Bingo og snobrød
Fordelen ved ikke at have en have, men en altan, er, at man følger den enkelte vækst meget tættere. Lige nu glæder jeg mig over én udsprunget tulipan og en, der er godt på vej. Og så alle dem, der er ved at danne knop. Havde jeg en hel have, ville jeg ikke følge processen nær så tæt.
Bruger du Lars Kr. Lundins GEDCOMP? Hvis ikke vil jeg varmt anbefale det. I lange perioder har jeg syntes, at det mest var mig, der leverede en hel masse til andre (fordi FTM ikke kunne differentiere eksporten – det var alt eller intet på de valgte), men i forbindelse med, at jeg har sendt Lars en ny fil dannet med Legacy, har jeg fået en masse gode Bingo-mails retur, som lige kunne bringe mig et led eller to tilbage for at forbinde fx min onkel Sigvard Kaae til andre oplysninger jeg har om Kaae langt tilbage. The missing link kom simpelthen på mailen. Denne gang har jeg også fået en hel del henvisninger til enkelte dødsdatoer, som det ville have været svært at finde selv (når det er i Give Sogn, Nørvang Herred efter 1891). Det handler jo altsammen om at finde de tusindvis af bittesmå brikker til det store puslespil. Det hjælper Lundin på fornem vis til!
En anden stor fordel ved at sende sin fil til Lundin er, at han har en validering, der er genial – den overgår selv Legacys interne validering. Jeg har fx lært, at FT 1887 ikke afholdes 01-02-1787 men den 01-07-1787. Jeg har sådan ret bevidstløst indtastet 1. februar for alle folketællinger, bortset fra 1834, som vi jo alle sammen ved var 18 dage forsinket. Men Lundins validering finder den slags. Selv om man er omhyggelig, kan det være lidt demotiverende at få en “din fil er kontrolleret” fra ham, for han finder altid noget. Selv har jeg forlængst opgivet at rette alt til – men de største dumheder, korrigerer jeg. Og jeg tror også det er sådan, han har tænkt det.
Og så var der den om manden, der ville lave en bålplads i sin have og kontaktede Dansk KirkegårdsIndex for at høre, hvad vores erfaring er med menighedsrådenes velvillige syn på bortgivelse af gamle gravsten med det formål at lave siddepladser og ryglæn ud af de gamle sten. Man kunne jo vende teksten nedad!
Det er ikke en vittighed, det er virkelig sket i dag påskelørdag 2007. Leif og jeg er heldigvis altid enige om spørgsmål om etik og spørgsmål til DKI. Svaret er et rungende nej – og det tror vi også kirkegårdenes administration vil sige. Der er altså ingen, der skal sidde og lave snobrød på bagsiden af min fars sten! Jeg synes, det er rystende, at man overhovedet kan få idéen, men det gør det selvfølgelig sjovt at være medejer og stifter af DKI. Det var dagens grin!
Fortsat god påske.