Inger Støjberg

Kan medlemmer af Folketinget resocialiseres

Jeg er bestemt ikke borgerlig, hverken Ny eller gammel, højreekstrem eller noget som helst andet, men vi har i Danmark et sundt princip om, at når man har sonet sin straf og betalt sin “gæld” til samfundet, kan man sådan set begynde forfra på sin kriminelle løbebane – eller man kan påbegynde en lovlydig karriere. Samfundet håber, man har ændret sin moralske habitus.

Efter fem år er selve straffeattesten også ren og uplettet. Det må vel også gælde for domme afsagt af en rigsret, idet jeg gætter på, at det også reguleres af den almindelige femårige forældelse. Men det er som sagt et gæt. Gør mig gerne klogere.

Når det gælder sædvanlige små- eller stor-kriminelle, mener vi, at de såkaldt “resocialiseres” under afsoningen i en af Kriminalforsorgens institutioner. Men Inger Støjberg gik jo bare rundt derhjemme i Jylland med en fodlænke, så der virker det nok ikke lige så godt, hvis det altså nogensinde har virket på nogen – det er der ikke meget forskning, der tyder på. Personligt har jeg altid undret mig over forestillingen om, at kriminelle bliver dygtigere til at færdes i samfundet, når vi afspærrer deres adgang til det.

Der er nok ingen tvivl om, at Inger Støjberg vil fortsætte den kriminelle løbebane, jf. hendes egne udtalelser om, at hun intet fortryder, at hun vil gøre det samme igen for at “beskytte pigerne”, at hun ikke vil “bøje nakken” og at dommen er “i strid med danske værdier”.

Det handler om retsgarantier

Retsgarantierne skal selvfølgelig også gælde kriminelle medlemmer af Folketinget og endda også tidligere ministre, der er dømte ved en rigsret. Så må samfundet (dvs. vælgerne) holde ekstra øje med dem, og tage dem i kraven, når og hvis de endnu engang forbryder sig mod lov og ret eller bare lover/truer med at ville gøre det. Og vælgerne må overveje i hvilket omfang, de ønsker tidligere straffede skal repræsentere dem i Folketinget.

Bestemmelserne om “værdighed”

Vil en kriminel minister/et kriminelt medlem af Folketinget gerne tilbage i folden, bliver de først lukket ind, hvis Folketinget erklærer dem for værdige, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. Det er Folketinget selv, der beslutter, om den strafbare handling “i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget”, (Kilde: § 30 med kommentarer).

Da Glistrup blev dømt for groft skattesvig, røg han ud af Folketinget. Da han havde afsonet sin straf, blev han erklæret værdig til at genindtræde. Jeg brød mig på ingen måde hverken om ham eller hans politik, (jeg er vokset op et sted, hvor man inderligt ønskede ham som statsminister …), men jeg synes, afgørelsen fra Udvalget til Valgs Prøvelse var rigtig, (Kilde: § 33 med kommentarer). Han havde afsonet i et rigtig fængsel og betalt sin gæld til samfundet, altså var der ingen grund til, at han skulle være u-værdig.

Nogle mener og skriver om, at “alle meningsmålinger peger på, at Inger Støjberg ikke vil blive erklæret for værdig”. Det er noget sludder, for ingen ved noget om det. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde de målinger i valide kilder. Men gør mig gerne klogere med kildehenvisninger. Tak.

Mange argumenterer med, at hun brød grundloven. Det er jeg ikke klar over, men det var i hvert fald ikke det, hun blev dømt for, for det stod der ikke et ord om i anklageskriftet. Og man kan nu en gang ikke dømmes for noget, man ikke er anklaget for, når vi vel at mærke stadig befinder os i en retsstat. Ergo igen en gang sludder for en sladder.

I anklageskriftet har Folketinget tiltalt Inger Støjberg for at overtræde ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1 ved:

… at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser. Kilde: Wikipedia.

Det egentlige problem er vælgerne!

Lige nu ser det ud fra de seneste meningsmålinger ud til, at ca. 10,8 pct. af vælgerne vil stemme på Inger Støjbergs nye forkvaklede parti – og det vil de endda gøre uden at have set et partiprogram … Det er det egentlige problem!

Og skal vi blive lidt i juraens forunderlige verden, er der en, vi altid kan regne med et klart svar fra: Eva Smith, dr. jur. og professor emerita (ikke -tus, Ræson!). Hun siger meget klart til Ræson den 18. december 2021 (ingen betalingsmur):

Det er bekymrende, at ganske mange mennesker bakker op om lovbrud, hvis der bare er et anerkendelsesværdigt formål.

Kilde: Ræson.

Hvis folk kan ride deres egne hypheste, vil knapt 11 pct. af vælgerne altså se stort på et lovbrud. Det/de er det egentlige problem.

Glem et øjeblik grundlovens bestemmelser om værdig/ikke-værdig; glem ministeransvarlighedsloven. Vælgerne bestemmer. Vil vælgerne ikke have Inger Støjberg tilbage i Folketinget, er der ikke en opgave for Folketingets medlemmer og/eller Udvalget til Valgs Prøvelse at løse.

Vi har her i landet repræsentativt demokrati, som er den mindst ringe styreform, der kendes, sådan skal det også være, men jeg deler ikke desto mindre Eva Smiths bekymringer, når vi vel at mærke skræller appelsinen ind til benet – eller hvad det nu hedder.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.