der gemmer sig. Jeg vil gøre mig umage med at skrive mere sigende titler, så du kan spare et klik eller to.
  5. Forsiden er blevet delt i to blogs: den øverste blog handler om aktuelle emner, og den nederste blog handler om (slægts-)historiske emner. Det sker, fordi jeg gætter på, at jeg skriver til to forskellige segmenter. Ikke alle mine læsere interesserer sig for det samme. Interesserer du dig for historien, skal du altså rulle lidt ned, for at se om der er noget nyt, der kan interessere dig.
  6. Der er blevet ryddet op ude i “sidebaren”, altså området ude til højre med links til det ene og det andet. Der var for meget, der ikke var stringent. Jeg kan ikke klare, når det ene element ikke er mage til det andet. Det skulle være i orden nu.

Har du en mening?

Dette er intet meningsmålingsinstitut, og jeg lover ikke at rette mig efter det, du siger, men det gør de jo heller ikke…

Hvis du mener noget, vil jeg forfærdelig gerne høre om det, og jeg lover at tage hvert eneste input op til overvejelse og helt sikkert at begrunde og besvare, for jeg har gjort mig tankerne. Det er bare muligt, de ikke er kommet frem her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

, ,

Dansk FAQ til TNG

Dansk FAQ til TNG

Jeg er den første dansker…

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Med programmet kan man forholdsvis nemt lægge sine slægtsdata på en hjemmeside. Man tager de data, man har i sit slægtsforskningsprogram, eksporterer til en såkaldt GEDCOM-fil, der er en fælles genealogisk standard, og henter den ind i TNG. På den måde får man “befolket” programmet.

TNG er baseret på en database, som styrer 95 pct. af det, man viser på hjemmesiden. Der er altså ikke noget med at taste data ind igen. Det er også umanerlig kedeligt og medfører desuden risiko for fejl.

Forleden så jeg en fin amerikansk FAQ, udarbejdet af Robin Richmond, Ohio. Så vidt jeg ved, har vi ikke noget tilsvarende på dansk, så nu har jeg selv lavet en. Du finder min førsteudgave her. Det har været et interessant lille projekt, for jeg har opdaget et par nye muligheder, selvom jeg har brugt programmet i årevis.

Jeg tror, Robin har skrevet en del af sine visninger i TNG selv, for jeg kan ikke altid finde nogle, der ligner. Så han har på en måde mere at skrive om.

Til gengæld er min skrivestil vist lidt mindre “datadreven” og lidt mere personlig; det kan muligvis gøre det en anelse mere spændende at læse. Herudover har han af naturlige årsager ikke noget om EU’s GDPR eller om cookies, som TNG delvist kan håndtere.

Der mangler lidt:

  1. Der skal selvfølgelig ikke være fem cm. blank skærm øverst. De er opstået, fordi jeg har fjernet den sædvanlige header fra hjemmesiden, da de blå briller og de blå menupunkter på den ene side og så den grønne farve på den anden side slet ikke gik sammen. Det var noget rod med farverne og der blev for mange elementer at holde rede på. Det er lykkedes mig at få det skjult, men ikke at slippe for det hvide stykke. Min metode er sikkert forkert. (Note 2. maj 2021: Metoden var rigtig, der manglede bare lidt.)
  2. Der er nogle besøgte links i TNG, der har en forkert farve: de bliver stort set usynlige, og man skal vide, hvor de plejer at være for at finde dem. Gad nok vide hvorfor det ikke er alle besøgte links, det går ud over? Jeg er uskyldig, da jeg bare har brugt filerne fra Marsha Bryant, Raleigh, North Carolina. Hende skal jeg have skrevet til endnu engang; men hun er så sød og hjælpsom, at det er uproblematisk. (Senere: Hun har allerede rette det):
  3. Nogle af billederne (og nogle af linkene) viser engelsk tekst på den danske version af siden. Sådan skal det selvfølgelig heller ikke være. Det skyldes, at Brett, New South Wales, Australien, arbejder hårdt og inderligt med at installere de tilføjelsesprogrammer (MODs), der plejer at få siden til at gå ned for mig. Han installerer dem selvfølgelig på engelsk, og så tilpasser jeg dem til danske forhold, når vi er sikre på, at det virker, som det skal. Tilpasningen består for det meste af tryk på ca. fem taster. Kun i et par enkelte tilfælde, skal man finde nogle filer frem og rette et ord eller to i dem. Når det er på plads, danner jeg billederne på ny. Det skal se ordentligt ud. Note 6. maj 2021: Billederne er dannet på ny.

Mangler du noget?

Uanset om du er en garvet bruger af TNG – eller om du overvejer, om det kunne være noget for dig – kunne jeg tænke mig at vide, om du savner noget. FAQ’en er lavet med Enfold, der har en simpel funktion netop til at danne en FAQ, så det er nemt at føje flere spørgsmål til og at rette i de eksisterende.

Hvis du mangler noget, så send en kommentar til denne post; vær gerne helt konkret, når du formulerer dine ønsker.

,

Compliant!

GDPR Compliant Cookiebekendtgørelsen

Tre år bagud med at blive compliant…

Kært barn har mange navne; GDPR, Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen er det samme. GDPR står for General Data Protection Regulation, og er lovgivning, som er indført af EU og trådte i kraft den 25. maj 2018.

Compliant betyder, at hjemmesiden overholder reglerne i det nævnte regelsæt.

Det er de lettere tåbelige regler, der blandt andet får os allesammen til at trykke på en ekstra knap, når vi besøger diverse hjemmesider. Hvor mange læser, hvad de accepterer? Selv trykker jeg som hovedregel “Nej tak”, med mindre det er sider som POV International eller andre med anerkendelsesværdige formål, som kan få min accept til markedsføring. Andre må klare deres markedsføring vha. deres udmærket dimensionerede budgetter til den slags.

Der er også mange fine ting ved GDPR: Et eksempel er retten til at blive glemt (“The right to be forgotten”). Står man fx i en database, hvor man ikke længere ønsker at stå, har man ret til at blive slettet. Det er godt. EU har mange positive sideeffekter.

Som ejer af en helt almindelig hjemmeside skal man leve op til kravene, og har skullet det i knapt tre år. Timeglasset er for længst rindet ud for mig.

Endelig en løsning i fantastiske Enfold

Jeg har forsøgt mig med mange løsninger, da jeg har respekt for Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen, lige fra noget smart, der kostede 300 kr. om måneden, CookieBot, der blev opsagt, så snart jeg havde set regning nummer et, til et eller andet udvidelsesprogram (plug-in), der kunne en masse, men ikke var til at få overblik over, til ren tekst med behørig afskrift fra Eric og andre med styr på sagerne.

For et par uger siden kiggede jeg lidt nærmere på skabelonen (temaet) til hjemmesiden – fantastiske, geniale Enfold. Sørme om ikke den har noget mekanik til udfærdigelse af en cookie- og privatlivspolitik. Noget var endda oversat på forhånd, skabelonen kender nogle af tilføjelsesprogrammerne og fortæller om dem, så det bare skal oversættes, og ikke mindst er det dynamisk, så jeg ikke skal sidde og holde øje med, om der dukker nye cookies op. Det klarer Enfold selv. Der er skydeknapper til accept og afvisning af centrale cookies, og brugeren har mulighed for at træffe en ny beslutning.

Cookie- og privatlivspolitik for mennesker

Jeg har brugt oceaner af tid, måske også for meget?, men jeg har villet lave en cookie- og privatlivspolitik for mennesker – på dansk. Det er selvfølgelig irriterende, at der stadig står “(true)” nogle steder, men jeg ved ikke, hvor det kan oversættes. Det skal bare være noget, man nogenlunde kan læse og få bare rimelig mening i, hvis der engang skulle komme en læser forbi 🙂 Du finder den her: https://stegemueller.dk/cookiedeklaration/.

Helt 100 pct. lovmedholdelig er den ikke:

  • Man skal fx. oplyse, hvor længe en cookie “holder”, og det gør jeg ikke, for jeg ved ikke, hvordan jeg får oplysningen tryllet frem.
  • Jeg er heller ikke klar over, hvad “…og services” går ud på, selvom det står et par steder, men så er jeg da dækket ind.
  • En tredje ting undrer mig, og det er, at der ikke vises cookies fra andre plug-ins end de udtrykkeligt nævnte, selvom koden til det er sat ind. Jeg tror, det er en fejl, men jeg gider ikke lede efter løsningen.

Nu bliver det ikke bedre, og så kan diverse offentlige myndigheder bare komme an. Jeg har gjort det så godt, jeg kan.