Indlæg

I kirke

Inge-Hanne Broström holdt en meget smuk andagt i Hvidovre Kirke for vores provst, der gik bort i søndags. Jeg har vist aldrig deltaget i en andagt før, men det var som sagt smukt med to salmer, lidt oplæsning fra Romerbrevet, velsignelse og Fadervor.

Det er alt for længe siden, jeg sidst har været i kirke, men jeg sad og besluttede mig for, at det skal jeg til igen. Det vil gøre mig godt at finde kræfterne til det igen, for det er søde og hjertevarme mennesker, jeg omgås der. Der var mange fra menighedsrådet, der kom og spurgte, hvordan det gik, og de gjorde det på en måde, der fik mig til at tro, at svaret også interesserede dem. Derfor fik de også det ærlige svar om, at det faktisk ikke går særlig godt.

Det vil gøre mig godt at komme noget mere ud af døren, og hvis det så er over til nogle mennesker, jeg faktisk vældig godt kan lide, kan det da kun være godt.

Jeg sad lige og studerede kirkens hjemmeside, og der er masse af aktiviteter at deltage i i trygge rammer.

,

Noget der virker?

Jeg går og filosoferer over, om jeg overhovedet har noget, der virker for tiden?

Min hjerne virker i hvert fald ikke, som den skal. Fx kan jeg ikke genkende folk endsige huske deres navne. Jeg kan ikke finde vej, fordi jeg ikke kan visualisere det for mig. Fx aner jeg ikke, hvordan jeg skal finde ind til byen på cykel. Jo jeg kan huske den første 1½ km., men så er det også slut. Jamen jeg har jo kørt den vej hver dag i syv år, nemlig i al den tid jeg har boet her på Torvet. Forleden skulle jeg planlægge vejen til Psykiatrifonden på Hejrevej i Nordvest, hvor jeg jo har været masser af gange. Jeg kunne huske, at jeg skulle med S-toget til Nørrebro Station. Men hvad derefter? Det hjalp ikke at kigge på et kort. Gudskelov “kom det til mig” langt hen på dagen, og det var jeg meget lettet over.

Der er også adskillige andre ting fra mit liv (lange forløb, hvornår var jeg ansat hvor mv.), jeg ikke kan huske, og det, parret med følelsen af ikke at kunne noget som helst længere, er meget ubehagelig. Jeg var inde og tale med Gitte i DPC i går, og hun mindede mig om mit ønske om en henvisning til Hukommelsesklinikken. Paradoksalt nok havde jeg glemt alt om dette ønske. Jeg har været lidt på Hukommelsesklinikkens hjemmeside, og det ser relevant ud, omend de fokuserer meget på demens. Uden at ville gruble unødigt kan jeg dog ikke lade være med at tænke på en artikel, jeg har læst af professor Poul Videbech om at man lettere udvikler demens, hvis man har haft mange depressioner eller har udviklet bipolar lidelse.

Mit backupprogram til bloggen – BackupBuddy – virker heller ikke. Programmet kører endeligt igennem, men når jeg så tjekker om det er gået godt ved at kigge ind i status, står alting til “empty”. Øv – den slags skal bare virke. Jeg mistænker lidt Windows 10, da jeg ikke kan se, hvad det ellers skulle være. Jeg kan ikke huske :-), at jeg skulle have lavet andre ændringer. Jeg har nu prøvet at skrive til firmaet i håb om, at de vil hjælpe. Det bør de, da det er et købeprogram.

Jeg synes, der er adskillige programmer, jeg ikke kan få til at virke eller bare ikke kan finde igen. Jeg har svært ved at finde mine dokumenter, der pludselig er spredt for alle vinde, så jeg nu har mistet overblikket over års historik. Igen: Jeg mistænker Windows 10, selv om det selvfølgelig er svært at forestille sig at et nyt styresystem skulle bytte rundt på ens dokumenter. En af de nærmeste dage bliver jeg nødt til at sætte mig ned og rydde op i alt det rod.

I aften skal jeg til en lille andagt i kirken for vores provst Claus Bjerregaard og bagefter er der samling i menighedshuset med en bid brød og øl/vand. Jeg synes, det er fint at menighedsrådets formand har sat sig i spidsen for den proces, der skal i gang nu. Vi skal jo bl.a. have lavet et stillingsopslag og have gang i ansættelsesproceduren.

Du må have en god aften.

, ,

Både godt og skidt

Det er en blandet dag:

Det triste: Vores provst i sognet er død af en hjerneblødning som indtraf i onsdags. Jeg kunne så godt lide ham, for han var et rart menneske og jovial på en god måde. Det er trist, for han nærmede sig sin pensionering, og jeg kunne have undt ham mange gode år på pension. Nu bliver hele tilværelsen rykket rundt for hans kone, der jo ikke kan blive boende i embedsboligen. Der bliver nok begravelse på fredag kl. 11:00, og den skal jeg naturligvis deltage i.

Det gode: Min gode ven Per har hjulpet mig med alle de mærkelige problemer, der pludselig var opstået på min computer, som fx har vist sig med warnings på bloggen og med kodelinjer inden teksten. Jeg havde også adskillige andre mærkelige problemer, der sådan pludselig bare var opstået. Fx kunne den daglige backup af bloggen ikke længere afsluttes. Jeg var simpelthen ikke dygtig nok til selv at gennemskue det. I den henseende er jeg bare en bruger.

Per fik ret hurtigt analyseret sig frem til, at det skyldtes, at jeg er kommet på en ny server hos min udbyder. Hvad han så egentlig gjorde for at afhjælpe problemerne, ved jeg ikke. Jeg er også bare så glad for at det hele virker igen, for jeg har virkelig savnet bloggen.