Tag Archive for: Demokrati

Kan medlemmer af Folketinget resocialiseres

Inger Støjberg

Kan medlemmer af Folketinget resocialiseres

Jeg er bestemt ikke borgerlig, hverken Ny eller gammel, højreekstrem eller noget som helst andet, men vi har i Danmark et sundt princip om, at når man har sonet sin straf og betalt sin “gæld” til samfundet, kan man sådan set begynde forfra på sin kriminelle løbebane – eller man kan påbegynde en lovlydig karriere. Samfundet håber, man har ændret sin moralske habitus.

Efter fem år er selve straffeattesten også ren og uplettet. Det må vel også gælde for domme afsagt af en rigsret, idet jeg gætter på, at det også reguleres af den almindelige femårige forældelse. Men det er som sagt et gæt. Gør mig gerne klogere.

Når det gælder sædvanlige små- eller stor-kriminelle, mener vi, at de såkaldt “resocialiseres” under afsoningen i en af Kriminalforsorgens institutioner. Men Inger Støjberg gik jo bare rundt derhjemme i Jylland med en fodlænke, så der virker det nok ikke lige så godt, hvis det altså nogensinde har virket på nogen – det er der ikke meget forskning, der tyder på. Personligt har jeg altid undret mig over forestillingen om, at kriminelle bliver dygtigere til at færdes i samfundet, når vi afspærrer deres adgang til det.

Der er nok ingen tvivl om, at Inger Støjberg vil fortsætte den kriminelle løbebane, jf. hendes egne udtalelser om, at hun intet fortryder, at hun vil gøre det samme igen for at “beskytte pigerne”, at hun ikke vil “bøje nakken” og at dommen er “i strid med danske værdier”.

Det handler om retsgarantier

Retsgarantierne skal selvfølgelig også gælde kriminelle medlemmer af Folketinget og endda også tidligere ministre, der er dømte ved en rigsret. Så må samfundet (dvs. vælgerne) holde ekstra øje med dem, og tage dem i kraven, når og hvis de endnu engang forbryder sig mod lov og ret eller bare lover/truer med at ville gøre det. Og vælgerne må overveje i hvilket omfang, de ønsker tidligere straffede skal repræsentere dem i Folketinget.

Bestemmelserne om “værdighed”

Vil en kriminel minister/et kriminelt medlem af Folketinget gerne tilbage i folden, bliver de først lukket ind, hvis Folketinget erklærer dem for værdige, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. Det er Folketinget selv, der beslutter, om den strafbare handling “i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget”, (Kilde: § 30 med kommentarer).

Da Glistrup blev dømt for groft skattesvig, røg han ud af Folketinget. Da han havde afsonet sin straf, blev han erklæret værdig til at genindtræde. Jeg brød mig på ingen måde hverken om ham eller hans politik, (jeg er vokset op et sted, hvor man inderligt ønskede ham som statsminister …), men jeg synes, afgørelsen fra Udvalget til Valgs Prøvelse var rigtig, (Kilde: § 33 med kommentarer). Han havde afsonet i et rigtig fængsel og betalt sin gæld til samfundet, altså var der ingen grund til, at han skulle være u-værdig.

Nogle mener og skriver om, at “alle meningsmålinger peger på, at Inger Støjberg ikke vil blive erklæret for værdig”. Det er noget sludder, for ingen ved noget om det. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde de målinger i valide kilder. Men gør mig gerne klogere med kildehenvisninger. Tak.

Mange argumenterer med, at hun brød grundloven. Det er jeg ikke klar over, men det var i hvert fald ikke det, hun blev dømt for, for det stod der ikke et ord om i anklageskriftet. Og man kan nu en gang ikke dømmes for noget, man ikke er anklaget for, når vi vel at mærke stadig befinder os i en retsstat. Ergo igen en gang sludder for en sladder.

I anklageskriftet har Folketinget tiltalt Inger Støjberg for at overtræde ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1 ved:

… at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser. Kilde: Wikipedia.

Det egentlige problem er vælgerne!

Lige nu ser det ud fra de seneste meningsmålinger ud til, at ca. 10,8 pct. af vælgerne vil stemme på Inger Støjbergs nye forkvaklede parti – og det vil de endda gøre uden at have set et partiprogram … Det er det egentlige problem!

Og skal vi blive lidt i juraens forunderlige verden, er der en, vi altid kan regne med et klart svar fra: Eva Smith, dr. jur. og professor emerita (ikke -tus, Ræson!). Hun siger meget klart til Ræson den 18. december 2021 (ingen betalingsmur):

Det er bekymrende, at ganske mange mennesker bakker op om lovbrud, hvis der bare er et anerkendelsesværdigt formål.

Kilde: Ræson.

Hvis folk kan ride deres egne hypheste, vil knapt 11 pct. af vælgerne altså se stort på et lovbrud. Det/de er det egentlige problem.

Glem et øjeblik grundlovens bestemmelser om værdig/ikke-værdig; glem ministeransvarlighedsloven. Vælgerne bestemmer. Vil vælgerne ikke have Inger Støjberg tilbage i Folketinget, er der ikke en opgave for Folketingets medlemmer og/eller Udvalget til Valgs Prøvelse at løse.

Vi har her i landet repræsentativt demokrati, som er den mindst ringe styreform, der kendes, sådan skal det også være, men jeg deler ikke desto mindre Eva Smiths bekymringer, når vi vel at mærke skræller appelsinen ind til benet – eller hvad det nu hedder.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

,

Aktivisme eller demokrati i krise?

Aktivisme eller demokrati i krise?

Hvordan bliver befolkningen hørt?

Jeg så lige i TV Avisen 18:30, at man i Frankrig er meget bekymret over, at det kun er ca. 13 pct. af førstegangsvælgerne, der går til stemmeurnerne i dag, hvor man holder anden valgrunde. De unge er i stedet aktive aktivister på de sociale medier og ved forskellige udendørs begivenheder som fx Gay Pride og de store klimademonstrationer. Politikere fra det yderste højre (Le Pen) til det yderste venstre, opfordrer stærkt de unge til at benytte sig af deres demokratiske rettighed og siger, at der kun er én måde at blive hørt, og det er ved at gå til stemmeurnerne. Men de går alligevel ikke derhen. Og jeg forstår dem godt!

Frankrig contra Danmark

Jeg ved ikke, om debatterne om væsentlige, aktuelle emner foregår på samme måde i Frankrig som i Danmark, og om det er det, der holder de unge væk, men herhjemme er der i hvert fald et eller andet galt.

Tag fx. debatten om de aktuelle udlændingepolitiske stramninger, der er led i ‘Paradigmeskiftet’ fra februar 2019, der flyttede fokus fra integration til hjemsendelser (hvad så end et ‘hjem’ er?) og har det klare udgangspunkt, at opholdstilladelser er midlertidige:

De store landsdækkende medier interesserer sig ikke for debatten, de viser aldrig noget fra demonstrationerne, spidder aldrig politikerne, men viser hellere statsministeren i fodboldtrøje. De 30-35.000 danskere, der ikke mener, at den aktuelle kurs er rigtig, har kun én mulighed, og det er at samle sig i grupper på de sociale medier. Det reklamefinansierede Facebook bliver stedet, man kan være med til at debattere, udtrykke sine holdninger, blive klogere og engang imellem måske gøre de øvrige lidt klogere, hvis debatten lige rammer noget, man ved noget om.

Borgere der IKKE støtter regeringens udlændingepolitik

Jeg havde ellers bestemt mig for ikke at deltage i disse aktivist-grupper på Facebook, fordi sagens kerne går ind i kernen af mit hjerte, men alligevel er jeg havnet i denne gruppe, der nu har 33.400 medlemmer, og som er kendetegnet ved, at debatten for det meste foregår på et højt niveau og har fokus på fremskaffelse af fakta. Det er lige noget for mig.

Der sidder mennesker med styr på udlændingeloven, ombudsmandsudtalelser, kommunal praksis, erfaring fra udrejsecentre, Ellebæk (en slags fængsel for afviste asylansøgere) osv.

I gruppens “Filer” er samlet et væld af relevante dokumenter og strateginotater, som man har behov for, når man skal argumentere og holde fokus på fakta. Der er alt for mange etniske danskere, der argumenterer ud fra dogmer og opdigtede fornemmelser. Hvis man vil nå igennem og dele viden, skal man selv være vidende om, hvad der foregår. Man er nødt til at sætte sig ind i tingene og prøve at blive klogere end dem.

I dag fandt jeg fx  en 35-siders Ombudsmandsudtalelse, der viser, at dansk praksis er, at anbragte børn og unge (både frivilligt og med tvang), der kun kender til Danmark og dansk kultur, fordi de aldrig nogensinde har været i forældrenes hjemland, eller endsige boet sammen med forældrene, fordi de i stedet har haft den danske stat som primær ‘omsorgsperson’ qua en døgninstitution, udsendes sammen med forældrene, hvis disse udsendes. Der er ikke tale om mange sager årligt, men der ligger en menneskeskæbne bag hver eneste. Jeg kom ikke igennem alle 35 sider fra Ombudsmanden, men jeg forstod budskabet, der får mig til at gøre ‘reklame’ for et borgerforslag om ‘Ret til dansk statsborgerskab for anbragte børn opvokset i Danmark‘ fra 19. marts i år, som har fået alt for lidt opmærksomhed, og derfor nu kun har 1.420 underskrifter. Indtil videre står forslaget til at lide en krank skæbne ved udløb den 15. september i år. Der er langt endnu til 50.000. Men aldrig give op!

Jo – det er demokrati i krise

Det er udtryk for et demokrati i krise, når borgerne er nødt til at forsamle sig på Facebook for at debattere og blive klogere på fakta. Diskussionerne i gruppen, og opsamlingen af viden og strategi, burde ikke foregå på et privat, reklamefinansieret medie men på de statslige TV-kanaler med mikrofonerne rettet mod toneangivende politikere som Tesfaye, Stoklund og Frederiksen. Og det vel at mærke uden at journalisterne bare optræder som mikrofonholdere men forstår at stille dybdeborende spørgsmål.