Indlæg

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Samtaler begynder og ender med Trump

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dageDanmarks Radio viste dette billede på dr.dk i formiddag, og jeg følte mig ramt og tænkte, at det nok bare er fordi, jeg er ved at blive gammel, men jeg synes faktisk, at jeg har svært ved at følge med.

Jeg kan ikke huske andre perioder i min levetid (jeg er fra 1963), hvor det er gået med denne rasende fart.

Jeg var ude til frokost med en jævnaldrende veninde; hun synes (heldigvis) også, det er svært at følge med. Interessant nok begyndte og sluttede samtalen med Trump, og vi har ellers nok andet at tale om. Vi mangler ikke emner.

Det er i dag 47 dage siden, vi skrev den 20. januar 2025 og den alt for magtfulde stjernepsykopat atter satte sig i tronstolen på den anden side af Atlanterhavet. Hvad vi byggede op på 80 år, tog det ham 47 dage at rive ned. Verdens flammehav var lige netop slukket, og man var enige om, at dette aldrig måtte gentage sig sig. Landene var enige om, at samarbejde var vejen frem. 

Det viste sig med NATO fra 1949, hvor det bærende princip er musketer-eden i artikel 5 (angriber man et medlemsland, angriber man alle medlemslandene) og fx med det “Europæiske Kul- og Stålfællesskab” (EKS) fra 1951. Blandt andet den slags lærte vi om i faget folkeret, da jeg læste, og det gjorde stort indtryk på mig.

Skrøbeligheden står i fuldt flor. Mennesker, jeg anser for kloge, citerer Poul Henningsens “Man binder os på mund og haand” fra revyen “Dyveke” i 1940 fremført Liva Weel. Det, synes jeg, er lidt overdrevent samtidig med, at jeg forstår, hvad der får dem til det: Det er frygten for, hvor dette vanvid ender.

Skal jeg finde min fars godt slidte frihedskæmperarmbind frem af skuffen? Bliver det – hvis det bliver – “boots on the ground and planes in the air”?

6.000.000.000.000 kr. (6 billioner kr.)

Selvom jeg har arbejdet med økonomistyring det meste af mit arbejdsliv, var jeg nødt til at spørge ChatGPT, hvor mange nuller, der skulle på 6.000 mia. kr. Svaret er 12. Sådanne summer har jeg aldrig regnet med. Gad vide om Excel overhovedet kan finde ud af det 🙂

Tallet er svimlende og uforklarligt. Sikke meget velfærd vi kunne have fået for de penge, vi nu skyder ind i forsvaret. Sikke meget ældrepleje og minimumsnormeringer i daginstitutioner og hjælp til børn på autismespektret i folkeskolen. De penge, har vi ikke kunnet finde, men nu, hvor vi har pistolen for panden (næsten bogstaveligt tal), kan det pludselig lade sig gøre.

Mette Frederiksen taler også med børn og unge

Det går godt for regeringen, og måske især Mette Frederiksen, i meningsmålingerne. Kriseministeren er på plads. Men jeg under hende det altså godt.

Den 27. februar var hun ude at tale med unge mennesker i 9. klasse på Kalvebod Fælled Skole (min gamle baghave). Tænk at have det overskud, at man den ene dag sidder sammen med Keir Starmer og Macron og næste dag sammen med de unge, der spørger “Kommer der krig i Danmark?” Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at hun har embedsmænd til at hjælpe sig med hele logistikken osv. Hun skal ikke selv booke aftaler og sende mails frem og tilbage. Jeg er jo ikke helt idiot – men hun har jo ikke en embedsmand med ude hos de unge; der må hun klare sig selv.

Og ja, hun har  jo fuldkommen ret i, at har man børn/unge derhjemme, må man sætte ord på tankerne. Ellers vokser frygten, og det må den ikke få lov få lov til.

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Forår med optimering af aner

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Jeg gik min tur, og jeg glædede mig over at have fået for meget tøj på. Hvilken luksus!

På hjemvejen sad jeg på en af bænkene foran “Hvidovre Vinhus” og drak et glas kold hvidvin. Det var skønt. Tankerne om Trump og den skrøbelige verdensfred var pist borte.

Jeg har forsømt vandreturene i alt for lang tid – det  går ikke, men jeg har været fuldt optaget af GRUNDTVIG’erne. Nu skal der gang i gåturene igen, og forårsvejret inviterer til det. Jeg var ikke klar over, at jeg havde savnet dem.

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopatJeg hørte en medarbejder fra Psykiatrifonden i TV Avisen i morges. Hun opfordrede til, at man skruer ned for nyhedsstrømmen, hvis man er angst for alt det, der sker i verden for tiden.

Jeg er ikke angst (det retter sig mod noget abstrakt); jeg er bange (hvilket retter sig mod noget konkret). Jeg synes ikke, jeg kan skrue ned for nyhedsstrømmen, da jeg bare ser TV Avisen kl. 7:00 og kl. 18:30. Men jeg hører meget gerne “Genstart”, fordi de er dygtige til at sætte verdenssituationen i relief. På en måde må det “tygges” for mig.

Hvis du ikke allerede lytter til “Genstart”, kan jeg varmt anbefale det. Det findes i DR Lyd. Især en episode som “Kriseministeren vender tilbage” fra den 27. februar var virkelig god. Er der noget, Mette Frederiksen er dygtig til, er det krisehåndtering. Hun har min fulde respekt p.t.

Lidt men godt

Hvilke aner/familiemedlemmer skal jeg nu tage fat i som led i oprydningen? Hvordan finder jeg de rigtige at tage fat i? Jeg har faktisk ikke ret mange personer (bare 4.728 i skrivende stund), for jeg går ind for “lidt men godt”.

De grønne rækker på billedet herunder er aner, og formålet med regnearket er at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Indtil videre er jeg nået til række 1.902

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Vejen frem er nok at udvælge en ane, jeg ikke har set på i herrens mange år, og så prøve at optimere ham/hende. Og der er masser af muligheder.

Valget falder vist på Johan KIRSCHBAUM, der er min 5 * tipoldefar, og som jeg vist ikke har arbejdet med siden 2007 … Du milde. Der er sket meget siden den tid. For det første er der kommet så mange kilder på nettet, og for det andet har jeg fået mere erfaring. Det bliver sikkert sjovt. Dengang måtte jeg have hjælp til alle tydninger – nu går det bedre.

Det er i øvrigt sjovt med det gotiske: Jeg skal ikke være væk fra det ret længe, før jeg synes, jeg har mistet lidt af “touch and feel”. Og så er der selvfølgelig det, at når man tager fat på en ny kirkebog, må man lære den skriver at kende. Johan KIRSCHBAUM var fra Højby i Odsherred. Der har Rost-Nielsen gjort et fantastisk arbejde med at transskribere de gamle kirkebøger i det enorme sogn. Man dribler ikke bare lige gennem Højby kirkebog.

Jeg er i familie med det halve Odsherred, og her har jeg masser at rydde op i. Det er godt, jeg er pensioneret …

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Den udenrigspolitiske situation

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Hvis du er sød, svarer du “nej”, for jeg orker ikke de næste udmeldinger fra det ovale værelse.

Det er det rene vanvid.

I dag:
  • En højtstående anonym kilde fra det hvide hus udtaler, at Trump vil stoppe støtten til Ukraine, indtil Volodymyr Zelenskyj “beder om forladelse” (det er min formulering – jeg kan ikke lige huske den rigtige, men meningen er den samme). Nu venter verden på, at det af- eller bekræftes; forhåbentlig det første.
  • Øgede toldsatser på varer fra Canada, Mexico og Kina. Handelskrigen med Canada er brudt ud, idet de svarer igen af skuffe. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser i begge lande. Vi kan forudse recession.

Lige nu – kl. 12:48: Meldinger fra det sydøstlige Polen bekræfter, at USA har sat militær støtte til Ukraine på pause. Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i forbindelse med et regeringsmøde, skriver Reuters.

Forsvarsministeren er i Finland sammen med kongeparret og flere andre regeringsrepræsentanter. Begge udtrykker de stor bekymring, og det gør de ret i.

Sådan fungerer diplomati simpelthen ikke

For snart mange år siden implementerede jeg et tidsregistreringssystem til Udenrigsministeriet. Jeg var glad for at være der, for det var en god arbejdsplads, og det er det sikkert stadig. Kravene var store, men medarbejderne var dygtige, og der var vide rammer for den enkelte, hvis man passede sin butik.

I øjeblikket tænker jeg tit på, at medarbejderne i både Udenrigsministeriet og Statsministeriet må ligge vandret p.t. Godt jeg er pensioneret, for det holdt jeg ikke til.

Fordi jeg har været i Udenrigsministeriet, mens Friis Arne Petersen var direktør, har jeg selvfølgelig lagt mærke til, at han blev interviewet til TV Avisen flere gange i løbet af weekenden i sin egenskab af tidligere at have været Danmarks ambassadør til USA. 

Han gjorde det klart, at verdensfreden er skrøbelig, og at skænderiet mellem Trump og Volodymyr Zelenskyj var et diplomatisk lavpunkt, hvor begge parter begik enormt store fejl. Diplomati fungerer simpelthen anderledes. Man skændes ikke foran den samlede verdenspresse, og man taler pænt til hinanden, for det hjælper ikke at sige, at den anden er en stor idiot. Heller ikke selvom man mener det.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Der er for meget “skolegård” over dette: “Du begyndte, nej det gjorde du”. De gambler med verdensfreden, Trump taler om en tredje verdenskrig, og den store vinder er Putin. Han har opnået lige nøjagtig det, han ville: at udstille Ukraine som den store synder, der startede krigen, og at adskille USA og Europa, der ganske vist står sammen og lige nu har fundet 6.000 milliarder kr. ekstra til forsvar.

Krig avler krig.

“Boots on the ground and planes in the air”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister Keir Stamer efter det europæiske krisemøde i Downing Street 10. Mette Frederiksen er åben overfor at bidrage til en fredsbevarende styrke, men Mads Korsager (DR) mener, at vi skal frem til 2027/28, før vi kan bidrage med mere end et fodboldhold. Vi har simpelthen ikke soldater nok.

“Boots on the ground” er sindssyg farligt. Hvem husker ikke Irak-krigen? Skal vi sende unge mænd til slagmarken?

Peter Viggo Jakobsen

Jeg kan rigtig godt lide Peter Viggo Jakobsen, fordi han evner at formidle militære strategier med analogier, så de er til at forstå for os, der ikke har deltaget i forsvar. Danmarks Radio skriver i dag, at han udtaler:

Uden amerikansk hjælp mister Ukraine vigtige øjne og ører på slagmarken.

Det skyldes, at amerikanerne leverer noget elektronik, der bevirker, at de ukrainske soldater kan lokalisere fjenden. Uden de systemer … Tænk selv.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Tanker om den skrøbelige verden

Tanker om den skrøbelige verden

Trump og Putin smadrer min verden

Tanker om den skrøbelige verden

Jeg har aldrig tænkt over det tidligere, men det er gået op for mig, hvor skrøbelig verden og verdensfreden egentlig er. Lige p.t. er det tydeligt, at verdens ledere udtaler sig med stor forsigtighed for ikke at fornærme nogen. Og det har de måske altid gjort, jeg har bare aldrig tænkt over det.

Tidligere har jeg tænkt, at nu måtte Mette Frederiksen, Macron, Olaf Scholz m.fl. da træde i karakter og sige til Rusland og/eller USA, at de ikke ville finde sig i dette eller hint og ellers måtte samarbejdet få en anden drejning. Det er nu gået op for mig, at sådan fungerer verden(-sfreden) bare ikke.

Som bekendt er jeg ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksens aktuelle linedans, som var meget tydelig i gårsdagens “21 Søndag”. Jeg kan godt lide programmet, for her er rum og plads til de længere indslag.

I programmet gik Mette Frederiksen så langt, hun overhovedet kunne overfor Trump, uden at dagens danske ambassade i USA afskæres mulighederne for samarbejde. Amerikanerne er fortsat vores allierede, men efter kun en måned på magten, har Trump smadret relationen og verden. Der er kun 47 måneder tilbage … Og jeg synes, det var ganske udmærket, at statsministeren bad Kåre Quist om lov til at tale ud, eftersom de spørgsmål, han stillede, ikke kunne besvares med “ja” eller “nej”. Hun blev afbrudt konstant. Selv ville jeg have slået ham i gulvet.

Krigen i Ukraine

I dag er det tre år siden, russerne invaderede Ukraine. Mon ikke vi altid vil huske datoen den 24. februar?

Danmark støtter og målt i pct. af BNP, er vi den største støtte. Vi støtter, fordi vi står bag Ukraine, men lur mig om der ikke også er en høj grad af egoisme i det? Gør vi det ikke også fordi, at så længe Putin er travlt optaget i Ukraine, rulles krigen i det mindste ikke ud i resten af Europa? Og der er jo egl. ikke så langt fra Moskva til København?

Vi har taget imod 37.000 ukrainske flygtninge, og 70 pct. af dem ønsker at blive her, når den midlertidige Lov nr. 324 af 16. marts 2022 “Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine” løber ud i marts 2026.

Den andel er vokset støt og roligt med et procentpoint år for år. Det skyldes, at færre og færre har en familie at vende hjem til i Ukraine, børnene går i skole, har kammerater og taler godt dansk og forældrene er i arbejde. Hvis jeg var flygtet fra Ukraine, ville jeg også foretrække at blive her.

Det tyske valgresultat: AfD har fået hver femte stemme

Tanker om den skrøbelige verdenDet højreekstremistiske “Alternative für Deutschland” har fået hver femte stemme, hvilket er uhyggeligt.

Man behøver ikke have læst sociologi for at forstå hvorfor: Merkels “Wir schaffen das” er for alvor død. Tyskland har enorme problemer med immigration og landets økonomi er i ruiner. De fleste af AfD’s stemmer kommer fra det tidligere Østtyskland. Den del af landet er her 35 år efter murens fald stadig ikke ordentligt assimilerede i det tyske samfund. De føler sig stadig som andenrangsborgere, og så er det naturligt at stemme på et protestparti.

Det skal blive interessant at følge regeringsdannelsen. Uanset hvad – fx at ingen vil samarbejde med AfD; det kaldes “Brandmuren” – har landet taget et stort skridt til højre. Og er det egl. rigtigt, at et parti, der har fået hver femte stemme, ikke får del i regeringsmagten? Det synes jeg faktisk ikke. Det er ikke videre demokratisk. Sten Nørskov mente dog, at de vil få stor indflydelse på udvalgsarbejderne.

Fællesskaber mod frygt

Jeg talte med en veninde, der havde et virkelig godt råd mod frygten, som ikke må tage over: søg ind i fællesskaber. Det kan være fællesskaber om hvad som helst. Kolonihaveforeningen, vinterbadeklubben, slægtsforskerne … Uanset hvad så handler det om at søge sammen og at stå sammen, fordi sammenhold gør stærk.

Jeg synes, hun har ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.