Jørlunde kirkebog er fantastisk!

Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711

Jeg faldt endnu en gang over noget interessant i Jørlunde kirkebog, der er bevaret helt fra kirkebøgernes begyndelse i 1645.

I 1600-tallet har jeg virkelig svært ved at læse, hvad der står. Det er som om, det er en fuldkommen anden skrifttype – Danske Slægtsforskeres Forum er min redning. Der er derfor dage, hvor jeg kun får kigget på fire eller fem personer.

Det er min fornemmelse, at det heller ikke er helt let for de skarpe tydere i Forum; men det kan være ønsketænkning.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 129 af 142 opslag:

An. 1711

“Dom. Qvasimod. d 12. April. blef Birte Andræs Daatter et
gammelt ensomt(?) Qvindfolch af Hiørlund begravet, som fantis,
saa vidt mand kand døme, at være bleven inficeret af nog-
le Klæder, som ___kom af dend før bemelte pige Bente Jens
daatter som kom fra Helsingøer hvor Smitsom Sygdom
da begynde at grassere. ætat 55 aar.”

Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man at vide, at “grassere” betyder “gribe om sig; hærge fx om sygdom eller andet der vurderes som ubehageligt”.

Og om den omtalte Bente Jensdatter står der ovenover:

“Fest. ___ Dom. d. 2. April. blef en fattig Skonnings pige
Bente Jens daatter begraven, som var kommen fra Hel
singøer et par dage tilforn, døde hastig uden tvivl(?) af smit
som sygdom ætat 19 aar.”

Tilfældigvis kunne jeg huske, at pesten var i 1711. Man behøver ikke søge længe med Google, før man finder det digre værk (næsten 300 sider) “Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711”, udgivet i 1854 af Frederik Vilhelm Mansa (1794 – 1879), der var læge og medicinalhistoriker. Man kan læse om F. V. Mansa i “Dansk Biografisk Leksikon”. Værket om pesten er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek.

Efter slaget ved Helsingborg

Jeg har ikke læst hele bogen men bare søgt efter ordet Helsingør. Det er meget spændende, og han skriver med en detaljerigdom, så det er næsten som at være der selv. Det er svært at forestille sig, hvordan man for 300 år siden kunne stille noget op over for en grasserende sygdom. Af beskrivelsen fremgår, at det kunne man heller ikke.

Side 9 (browserens side 20) finder man fx følgende:

“Iblandt de mange Saarede, og blandt de øvrige af Kri-
gens Besværligheder, Hunger, Kulde, Strabadser og Modløs-
hed over det tabte Slag nedslaaede Soldater udbrød snart en
heftig Forraadnelsesfeber, der tiltog i Forhold til som man
i Helsingør manglede de nødvendige Midler til at anbringe og
pleie de Syge og Saarede paa hensigtsmæssig Maade. ¹ )”

“1) Andreas Wøldike, senere Biskop over Viborg Stift, men paa
den Tid Capellan ved en tydske Menighed i Helsingør, beretter: at
han Dag og Nat maatte være hos de elendige lemlæstede Døende
bland de Soldater, der efter Slaget ved Helsingborg vare komme til-
bage til Helsingør, og i Sygehuset vare lagte paa Gulvet i to Rader,
saa at der allene var en smal Gang imellem Hovederne.”

Herefter fortæller han følgende:

“De, der kunde taale at transporteres, førtes til Kiøbenhavn og ind-
lagdes deels i det derværende Krigshospital, deels i private
dertil leiede Huse, saavel i som udenfor Byen; men ogsaa
blandt disse viste den omtalte Sygdom sig.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.