Stegemüller
/i /af

Nittebjergerne

Jeg har en målsætning om, at alle data i min slægtsdatabase, skal jeg selv have set og transskriberet, og kilden skal være kirkebogen med registratur og folionummer. Først på det tidspunkt kan jeg tillade mig at udgive information og data på min hjemmeside. Målsætningen rammer mig dog også lidt som en “boomerang”. Det skyldes, at da jeg lige begyndte, var jeg bare så begejstret, når jeg fandt noget om min farmors side, at jeg glad skrev ind, hvad andre var så rare at sende til mig. Det har hele tiden været meningen at se det hele selv, men hold da op, hvor har jeg fået meget fra andre, der skal ses efter. Dengang havde vi ikke AO, så man kunne ikke lige tjekke med det samme. Det krævede en lørdag på arkivet!

“Nittebjergerne”: Jeg har set dygtige og drevne slægstforskere rulle med øjnene, når man sagde ordet, for det, der allerede er lavet, er så kæmpestort. Og fra dem kommer altså min farmor Karen Sørensen.

Jeg er ligesom mange andre ud af “Nittebjergerne” og der er lavet meget på disse. For 3-4 år siden fik jeg en masse data fra Hartvig Andersen, Bent Jørgensen og Erik Pedersen. Sidste år gennemgik jeg Strø, Lynge og Frederikssund/Ude Sundby, og nu er turen kommet til Jørlunde med Sperrestrup og Skenkelsø som de centrale steder. Dvs. lige nu sidder jeg og ser efter, om det hele nu kan passe, og jeg kan kun sige, at de eneste uoverensstemmelser jeg har fundet, er de gange, hvor jeg selv har skrevet forkert af! Hvor er det egl. fantastisk – jeg synes, jeg har fået rigtig meget forærende sådan uden videre. De kunne jo ikke vide, at jeg ville ende med at blive en forholdsvis seriøs slægtsforsker – og de har foræret mig generetion efter generation, som jeg nu bare kan sidde og konstatere, at de har tolket korrekt. Men det er kanon-hyggeligt, og så er det en stor tryghed at vide, at det jeg offentliggør rent faktisk også er korrekt! Det vil tage lang tid, for jeg er igennem det hele, men det er det værd.

Det er også en stor glæde at konstatere, at Jørlunde Sogns kirkebog ikke er særlig svær at læse, og at den går tilbage til 1645. Jeg købte den på mikrokort sidste sommer, men det er altså først nu, jeg når til at (nær)læse denne dejlige kirkebog selv. Det er så let – men skyldes selvfølgelig, at jeg vedn hvor jeg skal kigge! Her er jeg andre stor tak skyldig.

Når jeg er færdig med denne; tjah… så har jeg Snostrup Sogn stående i reolen.

Uanset at ArkivalierOnline er skønt, tror jeg nok, jeg vil vedblive at købe kirkebøgerne for de sogne, der for mig er helt centrale, og hvor jeg på forhånd ved, der er meget at finde. Jeg kan simpelthen godt lide at sidde og rode med mikrokortene!