Jordskredsvalg

Dansk Folkeparti størst

Mere end hver fjerde vælger har stemt på Dansk Folkeparti (DF), der får fire mandater i Europaparlamentet, og det er rystende. Helt lokalt i Hvidovre har 35,3 pct – altså mere end hver tredie – stemt DF. Det er en fremgang på 13,6 procentpoint.

Hvis tendensen kan overføres til det næste folketingsvalg, tør jeg ikke tænke på, hvordan dansk politik kommer til at se ud. Bliver det et samarbejde mellem Enhedslisten og DF, der jo langt hen ad vejen har de samme mærkesager?

Poul Nyrup sagde på et eller andet tidspunkt om DF, at “Stuerene det bliver I aldrig”, det er de da i hvert fald blevet i aften. De har dygtige politikere, der serverer enkle budskaber skåret ud i små mundrette bidder, og derfor har de en stormende fremgang.

Den Europæiske Union-skepsissen trives i hele Europa og de kritiske partier vinder frem. Det må få alle de andre politikere til at tage deres egne sager op til revision, og se på hvordan de bedre kan få forklaret, hvorfor Den Europæiske Union-samarbejdet er et gode, og hvorfor det er vigtigt, at vi løser problemer i fællesskab og hen over landegrænserne.

Lars Løkke påtog sig hele ansvaret for venstres nederlag, og det har han grund til. Rent ud sagde han, at venstre er i krise. Måske skulle han huske det, inden han næste gang sætter gang i en bilagssag, en CCGI-sag, et tøjindkøb, flyrejer eller noget af alt det andet rod, han har skabt for partiet.

Socialdemokratiet tabte også et mandat, men hæftede sig ved, at de da fik et ja til patentdomstolen. Det er selvfølgelig også en måde at forsvare sig på. Jeg begriber ikke at så mange har kunnet sige ja til patentdomstolen. Det er selvfølgelig smart og logisk med enhedspatentet, men en domstol uden demokratisk kontrol og uden appelmuligheder kan jeg umuligt som jurist sige ja til.

Magrethe Auken kan fortsætte i den grønne gruppe i Den Europæiske Union-parlamentet, og det er rigtig positivt, for hun gør et godt stykke arbejde. SF har rejst sig af ruinerne med Pia Ohlsen Dyhr som formand, og det er godt klaret ppå kun 3-4 måneder. Held og lykke med det fortsatte projekt til SF.

18 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Hver 4. stemte på DF. Hver 3. stemte nej til patentet, tror jeg. Hvis det er sådan kan alle DF-vælgere jo have stemt nej. Eller hvad?

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Nej, det er ikke rart at tænke på, hvordan det næste folketingsvalg kan komme til at udspille sig, og hvilke konstellationer, der efterfølgende bliver mulige. Det bliver næsten lidt for spændende. Men nu må “gammelpartierne” altså se at få nogle politiske holdninger på bordet! Den dér med igen og igen at berette om Messerschmidts “heilen” i en ungdommelig brandert og andet lignende er og bliver kun mudderkastning, og det sælger ingen billetter i det lange løb.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg tror ikke, at de “gamle” partier kan finde på noget nyt, for deres politik er jo fastlagt, og jeg tror DF vil opleve mere og mere fremgang, netop fordi de gamle ikke kan finde på noget nyt.

  3. Ellen
    Ellen siger:

    Nej, det er ikke svært stof, men det er for langt væk. Man kan relatere det til kommunevalg kontra folketingsvalg, hvor folk ikke nødvendigvis stemmer på samme parti til de to valg.
    Jeg hoppede også lidt i sædet, da jeg læste Janes journaliststatistikker. Det er bare ikke i orden! Så tror da pokker, at vi bliver så lidt orienterede om EU-forholdene.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Ja EU er langt væk, og når vi så ikke bliver særlig godt orienteret, jfr. Janes statistikker, så kommer det endnu længere væk. Ovenpå dette valg håber jeg virkelig ikke, at folk vil stemme det samme til folketingsvalget!

  4. Jane F.
    Jane F. siger:

    Nede i EU………….alene det synes jeg er en skræmmende talemåde.

    Men det der er allerværst og – synes jeg – en skamplet på hele vores presse og informationssamfund: der er omkring 100 faste journalister akkrediteret til Christiansborg, omkring 2000 til Roskilde Festival og 18 til EU………..

    Hvad er vigtigst for danskernes oplysning??? synes at årsagen til at mange siger: jeg ved ikke nok eller falder for populistiske synspunkter på begge politiske fløje er, at EU-stof ikke har en ordentlig bevågenhed i den samlede presse.

    Nå-ja, jeg glemte også at sige, at de 18 EU-journalister også skal dækkes alle landene i EU.

    Siger konen der har en drøm om, at vi vil få ændret tallene på hvor journalisterne er akkrediteret. Tror at hvis tallet på antallet til EU og Roskilde Festivalen havde været omvendt havde vi set en andet valgresultat.

    Venlig hilsen
    Jane Filbert

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jane F.

      Velkommen til min blog og tak for din kommentaer, der lige skulle godkendes, da du er ny på siden. Fra nu af vil dine kommentarer gå lige igennem.

      18 journalister til at dække alle landene i EU er sørme ikke mange. Jeg vil give dig ret i, at valgresultatet kunne have været et andet, hvis der var større oplysning om, hvad der foregår i EU. Dels mangler der oplysning, dels gider folk ikke sætte sig ordentligt ind i stoffet, for så svært er det trods alt heller ikke!

  5. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Måske er der behov for meget mere EU-debat i det daglige, så det ikke opleves som et uvæsen langt væk. Nu har vi haft en masse debat i forbindelse med valget, men om ikke ret længe er EU igen glemt, trods det at de vedtager en bindende retsakt hver anden dag. Jeg synes Margrethe Auken fra SF har fat i noget af det rigtige, hun gør EU nærværende og forståeligt for almindelige mennesker.

  6. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Det begriber jeg umiddelbart heller ikke, men jeg tror Helle Thorning Schmidt har ret når hun siger, at her ahr folk stået med et helt konkret emne, hvor de kan se, at EU gør noget godt, og så vil de gerne være med.

    DFs EU-kritik går jo primært på de åbne grænser, de mange østarbejdere osv. De vil ikke have EU, når det vurderes at være en belastning for Danmark, men de vil gerne være med når det er noget godt. Sådan spiller klaveret altså ikke, enten er man med eller også er man ikke med.

  7. overleveren
    overleveren siger:

    Det er særpræget at DF kan få så mange vælgere ud af sofaen, og der er endnu flere at tage af – stemmeprocenten nåede jo ikke over 60%. Jeg tror det er der problemet er. Folk gider ikke sætte sig rigtig ind i tingene når de foregår helt dernede i EU, og så falder man for DFs små og letfordøjelige menings petit fours… mundrette bidder der ikke kræver at man går rundt og husker på en masse sære tal og fakta. At det så ender som EU modstand tror jeg dybest set blot er et tilfælde.. men det kan være jeg tager fejl.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Jeg tror meget vel, du kan have ret. Det er en rystende tanke, at der er flere DF-vælgere hvor de kommer fra. EU opleves som noget fjernt og fremmed, og folk bruger vendingen ‘nede i EU’, men for pokker det er vores egne parlamentarikere og kommissærer. Måske kræver EU-stoffet, at man hører lidt mere efter i timen, men det må være modydelsen for et demokrati.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.