,

Design

Indholdsfortegnelse

Hvad synes I?

Der er kommet nyt design på bloggen, og jeg vover at spørge, hvad I synes. Temaet, der hedder”Smart line”, kommer fra ThemeZee og er gratis.

Min egen tanke er, at det er pænt nok, men lige nu er det måske for vildt med de små slides, der kører oppe foroven, når der samtidig er et billede oppe i headeren? Måske fjernes fokus fra den egentlige tekst?

Der vises endnu ingen billeder på de små slides, og det skyldes, at jeg simpelthen ikke kan finde ud af det, så jeg har skrevet til dem der har udgivet skabelonen, om de kan hjælpe mig. Før de billeder er på plads, er det ikke rigtig til at sige noget om, om slidesene skal være der eller ej.

“Arkiv” skal fjernes i topmenuen, for det fungerer ikke.

Jeg har lagt vægt på, at det skal være til at se – også uden lup. Selv ser jeg snart så dårligt, at jeg konstant må have en lup frem, så derfor går jeg meget op i dette aspekt.

Nyheder:

  • Mulighed for at zoome hvis man læser på telefon eller tablet. Det var et stort ønske fra Kirsten B. R.
  • Læs mere/Read more på alle indlæg.
  • Knapper til mine sider på de sociale medier.
  • Billede i headeren. (Se note)
  • Tvungne linjeskift i kommentarerne vises. Det tidligere tema “Structure” smadrede det hele sammen, hvilket gjorde det vanskeligt at læse en lang kommentar.
  • Blogroll.
  • Arkiver vises nu ovre i højre menu – linket i topmenuen fører ingen steder hen lige nu.
  • Tags vises i en sky i højre side.

Note: Billedet i headeren: Alle rejsebilleder: De første to er fra min tur til Vietnam i 2010. Det næste er solnedgang over Telendos (græsk ø) i 2013. De to sidste er fra Tanzania i 2009 med bananklaser og en ung kvinde med hendes lille barn.

4 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du skriver, at du gerne vil rette dig efter læserne. Har du tænkt på, at læserne kunne være interesseret i at se noget design, der er _din_ smag? Positivt er det, at det er enkelt og ikke stritter i en anden retning end indholdet. Det er også nemt at følge med på telefon. Jeg syntes bedre om farveholdningen på det oprindelige design, det du måtte skrotte af sikkerhedshensyn. Men alle kan trænge til en forandring og det nye design er bestemt både frisk og pænt. Personligt gad jeg ikke have de der Facebook, LinkedIn, Twitter og hvad har vi links. Men det er en smagssag og ikke noget, der forstyrrer læsningen noget videre.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det glæder mig, at finder det frisk og pænt. Så er jeg da kommet et stykke vej. Der var også flere ting ved det gamle, jeg godt kunne lide fx farverne, der var mindre “tunge”. Det nye tema rummer mulighed for, at man selv kan sætte andre farver på, så det tror jeg, jeg vil prøve.

      Knapperne til de sociale medier er mest fordi, den slags har “man” nu om dage for at signalere, man er “hip” – i realiteten er der ikke noget hipt over mig.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.