Collage

Jeg har moret mig med mit nye collageprogram, som kan rigtig mange ting. Der er en rigtig god betjeningsvejledning her http://phototangler.com/tutorial/ og når man først har sat sig ind i den, er det bare at begynde at eksperimentere. Jeg har eksperimenteret med både og nye og gamle billeder og er kommet frem til, at de begge fungerer godt, men at det selvfølgelig er forskellige udtryk, man får frem. Jeg savner de effekter, som Microsoft Research AutoCollage 2008 kunne få frem, for de er ikke lette at lave selv, men der ikke andet at gøre end at øve.

Jeg synes selv at nedenstående er blevet rimeligt. Det er forskellige billeder af min slægt, hvor jeg har samlet rigtig mange billeder gennem de ti år, jeg har slægtsforsket

Herunder finder du en collage, der er sammensat af billeder fra en tur rundt om Damhussøen den første forårsdag for nogle år siden. Det irriterende ved den er, at man over gæssene stadig kan se den lige linie fra fotoet, men hvis jeg ændrer på blændingen (eller hvad det nu hedder) så fader gæssene ud, og det er jo ikke ligefrem meningen.

Samlet set er det et supergodt program, som virkelig er de 158,00 kr. værd. Jeg vil altid savne de muligheder som Microsoft Research AutoCollage 2008 gav, men jeg glæder mig over, at dette nye program giver andre muligheder. Bare sådan en ting som at man kan sætte en tekstbox på er en nyskabelse. Man kan fuldstændig styre antallet af billeder selv, man kan styre deres placering, man kan styre hvordan de blender ind i hinanden, der er forskellige ‘blending masks’ og meget mere.

Jeg tror bare, jeg skal øve mig noget mere for at blive fuldt tilfreds med programmet.

8 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Jørgen

    Tak skal du have.

    Jeg tror, jeg brugte tiden før internettet til at læse bøger, for jeg kan mærke, at jeg ikke får læst nær så meget nu. Nu har min e-bogslæser godt nok sat mig i gang med bøgerne igen og det er dejligt. Jeg er halvvejs igennem Ken Folletts ‘Giganternes fald’, som er rigtig god.

    Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    De ser meget fine ud, collagerne – jeg bemærker lige at Pia taler om endnu en tidsrøver. Hvad brugte vi tiden på, da vi ikke havde internettet? Var det bedre eller dårligere? Forstår vi at administrere tiden? Ikke fordi du skal svare på spørgsmålene …

    Svar
  3. Pia
    Pia says:

    Endnu en tidssluger 😉 Jeg kan godt se der er plads til øvelse og lidt forbedringer. I mine øjne er overgangen lidt skarp. Bedst er dyrebilledet, synes jeg altså 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia
      Jep du har ret i, at det er em tidssluger, men det er en god en af slagsen 🙂 Det er svært at lave de glidende overgange uden at få selve billedet til at fade ud. Jeg tror jeg vil prøve at følge Inges råd og placere et hovedmotiv i midten med luft omkring og så lade de andre billeder glide ind i den luft der er.

      Svar
  4. Inge
    Inge says:

    Uden at kende programmet ser det ud til, at det primære motiv helst skal være i midten af billedet, med “luft” omkring til at fade ud med.. Håber det giver mening.. 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *