, ,

Gamle billeder

At passe godt på ting

Jeg har via bloggen her fået kontakt med Heidi Larsen, som jeg lidt langt ude er beslægtet med. Heidi har fra sin oldemor (var det vist) arvet en stor kasse med blandt andet gamle billeder, og dem har hun scannet og delt med mig. Hvor er det dejligt, at nogen vil dele.

Vi er lidt i tvivl om, hvem det er, men det bedste bud er, at det er Carl Christian Schiøtt født 1882 i Hastrup Mølle pr. Thyregod.

Bemærk hvor velholdt billedet er, ikke en ridse ikke en skramme – det er fantastisk efter alle de år. I Heidis familie er de gode til at passe på tingene. I min egen familie findes der ikke ret mange gamle billeder, og i hvert fald er det ikke nogen, jeg har adgang til.

Her kommer endnu et helt perfekt billede af den samme mand. Det vil sige, det mener vi da, det er. En del af de billeder Heidi har er der ikke navne på, og det er rigtig ærgerligt, for er de jo ikke så anvendelige.  Men igen ikke en ridse, ikke en skramme. Jeg tror det kaldes pietetsfølelse, når man på den måde passer godt på tingene.

Jeg har fået flere billeder, så jeg skal i gang med at lege lidt med collagerne og vender frygteligt tilbage.

8 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Du har ret, det er fine og velbevarede gamle billeder. Der er virkelig nogle, der forstår at passe på dem.

      Svar
  1. Donald
    Donald siger:

    Jeg kan se den stolte unge mand, øverst, med stolthed i en uniform som ikke kommer frisk fra fabrikken, med flotte blanke metalknapper – det var ikke noget man gik med hver dag.

    Der er så mange historier i billedet, selv om vi ikke kender ham.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Du har helt ret, han var garanteret en stolt ung mand i den fine uniform.. Du har også ret i, at der er mange historier, kom han fx i krig? hvilken bataillon lå han ved osv.

      Svar
  2. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Det kan være svært at passe godt nok på de gamle billeder. Min morfar sad i sin tid og skrev fine små labels, som han limede bag på en masse billeder og silhouetter (du ved, sorte klip). Da mine morforældre skulle flytte fra kæmpestort rækkehus til 3 værelses lejlighed, blev billederne pakket i kasser og stillet i en lidt (for) fugtig garage. Dermed løsnede alle de små labels sig,og da billederne kom ind i varmen og den tørre luft igen, dryssede alle de fine mærker af. Ingen aner nu, hvem der er på billederne. Snøft!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Åh nej – hvor er det dog synd at alle de fine mærker faldt af, når din morfar nu netop havde gjort det store – og vigtige – arbejde med at sætte dem på. Det er netop den helt rigtige fremgangsmåde, han valgte, for der er et eller andet med, at det ikke er så godt at skrive direkte bag på dem.

      Svar
  3. Ellen
    Ellen siger:

    Meget sjovt med de gamle billeder, men hvor er det ærgerligt, at man ikke huskede at få spurgt i tide, så der kunne blive skrevet et navn bag på billedet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Ja det er så synd, at vi ikke ved, hvem billederne forestiller, for så mister de lidt af deres værdi, med man kan selvfølgelig så bare glæde sig over at de er så smukke og velholdt. Der er vist forresten noget med, at det ikke er så godt at skrive bag på dem, men jeg ved ikke om det har hold i virkeligheden.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *