Jul

Når man ikke har nogen familie er julen en svær tid. Det er jo den tid, hvor folk kryber sammen om familien og hygger sig. Har man ingen familie, mangler “autosamværet”, og man skal finde på noget andet. Ensomheden æder en op. Selve juleaften er det sværeste tidspunkt og der skal findes en løsning på timerne mellem 16:00 og 23:00. Allerede tilbage ultimo oktober lavede jeg en aftale med en veninde på Orø om, at jeg kunne være sammen med dem juleaften. Det er en vigtig aften, og det var vigtigt for mig at få styr på det så tidligt som muligt. Det skal i parentes bemærkes, at jeg elsker jul og alt, hvad der hører til. Jeg kan slet ikke få klejner, gaver og hygge mv. nok. Det er bare svært, når man ikke har nogen at fejre den med.

Sidste torsdag ringede hun og meldte fra, men foreslog, at vi i stedet kunne være hos mig, da hun ikke kunne overskue, at jeg kom hos dem. Det skulle jeg lige sove på, men jeg ringede tilbage næste formiddag og sagde, at de var velkomne inkl. hund. Det kunne hun så heller ikke overskue, og så stod jeg pludselig uden en aftale, og det var for sent at genoptage en aftale/et tilbud jeg havde sagt nej til.

Jeg har prøvet at være alene to juleaftener, og det er overhovedet ikke rart. Jeg føler mig udstødt og marginaliseret og som det ensommste menneske i verden. Tankerne melder sig, at det jo bare er et billede på mit liv. Julen er i virkeligheden det mindste af det. Jeg har brugt tiden på at arbejde og har ikke plejet personlige relationer. Nu er jeg 52 og uden relationer – det skal man godt nok lige sluge. Jeg har et stort virtuelt netværk, men det kan ikke afhjælpe en juleaften.

Sammen med min psykolog gennemgik jeg de muligheder, der er. Vi talte om relationerne fra kirken, men der er ikke rigtig noget brugbart. Det er bekendtskaber, og de er fine nok, men at spørge om en juleaften kan jeg ikke få mig selv til. På nettet fandt jeg et opslag fra folkekirken, og jeg tog mod til mig og ringede til Frederiksberg Kirke. Alt var selvfølgelig optaget, men jeg kom på venteliste som nummer otte – så det troede jeg ikke på. Som ved et mirakel ringede de tilbage dagen efter og sagde, at de havde en plads. Det er jeg meget glad for – problemet er løst.

Hvem er de andre? Jeg vil ikke sidde sammen med dem “nede fra bænken”. Jeg vil ikke være marginaliseret og udstødt. Jeg er bare et ganske almindeligt menneske, der ikke har nogen at holde jul med; det er svært nok i sig selv. Jeg håber, at møde nogen i samme situation som mig selv. Setuppet i Frederiksberg Kirke lyder rigtig fint, og jeg håber, det bliver godt. Om end ikke andet har jeg handlet på problemet og forsøgt at finde en løsning.

Venskabet med veninden på Orø må stoppe her. Hvad skal man med venner, der ikke er der, når livet er svært? Vi har kendt hinanden siden 1981, altså 34 år, men i mange år har jeg ikke syntes, at jeg kunne stole på hende. Min psykolog siger, at jeg selv bliver for rummelig og påtager mig for meget ansvar. Jeg tror, hun har ret. I hvert fald har jeg ikke mere at give af lige for tiden. Venner er nogen man skal kunne læne sig op af, når livet er svært, og jeg må konstatere, at den slags har jeg ikke.

Det har været svært at skrive dette indlæg, for der er noget skamfuldt over ensomhed. Det er overhovedet ikke “in” at erkende, at man er ensom. Jeg håber, I trods alt tager godt imod det.

28 replies
  1. Deborah
    Deborah says:

    Uha, det Jul, er noget, der kan bringe sindene i kog – også mit! Siden min kære mor gik bort, er Julen bare ikke det samme. Førhen elskede jeg Julen, men mange, mange faktorer gør, at det nu er noget, der stort set skal overstås. Det skal siges, at jeg har familie, jeg kunne være hos, men mange faktorer gør, at jeg hellere vil være alene faktisk. Så lidt modsat dig, vælger jeg “ensomheden”.

    Jeg har ofte siddet alene, og i starten var det svært. Det er det faktisk ikke længere. Jeg laver god mad og hygger mig med godt TV etc. Jeg håber, aftenen med kirken bliver en god oplevelse, men jeg har faktisk lige slået dette indlæg op på Facebook, om en der holder Jul for velfungerende som ingen har. Måske det var noget næste år?

    Uanset, så håber jeg, du får en dejlig Jul og et godt og lykkebringende Nytår.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Deborah

      Jeg har det lidt som dig: Julen er et problem og noget der skal overstås. Jeg synes, det er godt klaret, at du er alene. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud; så føler jeg mig meget ensom. Du er god til noget jeg ikke kan, nemlig at hygge om dig selv. Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af. Dit link ser godt ud, og det vil jeg have in mente næste år.

      Jeg ønsker også dig en god jul og et rigtig godt nytår.

      Svar
  2. Madonna
    Madonna says:

    Kære Hanne…selvom det er en ringe trøst, så er du ikke den eneste, der må tilbringe julen på en lidt anderledes måde.

    Min bedste veninde droppede mig efter 38 år pga. en vanskelig mand med prostacancer, der stadig lever og er på vej mod de 86 år, og har måttet droppe flere pga ham.

    Sidste år holdt jeg en hyggelig jul i bofællesskabet hos min psykisk syge datter, der trods alt ‘holdt’ til samvær i 3 timer med 30 andre på stedet samt personalet, hvor der blev serveret traditionel julemad og bagefter bankospil, da hun havde mistet sin far og jeg min mand 4 mdr. før.

    I år tager jeg på højskole med en veninde, da vores familieforhold lader meget tilbage at ønske.

    Glædelig Jul, Hanne!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Madonna

      Intellektuelt ved jeg godt, at jeg ikke er den eneste, der ikke har “automatsamvær”, altså at man automatisk ved, hvem man skal være sammen med i julen. Følelsesmæssigt er det bare noget andet. Og da jeg først begyndte at tænke på, at det bare er en afspejling af min livssituation, blev det hele meget værre. De tanker forsøger jeg nu at lægge på hylden – jeg må gøre noget for ikke at synke hen i selvmedlidenhed.

      Højskole er en rigtig god idé. Det er altid skønt at komme på højskole; det har jeg selv dyrket meget, det er bare for dyrt for min pengepung p.t.

      Også du ønskes en glædelig jul!

      Svar
  3. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet. Og man skal selvfølgelig ikke holde fast i venskaber man ikke oplever som givende/berigende. Men din veninde kan også have det svært i livet, og måske er det derfor hun laver om på jeres aftaler, fordi hendes overskud svinger? Jeg skal ikke forsvare hende, når jeg ikke kender hende.

    Psykologen er helt sikker en livsklog kvinde, men hun er ikke en veninde. Jeg synes ikke, at det er psykologens opgave at råde dig til, hvad du skal gøre.

    Og som Fruen i Riget så rigtigt skriver: Familiejulen KAN være en udfordring, fordi der ofte er en masse hensyn, der skal tages og kompromiser man må indgå for at bevare julefreden.

    Men det bliver spændende, hvordan din juleaften forløber i Frederiksberg Kirke, og måske er det helt almindelige mennesker, der deltager? Så jeg håber, at aftenen bliver en succes og glæder mig til at læse et indlæg om det 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Selvfølgelig kan hun have det svært – det skal bare ikke blive mit problem. Jeg har båret over med hende i årevis, og nu er det slut. Jeg har været for rummelig og forstående i årevis og sat mig selv til side for at rumme hende. Det har jeg p.t. ikke kræfter til at blive ved med.

      Jeg er vild med min psykolog, blandt andet fordi hun siger, hvad hun mener og ikke bare surfer på overfladen. Engang i sommer rådede hun mig til at skrive et brev til veninden og meddele, at det var slut. Desværre kan jeg ikke huske brevet eller årsagen til, at det kom så vidt dengang (pokkers hukommelse). Derefter ringede veninden, så vidt jeg husker, og jeg tog hende til nåde igen. Det gør jeg ikke denne gang. Jeg orker ikke at blive svigtet igen, og i hvert fald viser forløbet her med juleaften, at jeg ikke kan stole på hende, og at jeg aldrig skal indgå vigtige aftaler med hende igen.

      Svar
  4. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Hvor er det bare fint, at du fik taget initiativ til at komme afsted. Det kan du godt klappe dig selv på skulderen for 🙂 Men husk også, inden du gør familiejulen alt for lyserød, at den også kan være noget af en udfordring. Der er både en million hensyn, der skal tages, delebørn som må undværes, irriterende svigerfamilie som må tåles osv. for nu bare at nævne nogle få i den lette ende af skalaen. Vi tror alt for ofte, at græsset er meget grønnere på den anden side, men tro mig, der er også visne arealer …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      OK – jeg klapper mig selv på skuldren, nu hvor I snart er så mange, der har skrevet det 🙂

      Ja det er rigtigt nok: jeg har glemt de visne arealer! Det er bare det, at når alle andre har noget, vil man også selv have det, ja det er vel det der ligger i begrebet “græsset er grønnere på den anden side”. Nogle af dem, der vil komme i Frederiksberg Kirke, er netop folk, der skal undvære delebørnene i år.

      Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Julen er (eller kan være) svær også når man har en familie.
    På den igen! Til menighedsrådets arrangementer – vi havde, da jeg var kirkesanger, både gudstjenester og noget “juletræ” i et forsamlingslokale, jeg kan dårligt huske hvor det var.

    Svar
  6. kisser
    kisser says:

    Hanne, jeg læste et interessant indlæg hos Kong Mor for nogle dage siden . Hun og hendes familie havde taget et initiativ sidste år til jul om at invitere en hjem til dem via Røde Kors. Og det havde været en succes.
    Hvor er det godt at du har fået en aftale på plads juleaften.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Åh ja “Kong Mor” har jeg da helt glemt at følge. Hun må på listen igen. Røde Kors-initiativet lyder superfint. Der er vist mange mennesker, der er alene juleaften.

      Ja det er rigtig godt, at jeg har fået en aftale. Jeg er meget spændt på det.

      Svar
  7. Inge
    Inge says:

    Det er godt gået Hanne, at du selv tog et initiativ, og nu har en god aftale på torsdag.
    Jeg vil ikke kloge mig på, hvad du skal gøre i forhold til din veninde. Der kan være mange, både gode og mindre gode grunde, til andre menneskers handlinger eller mangel på samme.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tak skal du have!

      Jeg har tænkt meget på det med veninden, og jeg tror, det slutter her. Jeg orker ikke at skulle falde i den forstående rolle igen igen.

      Svar
  8. Pia
    Pia says:

    Jeg kan ikke se, at der er noget skamfuldt over det. Jeg kender nogle få mennesker der nyder at være alene juleaften, men som næsten ikke kan blive fri, og jeg kan godt se mig selv nyde sådan en stille aften også, men jeg kender også et par stykker som dig, der meget gerne, mange måneder før jul, gerne vil vide hvor de skal være, så de ikke skal sidde alene. Jeg synes det er vigtigt at man lytter til folks inderste ønsker.
    Der findes faktisk mange, der holder jul for ensomme, både i små private stuer, og større ude i større forsamlinger, så der er mange derude, der føler sig ensomme denne særlige aften. Godt du fandt en løsning og giver det en chance.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Skammen kommer ind der, hvor man ikke er lige som andre mennesker, og måske føler sig lidt sølle og “udenfor”. Derfor skal der være styr på julen i god tid, så man med oprejst pande kan sige, at man skal noget den 24/12. Det er svært at forklare det bedre; jeg håber, du forstår, hvad jeg mener.

      Da jeg talte med dem i Frederiksberg Kirke, spurgte jeg lidt til, hvem de andre var. Svaret var, at det fx var enlige fædre/mødre, der ikke skulle have børnene i år eller bedsteforældre, der ikke kunne med børnebørnene. Det lyder jo fint nok. Jeg er meget spændt på, hvem jeg kommer til at møde.

      Svar
  9. Lene
    Lene says:

    Hvor er det godt at du tog initiativ, og jeg håber I får en dejlig aften sammen. Jeg har ingen kloge ord om veninden, jeg tror det er godt at du har fået det vendt med psykologen, og så må du handle efter det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Det er godt at få det ud her på bloggen, det letter ganske enkelt at dele det med jer.

      Det skal nok blive fint i kirken. Om end ikke andet har jeg da taget et initiativ.

      Psykologen synes jeg skal slutte venskabet. Hun er en klog kvinde, så jeg tror, jeg retter mig efter hende. Hun er virkelig god og vi er fx jævnaldrende og hun fortalte, at hun også havde prøvet at være alene juleaften. Det var helt rart at høre, så føler jeg mig mindre marginaliseret og udstødt. Det er svært at slutte et venskab efter så mange år, men jeg føler mig så svigtet, så jeg tror, det må slutte her. Hvis dem man tror, man kan læne sig op ad når livet er svært alligevel ikke er der, hvad skal man så med dem? Jeg vil hellere være alene end at have falske venner.

      Svar
  10. Eric
    Eric says:

    Det var da et godt initiativ, det med kirken. Det bliver sikkert fint!

    Her hygger vi os i tosomhed – jeg er helst fri for al den hurlumhej. De år, jeg arbejdede i treholdsskift, var der flere jule- og nytårsaftener på job, og jeg led ikke af abstinenser.

    Sov på det med veninden. Det er trods alt mange år, I har kendt hinanden, og hun kan have gode grunde. Det er lidt ligesom med ægteskaber – folk bliver skilt for et godt ord og bagateller, selvom det måske kunne fungere fint, hvis begge sleb “hjørnerne” af og var lidt mere tolerante. Efter så mange år har man sikkert mere til fælles, end det der skiller.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg ser frem til arrangementet i Frederiksberg Kirke. Det de fortalte i telefonen lød i hvert fald godt og gennemtænkt.

      Hvis man kan hygge sig i tosomhed med lidt god mad osv. er det sikkert fint. Det ville jeg også kunne lide.

      Det er svært at sige farvel efter 34 år! Jeg føler bare, at hun har svigtet mig så mange gange, at jeg ikke har kræfter til mere. Det er nemlig ikke første gang, hun har svigtet. Der har været store “huller” i vores venskab og jeg har hver gang ladet hende komme tilbage. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke føler, jeg kan stole på hende mere, og jeg føler mig i den grad svigtet. Derfor tror jeg, det må slutte her.

      Svar
  11. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Kære Hanne,

    Ja, at være alene og ensom i højtiden – det må være svært. Jeg er glad for, at du har fået en plads til juleaftenarrangementet i Frederiksberg Kirke 🙂 Jeg tror, at de frivillige, der arbejder sådan en aften, vil gøre deres bedste for, at deltagerne vil få en rar og dejlig oplevelse.

    Om dit venskab med din veninde fra Orø skal stoppe pga. hendes manglende overskud til at lægge hus til juleaften eller fejre juleaften i dit hjem; ja, her ved jeg ikke, hvad jeg vil råde dig til. Du skal naturligvis følge dit hjerte. Men jeg fornemmer et såret hjerte (og jeg forstår udmærket, at du er såret og skuffet), så måske vil det være klogt “at sove på det”?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Jeg ser frem til julearrangementet i Frederiksberg Kirke og håber på at møde nogle, der har det lige som mig – altså bare almindelig ensomhed og ikke et mylder af sociale problemer. Selvfølgelig skal ingen dømmes, men jeg håber alligevel…

      Mht. til veninden på Orø: Gennem de 34 år vi har kendt hinanden har der været adskillige pauser, og nu orker jeg det ikke mere. Jeg har sovet på det i adskillige nætter, og jeg tror ikke, jeg har mere at bidrage med. Hvis hun ringer, tager jeg ikke telefonen. Aftalen med psykologen var, at hvis jeg ikke kunne finde et arrangement juleaften, skulle jeg bruge tiden på at skrive hende et brev. Jeg skrev hende et brev i sommer om at det var slut, det kan jeg bare ikke huske (forbandede hukommelsesproblemer), men jeg faldt til patten, og genoptog forholdet. Det har jeg ikke kræfter til at gøre igen. Nu hvor det ikke bliver juleaften, så bliver det en af juledagene, at jeg skriver brevet/mailen.

      Svar
  12. Kirsten
    Kirsten says:

    Der er intet skamfuldt over at være ensom, det er der mange som er. Og det tror jeg desværre der kommer flere der bliver.
    Rigtig godt at høre, at du ringede til Frederiksberg Kirke og at du der kan være sammen med nogen. Det er ikke kun dem nede fra bænken som kommer der juleaften, bl.a. min onkel kommer også juleaften samme slags sted. Du skal nok få en god aften der Hanne.
    Knus Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kirsten

      Ensomhed er svært, og det er måske især svært at erkende det, for selvom du siger det rammer flere og flere er det alligevel svært.

      Jeg håber inderligt, at det kan blive godt i Frederiksberg Kirke. Kirken er jo et sted, jeg føler mig hjemme, så der har jeg allerede et par pluspoints.

      Knus
      Hanne

      Svar
  13. Ellen
    Ellen says:

    Jeg synes du fortjener et stort skulderklap, fordi du tog et initiativ i stedet for bare at læne dig tilbage og have ondt af dig selv.
    Jeg forstår så udmærket, at det må være den sværeste aften på hele året at være alene i, men du gjorde noget ved det, og jeg håber du får en rigtig dejlig juleaften.
    Og ja: Ud med den ‘veninde’.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Tusind tak Ellen. Det glæder mig, at du ser sådan på det! Jeg håber, det bliver godt i Frederiksberg Kirke. Det de fortalte i telefonen lød i hvert fald godt.

      Ja ud med hende. Jeg kan ikke klare at blive svigtet længere. Det er ikke det, jeg har brug for.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *